VUC får ny målgruppe
Da VUC’erne opstod tilbage i 70’erne, var det som enkeltfagskurser for voksne og i høj grad ufaglærte. Det har ændret sig de senere år. Nu er det dem under 30 år, som er blevet målgruppen.
VUC er på det seneste kommet under et dobbelt pres. Institutionen står til at mistet de under 25-årige til den forberedende grunduddannelse (FGU). Samtidig er VUC presset af reformen på erhvervsskoleområdet, der kan føre til, at der bliver et større udbud af alment kvalificerende aktiviteter på erhvervsuddannelserne.
Målstyringen har toppet
Uddannelsesinstitutionerne er gået fra at være rammestyrede til at være taxameter- og kontraktstyrede. Man måler på nogle bestemte parameter, såsom frafald og afgangskarakterer.
I de første år af Uddannelsesforbundets levetid kom der mange nye styringstiltag ned over skolerne. Blandt andet ledelseskommissionen er imidlertid udtryk for, at der kommer mere fokus på faglig og pædagogisk ledelse af institutionerne igen. Politikerne anerkender, at man ikke alene kan styre på bestemte parametre, men at man også skal have fokus på, hvordan man fremmer god faglig ledelse af uddannelsesinstitutionerne.
Folkeoplysningen er under pres
Fordi uddannelsesniveauet i samfundet generelt er steget, og fordi der er kommet mange konkurrerende undervisningstilbud, er den traditionelle folkeoplysningsaktivitet i AOF, LOF og FOF under pres. Det er en udvikling, som har taget yderligere fart de seneste ti år.
Noget lignende gør sig gældende for daghøjskolerne, som nærmest er blevet decimeret de seneste 10-15 år.
Færre vælger en erhvervsuddannelse
For ti år siden var målet, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle tage en ungdomsuddannelse, og at 30 procent skulle tage en erhvervsuddannelse i 2025. De mål har blandt andet en reform i 2014 skulle understøtte.
Men på trods af de politiske indsatser på området er udviklingen gået den anden vej – færre vælger en erhvervsuddannelse, og det gælder både voksne og unge.
Skoler fusionerer stadig
De seneste ti år er fusionerne af skoler fortsat – ikke mindst af erhvervsskoler.
Det kan der være både faglige og økonomiske gevinster ved. Men en udfordring kan være, at institutionerne bliver så store, at det ikke længere er et trygt miljø for elever og kursister.
En helt ny uddannelse skabes
Vedvarende politisk opmærksomhed omkring de unge, der har svært ved at bide sig fast i arbejdsmarkedet eller få sig en uddannelse, kulminerer i, at politikerne vedtager den forberedende grunduddannelse (FGU).
Vejledningen koordineres
I 2003 kom der en vejledningsreform, som var et forsøg på at samordne og professionalisere vejledningsindsatsen.
Med oprettelsen af den forberedende grunduddannelse (FGU) forsøger politikerne at samordne vejledningen endnu mere ved at koordinere hele rådgivningsindsatsen af de unge i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Sprogcentre får ny rolle i integration
Kursen over for flygtningen og indvandrere er blevet strammere de seneste ti år, og som følge heraf afsættes der færre penge til undervisningen af dem.
Tidligere ansås danskkundskaber som forudsætningen for, at flygtningen og indvandrere kunne komme ind på arbejdsmarkedet. I dag er opfattelsen, at kommer de ind på arbejdsmarkedet, vil de lære dansk der.
Færre tager AMU-kurser
Selv om Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) udbydes flere steder end tidligere, er der færre, der efteruddanner sig på AMU.
Der skal samarbejdes på tværs
Fra politisk side er der en forventning om, at der foregår et stærkere tværprofessionelt samarbejde inden for uddannelsesområdet. Det kan for eksempel være mellem vejledere og lærere. Eller det kan være mellem erhvervsskolelærere og grundskolelærer.
Kilder: Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen, Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
