Uddannelsesforbundet blev undfanget, da tre lærerforbund tilbage i 2009 blev gift sammen til ét.

Og det var et ægteskab, som gav og giver god mening ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl. Men Uddannelsesforbundet stod allerede som spæd over for en barsk virkelighed.

- Forbundet blev født ind i en vanskelig tid, hvor vi gik fra en buldrende højkonjunktur i starten af 00’erne til en brat opbremsning med finanskrisen i 2008 og en helt anden politisk dagsorden i kølvandet på finanskrisen, forklarer Laust Høgedahl.

Dermed måtte Uddannelsesforbundet ifølge arbejdsmarkedsforskeren træde sine første skridt med en defensiv dagsorden, hvor det handlede om at parere nedskæring efter nedskæring fra politisk side.

Et barn af et ægteskab mellem tre

Fødselsdatoen for Uddannelsesforbundet skulle vise sig at være godt timet, lyder det fra forbundets første – og stadig siddende – formand, Hanne Pontoppidan. Hun var allerede forud for ægteskabet formand for et af de tre giftemodne forbund, LVU. Det vil sige, at LVU havde været giftemoden i længst tid. Forlovelsen med DTL og DPL kom i løbet af 00’erne.

For LVU havde det allerede længe forud for vielsen været et mål at samle alle lærerorganisationer inden for voksen- og ungdomsuddannelserne i en faglig organisation.

Det var det, fordi det overordnet var det samme mål, som de faglige organisationer havde: At de unge på deres uddannelser fik gode uddannelser, og der var ordentlige arbejdsvilkår for lærerne.

- Derfor var det rigtig vigtigt, at vi gik sammen. Og det var rigtig vigtigt, at vi gik sammen på det tidspunkt, så vi fik sat et fælles mål for, hvad vi ville, før besparelserne på uddannelserne for alvor tog fart. Siden 2009 er der i eskalerende grad blevet tænkt i besparelser og effektiviseringer af uddannelsessektoren, forklarer Hanne Pontoppidan.

Uddannelsesforbundet har sit første runde jubilæum i år. I den anledning ser Uddannelsesbladet på udviklingen i uddannelsesverdenen de seneste ti år. Her er en af artiklerne. Læs mere i årets første nummer af Uddannelsesbladet. 
Tvunget til at blive voksen tidligt

Spørger man forbundsformanden, har Uddannelsesforbundet både lært at kravle og gå – ja, sågar at løbe. Forbundet er altså trods sin unge alder hverken barn eller teenager. Forbundet blev fra første dag tvunget til at være voksent.

- Jeg har altid syntes, at vi har haft et kompetent forbund, som har kunnet det, det skal kunne. Kravene til specialviden på alle mulige områder inden for uddannelsessektoren er vokset markant de seneste år. Og der har vi fulgt med. Men der bliver mere og mere travlt. Og det er bekymrende, slår forbundsformanden fast.

Det er ifølge hende bekymrende, fordi det er en afspejling af, at forbundets medlemmer – lærerne og vejlederne – skal løbe meget stærkere nu, end de skulle for ti år siden.

Med finanskrisen på mange måder lagt bag os kan man håbe, at der blot er tale om en sprint for såvel forbund som medlemmer. Tiden vil vise, om det i virkeligheden bliver en maraton.

VUC får ny målgruppe

Da VUC’erne opstod tilbage i 70’erne, var det som enkeltfagskurser for voksne og i høj grad ufaglærte. Det har ændret sig de senere år. Nu er det dem under 30 år, som er blevet målgruppen.

VUC er på det seneste kommet under et dobbelt pres. Institutionen står til at mistet de under 25-årige til den forberedende grunduddannelse (FGU). Samtidig er VUC presset af reformen på erhvervsskoleområdet, der kan føre til, at der bliver et større udbud af alment kvalificerende aktiviteter på erhvervsuddannelserne.

Målstyringen har toppet

Uddannelsesinstitutionerne er gået fra at være rammestyrede til at være taxameter- og kontraktstyrede. Man måler på nogle bestemte parameter, såsom frafald og afgangskarakterer.

I de første år af Uddannelsesforbundets levetid kom der mange nye styringstiltag ned over skolerne. Blandt andet ledelseskommissionen er imidlertid udtryk for, at der kommer mere fokus på faglig og pædagogisk ledelse af institutionerne igen. Politikerne anerkender, at man ikke alene kan styre på bestemte parametre, men at man også skal have fokus på, hvordan man fremmer god faglig ledelse af uddannelsesinstitutionerne.

Folkeoplysningen er under pres

Fordi uddannelsesniveauet i samfundet generelt er steget, og fordi der er kommet mange konkurrerende undervisningstilbud, er den traditionelle folkeoplysningsaktivitet i AOF, LOF og FOF under pres. Det er en udvikling, som har taget yderligere fart de seneste ti år.

Noget lignende gør sig gældende for daghøjskolerne, som nærmest er blevet decimeret de seneste 10-15 år.

Færre vælger en erhvervsuddannelse

For ti år siden var målet, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle tage en ungdomsuddannelse, og at 30 procent skulle tage en erhvervsuddannelse i 2025. De mål har blandt andet en reform i 2014 skulle understøtte.

Men på trods af de politiske indsatser på området er udviklingen gået den anden vej – færre vælger en erhvervsuddannelse, og det gælder både voksne og unge.

Skoler fusionerer stadig

De seneste ti år er fusionerne af skoler fortsat – ikke mindst af erhvervsskoler.

Det kan der være både faglige og økonomiske gevinster ved. Men en udfordring kan være, at institutionerne bliver så store, at det ikke længere er et trygt miljø for elever og kursister.

En helt ny uddannelse skabes

Vedvarende politisk opmærksomhed omkring de unge, der har svært ved at bide sig fast i arbejdsmarkedet eller få sig en uddannelse, kulminerer i, at politikerne vedtager den forberedende grunduddannelse (FGU).

Vejledningen koordineres

I 2003 kom der en vejledningsreform, som var et forsøg på at samordne og professionalisere vejledningsindsatsen.

Med oprettelsen af den forberedende grunduddannelse (FGU) forsøger politikerne at samordne vejledningen endnu mere ved at koordinere hele rådgivningsindsatsen af de unge i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Sprogcentre får ny rolle i integration

Kursen over for flygtningen og indvandrere er blevet strammere de seneste ti år, og som følge heraf afsættes der færre penge til undervisningen af dem.

Tidligere ansås danskkundskaber som forudsætningen for, at flygtningen og indvandrere kunne komme ind på arbejdsmarkedet. I dag er opfattelsen, at kommer de ind på arbejdsmarkedet, vil de lære dansk der.

Færre tager AMU-kurser

Selv om Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) udbydes flere steder end tidligere, er der færre, der efteruddanner sig på AMU.

Der skal samarbejdes på tværs

Fra politisk side er der en forventning om, at der foregår et stærkere tværprofessionelt samarbejde inden for uddannelsesområdet. Det kan for eksempel være mellem vejledere og lærere. Eller det kan være mellem erhvervsskolelærere og grundskolelærer.

Kilder: Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen, Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet