Aftale om erhvervsuddannelser er overvejende god

Regeringen vil fastholde den såkaldte kvalitetspulje til erhvervsuddannelser på 168 millioner kroner i den aftale, som blev fremlagt torsdag eftermiddag. Det er en glædelig nyhed, mener Uddannelsesforbundet.

- Det er utrolig positivt, at regeringen har lyttet til vores advarsler om, i hvor høj grad der er brug for at genoprette økonomien på erhvervsuddannelserne. Vi er glade for, at regeringen  vil videreføre kvalitetspuljen, siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

 

Fakta om aftalens tilblivelse Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti Den kommer i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at afskaffe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne fra 2019 Kilde: Undervisningsministeriet

Penge skal bruges på undervisning

Hun understreger dog, at det er vigtigt, at politikerne tænker sig godt om, når pengene skal i spil:

- De skal bruges på det, der betyder mest for kvaliteten: undervisningen. Ikke på bygninger, ikke på maskiner. Pengene bør gå til at annullere en række fyringer på de hårdt pressede skoler og samtidig på at ansætte flere lærere. Lige nu er der alvorlig mangel på lærere, som derfor skal gabe over for meget og ikke har ordentlig tid til at forberede undervisningen. Det går alvorligt ud over kvaliteten, siger Hanne Pontoppidan.

Selv om forbundsformanden er glad for pengene, understreger hun dog, at hverken fastholdelsen af kvalitetspuljen eller det, at regeringen derudover vil fjerne omprioriteringsbidraget – den årlige besparelse på to procent – fra 2019, er nok til at dække hele behovet.

- Erhvervsskolernes økonomi er udhulet gennem en årrække, og alene omprioriteringsbidraget har barberet et trecifret millionbeløb af deres budget, så der er stadig brug for yderligere genoprettelse af deres økonomi. Men det her er en god start, og enhver krone modtages med kyshånd, siger hun.

Udvalgte punkter fra aftalen Nedsættelse af ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes imod erhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolerne Præmie, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen Øget brug af skolehjem på erhvervsskoler i tyndt befolkede områder Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne Udvidet adgang til grundforløbets første del Nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældre elever Kilde: Undervisningsministeriet

Valgfag på erhvervsskolen er tre-i-en

Hanne Pontoppidan er også positiv over for, at regeringen vil give elever i udskolingen mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne.

- At give elever i de ældste klasser mulighed for at vælge en række valgfag på en erhvervsskole har tre store fordele. Eleverne kan få andre valgfag, end dem de normalt har, man giver dem bedre betingelser for at arbejde med praktiske fag, og man lader dem snuse til alt det, en erhvervsuddannelse kan. Det kan vi kun rose, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Bedre adgang til grundforløb

Hun er også glad for, at man vil forbedre mulighederne for, at man kan få adgang til et grundforløb, selv om det er mere end et år siden, man gik ud af grundskolen.

- I dag skal man, hvis der er mere end et år siden, man gik ud af grundskolen, starte direkte på én blandt 105 forskellige erhvervsuddannelser. Det er svært at vælge bland så mange uddannelser, når man ikke kender krav og indhold. Vi synes derfor, det er er en rigtig god idé, at man fremover vil udvide adgangen til grundforløbene, så de fleste får mulighed for enten et grundforløb 1 eller et GF+, inden de skal træffe valget.

10. klasse bør ikke bindes til erhvervsskoler

Formanden er dog langt fra begejstret over, at regeringen vil belønne kommuner for at placere 10. klasse på erhvervsskolerne.

- Det kan blive på bekostning af andre unge, der blot har brug for at blive mere modne eller for en bedre karakter, inden de starter på en ungdomsuddannelse, advarer hun.

- Det er positivt, at man ser på, hvordan vi kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Men låser man i for høj grad 10. klasse til erhvervsskolerne, bliver det ikke et tilbud som alle, der har brug for et 10. klasse, vil kunne profitere af. Den gruppe, som blot har brug for at blive et år ældre, vil blive tabt på gulvet, uddyber hun.

Som loven er nu, skal kommunerne tilbyde alle unge et kommunalt 10. klasse-tilbud. Kommunerne har lov til at forlægge en del af dette 10. klasses tilbuddet til for eksempel erhvervsskoler. 

Der er allerede i dag en bred variation af muligheder, mener Uddannelsesforbundet.

- Kommunerne har allerede i dag mulighed for at tilrettelægge deres 10 klasses tilbud på mange forskellige måder, så jeg kan slet ikke se behovet for denne ændring. Det kan kun handle om, at man ønsker at gøre 10 klasse til en fødekanal til erhvervsuddannelserne, og det er helt forfejlet. 10 klasse er et til bud, der skal styrke de unge faglige, socialt og personligt samt give dem tid til at modnes og finde sig selv i forhold til deres uddannelsesvalg, pointerer Hanne Pontoppidan.

Merkantille grundforløb for studenter barberes

Desværre vælger aftaleparterne at sende en stor del af regningen for aftalen direkte videre til sektoren selv. 

- En ikke ubetydelig del af finansieringen af de nye initiativer har man uheldigvis fundet ved at beskære - eller helt fjerne - grundforløbene på det merkantile område, for de unge, der har en gymnasial uddannelse i bagagen. Det er en rigtig dårlig ide, fordi grundforløbet jo netop er erhvervsfagligt og skal være den unges start på en erhvervsuddannelse. Ved at fjerne eller beskære de her forløb ser man bort fra den faglighed og den profil, der er helt essentiel på erhvervsuddannelse, pointerer formanden.

Regeringen har fundet knap 200 millioner kroner ved at afkorte grundforløbene for gymnasiale studenter. Hvor Hhx’erne før skulle gennemføre et grundforløb på fem uger for at kvalificere sig til en merkantil læreplads, kan de med regerings aftale starte direkte på et hovedforløbet, mens man halverer tiden for andre studenter, så deres grundforløb skæres fra 10 til 5 uger.

VUC har spidskompetencen til alment løft

Regeringen vil som en del af aftalen også lade erhvervsskoler undervise voksne over 25 i dansk, matematik og dansk som andetsprog. Dét element i aftalen får ikke pæne ord med på vejen fra Hanne Pontoppidan.

Når der bliver flere, der kan udbyde den samme undervisningsopgave, så vil der i de tyndt befolkede dele af Danmark være for få kursister til at oprette hold, så de kort uddannede risikerer, at der reelt slet ikke er lokal adgang til almen opkvalificering, advarer hun.

Desuden er der en god grund til at den almene voksenundervisning normalt ligger på VUC, pointerer formanden:

- VUC har den absolutte spidskompetence inden for den almene voksenuddannelse. De har i mere end 40 år specialiseret sig i at løfte denne målgruppe – dem, som har brug for et alment løft og lære det, de ikke lærte i folkeskolen – med en voksenpædagogisk tilgang. Det er noget andet end den måde, som unge skal mødes på. Det er stadig vigtigt, at voksne, som skal uddannes, kan blive det i et voksenpædagogisk miljø fremfor på en ungdomsuddannelsesinstitution som en erhvervsuddannelse jo ret beset er, understreger Hanne Pontoppidan.