1. august var officielt første arbejdsdag for de nybagte FGU-lærere. Og det er på flere måder lidt af en ilddåb.

Ikke nok med at underviserne skal finde sig tilrette på en ny arbejdsplads og en helt ny uddannelsesform, som er blevet sat i søen. Men FGU er ovenikøbet en uddannelsesform, som ikke står færdig, men er blevet sammenlignet med et skib, der skal bygges, mens det sejler. Og samtidig er det ikke alle af landets 27 FGU-institutioner, der er kommet lige godt fra land, påpeger Uddannelsesforbundet.

Forberedelsestid er afgørende

- Der er nogle steder, hvor det lader til at gå rigtig godt, hvor der er etableret nogle velfungerende samarbejdsudvalg, og hvor ledelsen har et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Her har ledelsen været rigtig god til at inddrage lærerne og tilrettelægge skemaerne, så der er taget højde for at afsætte den forberedelsestid, det kræver at udføre god undervisning, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan og tilføjer:

- Men der er også andre steder, hvor forberedelsestiden er blevet rundbarberet, og hvor ledelsen ikke er særlig god til at inddrage medarbejderne i planlægningen af dagligdagen.

Lederne skal skabe rammerne

Forbundsformanden ønsker ikke at sætte navn på, hvilke institutioner som er kommet godt fra land, og hvilke som ikke er, men opfordrer de mindre velfungerende FGU-institutioners ledere til at skele til de mere velorganiserede.

- Det er afgørende vigtigt, at ledelserne ser på, hvilke medarbejdere de har fået overdraget, og hvad forudsætningerne er, for at de kan levere god undervisning. Hvis man ikke respekterer det, får man heller ikke god undervisning, fastslår Hanne Pontoppidan. 

Hun henviser til, at nogle lærere eksempelvis oplever, at deres ledelse ikke lytter til deres input og erfaringer.

- Vi er alle interesseret i, at FGU skal udvikle sig til et godt og attraktivt tilbud til de unge, så derfor er det vigtigt, at vi sørger for at skabe gode rammer for, at de unge kan få den bedste undervisning, påpeger Hanne Pontoppidan.