FGU-millioner må ikke tages fra erhvervsuddannelser

Der mangler knapt en kvart milliard kroner til FGU over de næste fire år. De penge er partierne bag FGU nu blevet enige om at tage fra andre uddannelser – blandet andet erhvervsuddannelserne, fremgår det af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Men det er ikke inden for de i forvejen økonomisk trængte uddannelsesområder, pengene bør findes, mener Uddannelsesforbundet.

- Regeringen siger, at den vil styrke hele uddannelsessektoren. Så hænger det ikke sammen, at man fylder et hul i en uddannelse ved at tage fra andre uddannelser, der i forvejen er skåret helt ind til benet efter flere års besparelser. Det er ikke at holde ord, fastslår formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Pengene kan tages fra reserven

Da partierne bag den forberedende grunduddannelse i 2017 lagde budget for FGU, var det med et hul på 59,8 millioner kroner om året fra 2020 til 2023. Det var den daværende VLAK-regering, der sammen med Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti blev enige om aftalen, hvori det hed, at partierne skulle finde de manglende penge inden for uddannelsessektoren.

- Men det var en anden regering. Den nye regering har lagt en anden strategi med sit løfte om at styrke alle uddannelser. Derfor bør den i stedet tage pengene fra reserven. Det er et meget lille beløb i forhold til, hvad der er på reserven, påpeger Hanne Pontoppidan med henvisning til en reserve på 2,1 milliarder kroner, som den nuværende regering har afsat til de igangværende forhandlinger om finansloven for 2020.

Både erhvervsskoler og VUC rammes

Pengene til FGU vil partierne blandt andet tage fra erhvervsuddannelserne. Her skal eksempelvis en styrkelse af det såkaldte praktikpladstaxameter skæres med 32,4 millioner kroner over de næste fire år.

I tillæg til selve finansieringsaftalen er partierne blevet enige om at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange år en kursist kan tage forløb på almen voksenuddannelse (AVU) på VUC.

- Det er uanstændigt, ikke mindst fordi man har en målgruppe på AVU, hvor man skal passe meget på med at sætte et loft over antallet af år, hvor kursisterne skal gennemføre. Mange af AVU-kursisterne har udfordringer, der betyder, at de kan være længere tid om at gennemføre. De er ofte ikke gået den lige vej før i livet, og derfor har de ofte brug for mere tid. Og de har i forvejen netop ikke brugt uddannelsessystemet ret meget, understreger Hanne Pontoppidan.

Aftalen skal efter planen træde i kraft 1. januar 2020.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet