Pas på forhastede konklusioner af sprogcenteranalyse
Uddannelsesforbundet advarer kraftigt om, at man ikke bruger en ny benchmarking- og effektiviseringsanalyse til at sætte endnu en besparelses- og effektiviseringsrunde i gang på sprogcenterområdet og opfordrer til, at man bruger nogle andre mål for kvalitet på området.
Der kan ganske enkelt ikke spares mere på danskuddannelsesområdet. Nu må det stoppe. En ny benchmarking- og effektivitetsanalyse fra Vive af sprogcentrenes performance må, kan og skal ikke bruges til endnu en ”rundbarbering” af området.
- Vi er dybt bekymrede over analysen. I 2016 kom en lignende analyse fra KORA, der pegede på, at der kunne spares op til 20 procent på at effektivisere området. Det fik efterfølgende store lovgivningsmæssige og besparelsesmæssige konsekvenser på området. Vi frygter, at det samme vil ske igen med denne analyse fra Vive, siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan og påpeger, at siden den nye analyse er afsluttet, er der endnu engang gennemført markante besparelser. Det er ganske enkelt ikke muligt at hente flere besparelser på området. Priserne er i bund og kvaliteten allerede presset til det yderste, understreger hun.
Hanne Pontoppidan henviser til en ny analyse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet, UIM, netop har udsendt. Den er bestilt hos forskningsinstitutionen Vive og undersøger perioden 2013-2017. Den peger på samme måde som KORA-analysen på et effektiviseringspotentiale – og dermed en besparelse – på i gennemsnit 14 procent på sprogcentrene. Det kan ske, hvis de dårligste sprogcentre klarer sig lige så godt som de bedste, lyder det i analysen. Men dels påpeger den selv, at man ikke umiddelbart kan overføre et resultat fra et sprogcenter til et andet - én til én, og dels er der de samme problemer med de parametre for kvalitet, som også KORA-analysen brugte.
- Vi påpegede allerede i 2016, at kvalitet vel er et spørgsmål om, hvordan kursisten klarer sig sprogligt i samfundet og på arbejdsmarkedet, og ikke i forhold til en test, siger Hanne Pontoppidan.
Hvilket i øvrigt også er det, der står i pressemeddelelsen fra UIM i forbindelse med udsendelsen af analysen: ”Gode danskkundskaber er en væsentlig forudsætning for, at indvandrere kan komme i arbejde, få en uddannelse og deltage i samfundslivet”, hedder det. Men det er bare ikke det, analysen undersøger, påpeger Hanne Pontoppidan:
- Og kvalitet er sværere at måle, men det kan selvfølgelig lade sig gøre, siger hun og tilføjer, at analysen i øvrigt viser, at ingen af de bedst placerede sprogcentre får en top- eller bundplacering for alle de kvalitetsmål, der bliver brugt i analysen:
”Der er en tendens til, at de sprogcentre, der klarer sig godt i forhold til for eksempel karaktergennemsnit, klarer sig dårligt i forhold til for eksempel antal gennemførte moduler”, står der, hvilket kan tyde på, at ting tager tid, og at man faktisk opnår bedre resultater ved at tage den tid til sprogundervisningen, der er brug for".
Kommunerne betaler sprogcentrene for danskundervisning til voksne udlændinge. Staten kompenserer kommunerne under ét gennem bloktilskuddet. I 2019 forventes de offentlige udgifter til danskundervisning at være på i alt ca. 1,1 mia. kr.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2017 en reform af danskundervisningen. Reformen har til formål at effektivisere undervisningen og gøre den mere erhvervsrettet. Den første del af reformen trådte i kraft den 1. juli 2017, mens den andel del trådte i kraft den 1. januar 2018. Tallene herfra er ikke med i analysen. Rapporten vedrører derfor primært perioden før reformen af danskundervisningen.
Siden indførslen af Integrationsloven og Lov om undervisning i dansk som andetsprog i 1999 har de danske kommuner haft ansvaret for at tilbyde danskundervisning til nyankomne voksne indvandrere, herunder flygtninge, familiesammenførte og andre indvandrere såsom indvandrere med arbejde som årsag til deres ophold og studerende fra både EU og ikke-EU lande. Kommunerne har siden 2016 været forpligtet på at tilbyde danskundervisning i op til 5 år, efter indvandreren første gang henvises til danskundervisning.
Den enkelte kommune kan vælge at tegne kontrakt med en ekstern udbyder eller at varetage undervisningen på kommunale sprogcentre. I 2018 var der 68 statsgodkendte sprogcentre fordelt over hele landet (dedanskesprogcentre.dk).
For at effektivisere danskundervisningen og gøre den mere erhvervsrettet indgik den daværende V-regering allerede i november 2016 aftalen Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den første del af reformen trådte i kraft den 1. juli 2017, mens den andel del trådte i kraft den 1. januar 2018. Analysen viser derfor altovervejende situationen før de nye initiativer.
Analyse med forbehold
Vives analyse fortsætter altså i samme spor, som KORAS undersøgelse fra 2016, og det vil sige, at den måler kvaliteten ud fra karakterer og gennemførelse. Det sker for at finde frem til de centre, der klarer sig bedst, og som kommunerne derfor kan bruge til at sammenligne deres sprogcenter med for at finde et effektiviserings- og besparelsespotentiale.
”Formålet med denne rapport er dels at sammenligne sprogcentrene, dels at vurdere, hvilket effektiviseringspotentiale kommunerne kunne opnå, hvis de mindst effektive/dyreste sprogcentre kunne opnå de samme resultater til samme udgifter som de mest effektive sprogcentre”, hedder det i analysen.
Men der er også forbehold. For, som det hedder: ”Det er vigtigt at understrege, at der her ikke er tale om en kausal analyse. Det vil sige, at selvom vi kan identificere nogle sprogcentre som mere effektive end andre, så kan vi ikke vide, om det er deres indsats, der har ført til denne effektivitet”.
LÆS OGSÅ
Hvordan løfter centrene?
Til forskel fra KORA-analysen er der også taget en række socioøkonomiske, samfundsmæssige og kulturelle parametre med i Vive-analysen. En såkaldt løfteevne-analyse. Den beregner de enkelte sprogcentres forventede resultater ud fra sprogskolens rammevilkår, det vil blandt andet sige ud fra sammensætningen af kursisterne. Hermed kan man i højere grad se på, hvilke forudsætninger sprogcentret har haft for at opnå sine resultater. Men, hedder det igen i et forbehold:
”Analysen siger ikke noget om, hvordan de ineffektive sprogcentre kan høste dette potentiale. Vi peger i stedet for på, hvordan kvaliteten bedst kan sikres”.
For eksempel har det ikke været muligt at observere udlændinges uddannelsesniveau fra hjemlandet, hvilket ellers ville have givet ”et godt estimat for kursistens faglige kompetencer”. Det har heller ikke været muligt at undersøge et andet vigtigt begreb som kursistens motivation.
Endelig fremgår det, at Vive har foretaget undersøgelsen ud fra bestemte ønsker fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Og at disse variable, der blandt andet måler meget testspecifikke mål, danner grundlag for hele resultatvurderingen:
”Det er altså kun i forhold til disse mål, at effektivitets-potentialet skal vurderes uden videre hensyntagen til andre mulige områder, man kunne måle resultater inden for”, understreger analysen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet planlægger at undersøge effekterne af reformen af danskundervisningen i 2020, hvor reformen har haft tid til at virke.