Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, blogger om overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder.
En storkonflikt er under opsejling, og det betyder, at vi lærere ikke står alene.
Der er nu varslet konflikt på det statslige område. En række af Uddannelsesforbundet medlemmer har som følge heraf i dag fået besked om, at de er udtaget til strejke. Men I bliver ikke alene. Også medlemmer af de øvrige statslige lønmodtagerorganisationer har fået besked om, at de skal strejke fra 4. april.
Desuden har Forhandlingsfællesskabet, der repræsenter de ansatte i kommuner og regioner, i dag besluttet at afsende strejkevarsler på det kommunale og det regionale område. Den konflikt vil også træde i kraft 4. april. Der bliver således tale om en meget stor konflikt på hele det offentlige område, medmindre det i mellemtiden lykkes at nå frem til en overenskomstaftale i Forligsinstitutionen.
Når konfliktvarsler på det statslige, det kommunale og det regionale område ikke afsendes samtidig, så skyldes det alene formalia. Strejkevarslerne på det kommunale og det regionale område kan afsendes senere. Og de vil formelt blive afsendt i næste uge. Derfor er de kommunalt ansatte lærere, der skal i strejke, heller ikke udtaget endnu, mens deres statsansatte kolleger allerede har fået besked.
Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke ønsker denne konflikt, men omvendt ikke vil lade os spise af med meget små lønstigninger og med en afvisning af, at lærerne får en egentlig arbejdstidsaftale igen.
Det er også vigtigt at slå fast, at dem der er udtaget til strejke ikke står alene. De står i kampen for os alle sammen. Derfor skal de have opbakning fra os alle sammen. Og det vil I få!
Endelig synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at det er en historisk situation, vi står i. Konflikten, der er under opsejling, beror på, at samtlige organisationer for offentligt ansatte har fået nok. Det skyldes helt grundlæggende, at vi gennem de seneste år har oplevet, at politikerne har valgt at finansiere reformerne og udviklingen af den offentlige sektor ved at kræve, at medarbejderne løber stærkere.
Vores medlemmer har det ligesom kollegerne inden for resten af det offentlige arbejdsmarked. Vi kan ikke løbe stærkere. Vi kan ikke gøre vores arbejde ordentligt med de betingelser, arbejdsgiverne giver os. Og vi kan slet ikke se det rimelige i, at vores lønudvikling skal sakke bagud i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Aldrig før har der været en samlet offentlig fagbevægelse, der har sagt fra. Nok er nok.
Et velfungerende samfund kræver en velfungerende offentlig sektor. En velfungerende samfundsøkonomi kræver både en velfungerende privat borger og offentlige sektor. Og en velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for en velfungerende private sektor.
Det giver således på ingen måde mening at udsulte den offentlige sektor. Og derfor er et ordentligt offentligt overenskomstresultat reelt en løsning for alle!
Nu foregår forhandlingerne i Forligsinstitutionen. Der er forbud mod at referere herfra. Derfor kan det blive svært at holde jer opdateret på udviklingen. Men I skal vide, at vi gør, hvad vi kan for at landet et tilfredsstillende resultat.
Parallelt hermed må vi i fællesskab dog forberede os på en konflikt, der kan træde i kraft 4. april.
Vi vil bare have en lønudvikling, der matcher den private lønudvikling, en arbejdstidsaftale for lærerne som for alle andre offentligt ansatte, og så vil vi have, at den frokostpause, vi i dag har ret til, indskrives i overenskomsterne.
Egentlig burde det ikke være for meget forlangt.