Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev der aftalt særlige muligheder for seniorerne gennem en seniorbonus. Reglerne er forskellige, alt efter hvilken overenskomst der gælder for dig.

De statslige overenskomster

Som ansat på FGU, VUC, AMU, erhvervsskoler eller erhvervsakademier har du fra og med det kalenderår, hvor du fylder 62 år, ret til en årlig seniorbonus, som udgør 0,8 procent af årslønnen.

Seniorbonussen udbetales én gang årligt ved førstkommende lønudbetaling efter kalenderårets udløb. Du har ret til at konvertere bonussen til fridage eller ekstra pensionsindbetaling, hvis du giver din arbejdsgiver besked inden den 1. oktober.

Læs mere her

Private overenskomster

En stor gruppe private oplysningsforbund og nogle sprogcentre har indgået den samme aftale for seniorbonus som de statsansatte lærere. Medarbejderne her har også ret til en seniorbonus det år, de fylder 62 år. Den udgør 0,8 procent af lønnen.

Seniorbonussen udbetales én gang årligt ved førstkommende lønudbetaling efter kalenderårets udløb. Du har ret til at konvertere bonussen til fridage eller ekstra pensionsindbetaling, hvis du giver din arbejdsgiver besked inden 1. oktober.

Læs mere her

De kommunale overenskomster

Er du blevet 60 år, eller fylder du 60 år i dette kalenderår, har du ret til seniordage.

Hvis du ikke når at holde dine seniordage i løbet af kalenderåret, kan du aftale, at de overføres til næste kalenderår.

Vær opmærksom på, at du mister dagene, hvis der ikke aftales overførsel til næste år.   

Læs mere her