Koncepter i undervisningen: ”Man må aldrig forfalde til standardløsninger”

Det bliver stadig mere udbredt at bruge koncepter i undervisningen – især på erhvervsskoler og danskuddannelserne for voksne udlændinge. Og i særlig grad brugen af de digitale platforme stiller en ny type af problemer med kvaliteten af undervisningen. 

- Den altovervejende grund til, at koncepter marcherer frem i undervisningen, er et ønske om at spare lønkroner gennem standardisering af undervisningen. Skolerne er økonomisk trængte, og undervisningen skal leveres. Derfor vælger ledelserne flere og flere steder at kræve standardiserede undervisningsforløb og bruger det som anledning til at barbere lærernes forberedelsestid, siger Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan og tilføjer:- Det er dybt problematisk i forhold til undervisningens kvalitet for den enkelte elev.

Uddannelsesforbundet er positive over for de muligheder, de digitale koncepter kan give. Også for underviserne. Men når de bliver brugt til at spare på lærernes forberedelsestid, er der grund til at advare. Det er nemlig en udbredt misforståelse at tro, at standardiserede koncepter overflødiggør den tid, som læreren skal bruge til at forberede sin undervisning på. Eller at tro, at ét undervisningsforløb kan ophøjes til en slags best practise og udbredes til alle. For det er det, som ledelserne tilsyneladende gør mere og mere rundt om på skolerne, siger Hanne Pontoppidan.

- Man skal lære af hinanden og lade sig inspirere, men det er den enkelte lærer, der på baggrund af de konkrete elever, det opdaterede stof og den aktuelle samfundsdebat, skal skræddersy den rigtige undervisning. Man må aldrig forfalde til standardløsninger – for hvad er så lærerens egentlige faglige vurdering, spørger Hanne Pontoppidan.

Et valg mellem stangvare og skræddersyet

Lærerens metodefrihed – altså, hvor stort fagligt råderum den enkelte lærer selv har over sin undervisning - er under pres med den digitale konceptundervisning:

- Og det er meget vigtigt at slå fast, at det ikke er et spørgsmål om metodefrihed for lærernes egen skyld, men om, at lærerne har en faglighed. Det er den, der gør, at de kan skræddersy de helt rigtige undervisningsforløb til den enkelte elev, så elevens udbytte af undervisningen bliver optimal. Det er valget mellem stangvare og skræddersyet tøj: Det første er måske billigere, men hvis det ikke har den rigtige facon, kommer man ikke til at bruge tøjet – og det ser herrens ud, tilføjer Hanne Pontoppidan.

Også spørgsmålet om ophavsretten presser sig på. Et undervisningsmateriale er et ”værk”, der er udviklet af den enkelte lærer og tiltænkt lærerens egen undervisning til en bestemt elevgruppe. Men i en digital tid, hvor skolerne er presset økonomisk, er det mere og mere udbredt, at ledelsen ”ophøjer” dette unikke materiale til fælles – og for arbejdsgiver billigere – materiale. Dermed kan andre for eksempel få lov at gå ind og ”fifle” med det, ændre det, eller undlade de vigtige forklaringer, der hører med.

- Lærere har altid delt materiale og inspireret hinanden. Det nye er, at der nogle steder stilles krav om, at man bruger bestemte præfabrikerede undervisningsforløb, og at lærerne skal udvikle undervisningsforløb, der skal bruges af andre, siger Hanne Pontoppidan.

Udover disse mere fagprofessionelle ting, er det spørgsmålet, om ledelsen kan sælge materialet videre, eller om man som underviser selv må tage det med, hvis man får nyt job.

- Derfor er det meget vigtigt, at man lokalt får lavet aftaler om ophavsretten – herunder om aflønning - med udgangspunkt i det materiale, som UBVA – udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde – har udarbejdet på undervisningsområdet, siger vicesekretariatschef Jens Dam fra Uddannelsesforbundet. Han tilføjer, at de lokalaftaler, der er indgået på området, netop håndterer nogle af den slags helt nye spørgsmål.

Læs tema i Uddannelsesbladet nr. 7-2018 - Som er på gaden i dagene mellem den 2. og 6. december.