Uddannelsesforbundet roser nyt udspil om opkvalificering

Mere uddannelse og opkvalificering skal hjælpe de mange danskere, som har mistet deres job under coronakrisen, videre til et nyt arbejde.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), der onsdag den 10. juni har præsenteret regeringens nye udspil, hvor man vil afsætte 750 millioner kroner frem til 2023 til uddannelse og opkvalificering.

Udspillet kommer i halen på, at coronanedlukningen har skabt ekstraordinære problemer på arbejdsmarkedet, hvor mange er blevet ledige.

“Flere af forslagene ligger i tråd med ideer, vi i Uddannelsesforbundet har arbejdet for i en årrække, og jeg er klart positivˮ

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Hos Uddannelsesforbundet er formand, Hanne Pontoppidan, glad for udspillet.

- Det er et omfattende opkvalificeringsudspil for de mange mennesker, der nu og her har behov for at omstille sig til nye job og ofte helt nye brancher. Flere af forslagene ligger helt i tråd med ideer, som vi i Uddannelsesforbundet har arbejdet for i en årrække, og jeg er klart positiv, lyder meldingen fra forbundsformanden.

Det gælder blandt andet initiativet om, at ufaglærte ledige over 30 år fra august ekstraordinært kan tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft. 

Også udspillets fokus på de grundlæggende basale færdigheder og åbningen af, at FVU-digital og engelsk nu bliver for alle i arbejdsstyrken, er nogle af Uddannelsesforbundets mærkesager igennem flere år.

Hanne Pontoppidan er således glad for at se, at så mange af de sager, som Uddannelsesforbundet kæmper for, kan findes i udspillet.

Her er nogle af hovedelementerne i udspillet: 1. Nyt uddannelsesløft til faglært Ledige over 30 år får ret til uddannelsesløft på 110 procent dagpenge, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft. Dagpengesatsen under erhvervsuddannelsen hæves fra 80 til 100 procent i 2020-2021 for øvrige fag. Derudover sker der en række forenklinger af ordningen. 2. Nye muligheder for rekruttering til corona-job og brancheskift Den årlige bevilling til korte erhvervsrettede kurser hæves fra de nuværende 120 milioner kroner til 200 millioner kroner i 2020 og 250 millioner kroner i 2021. Forsikrede ledige får derudover ret til kurser som seks ugers jobrettet uddannelse, som arbejdsmarkedets parter er med til at udpege, fra første ledighedsdag. 3. Styrke basale færdigheder Læse-, skrive og regneambassadørerne udbredes, så flere kan få løftet de basale kompetencer. Ambassadørerne skal understøtte jobcentre, a-kasser og større virksomheder med at screene og motivere ledige og beskæftigede til at deltage i kurser, der vil forbedre deres basale kompetencer. 4. Grundlæggende it- og engelsk-kompetencer til flere FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige – og der er ikke længere krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb.

Hurtig aftale på vej?

Regeringen vil nu indkalde til politiske forhandlinger med et klart mål om at kunne indgå en hurtig aftale, så den nødvendige lovgivning kan blive hastebehandlet før sommerferien. Dermed vil ledige allerede fra august måned kunne komme i gang med at tage en erhvervsuddannelse.

Regeringen vil senere i regeringsperioden komme med flere initiativer, der skal løfte arbejdsstyrkens kompetencer på længere sigt.

Udspillet rummer mange gode elementer, og Hanne Pontoppidan håber, at der vil blive indgået en aftale meget snart, så mange flere kan komme i gang med løftet fra ufaglært til faglært og få hjælp til blive opkvalificeret.