Torsdag blev der indgået en delaftale om hvordan man vil bruge de resterende penge på beskæftigelsesområdet. Aftalen indeholder ifølge Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, flere lovende initiativer:

- Det er godt, at man nu tager initiativ til styrke jobcentrene, så de bliver bedre til at screene, vejlede og hjælpe de borgere, som har brug for at blive bedre til at læse, skrive og regne.

- Når de har fået identificeret dem, der har brug for at forberede deres læse-, skrive og regne-færdigheder er det derudover meget fornuftigt, at de får adgang til kurser, som netop styrker disse færdigheder, nemlig den forberedende voksenundervisning, såkaldt FVU.

Venter spændt på anden halvleg

Hanne Pontoppidan glæder sig også til, at det med den sidste del af aftalen, som ikke er på plads endnu, bliver afklaret, om dagpengemodtagere kan få lov at fastholde deres dagpengeniveau under et helt uddannelsesforløb, også hvis det strækker sig ud over dagpengeperioden på to år.

Resten af delaftalen forventes at falde på plads i løbet af december.

Delaftale

Læs hele aftalen