Hvem er det egentlig vi forhandler med?

KL's topmøde i den forgange uge var ret interessant at følge set i lyset af det øjeblikkelige konfliktbillede. 

Før topmødet gik i gang skulle KLs bestyrelse træffe beslutning om, de ville varsle lockout eller ej. Enhedslisten og SF stemte nej. Alternativet ville gerne have stemt nej, men da de ikke sidder i KLs bestyrelse, fik de ikke muligheden. Og de radikale... ja, de ville gerne stemme nej. Men stemte ja og fortrød det, da det var for sent. Alle øvrige stemte for.

Dermed blev lockouten en realitet på det kommunale område. På det regionale område var bestyrelsen ikke så heldig, så de overhovedet fik mulighed for at træffe en beslutning. Det havde formandskabet i Danske Regioner sammen med formandskabet for Regionernes Takst og Lønningsnævn, RTLN, klaret for dem. Også her blev der varslet lockout.

Og var vi overraskede? Nej, ikke det fjerneste! Staten havde samme dag klokken 11 for åben skærm meddelt os, at der kom en lockout på statens område. De ville ikke acceptere, at vi havde udvalgt strejkesteder ud fra, hvor det ramte dem hårdest. At vi ville ramme dyrene, eksporten og infrastrukturen var angiveligt det udløsende. 

Staten fører alle forhandlinger

Vi har gennem hele forløbet, hvor vi har skullet forsøge at nå et resultat, oplevet, at staten var den egentlige stopklods. Reelt forhandler vi ved alle borde med staten - på det statslige område direkte, på de to andre områder indirekte. Derfor var det også forudsigeligt, at når staten havde meddelt lockout, så fulgte de to tro væbnere.

Og med varsling af en omfattende lockouter kunne KLs topmøde begynde. Det kom i den grad til at stå i den truende konflikts tegn. Og selvfølgelig var spørgsmålet om lærernes arbejdstidsaftale en del af det, der blev talt om - ikke mindst i korridorerne.

Krav til lærerarbejdstid

Jeg har de seneste måneder talt med en hel del kommunalpolitikere, der simpelthen ikke forstår, hvorfor det skal være så svært at finde en aftale. De har spurgt ind til vores krav. Og de har virkelig undret sig, når jeg har sagt, at vores krav kan opsummeres til tre enkle budskaber:

• lærerne skal vide, hvornår de skal være på arbejde
• lærerne skal vide i ordentlig tid, hvis der sker ændringer i, hvornår de skal være på arbejde
• lærerne skal have opgjort deres arbejde med bestemte intervaller

Jeg har gang på gang svaret politikerne, at jeg heller ikke fatter hvorfor, det er så svært at nå til et resultat, men at det må de tale med KL om. Og det, håber jeg så, er sket i Aalborg i ugens løb.

Partilederne kommer på banen

Også andre end kommunalpolitikerne fik taletid på det kommunale topmøde. Kristian Thulesen Dahl (DF) meddelte sin støtte til lærerne og opfordrede de offentlige arbejdsgivere til at komme lønmodtagerne i møde med en udmelding om, at der bør gåes bodsgang i forhold til den fuldstændige overkørsel, lærerne var blevet udsat for i 2013. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) blev begge meget stramme i masken og mente, at nu skulle politikerne blande sig helt uden om forhandlingerne. 

Det er en hårfin ballancegang - ingen tvivl om det. Politikerne skal ikke blande sig i overenskomstforhandlingerne, men Thulesen Dahl gav sådan set udtryk for en stærk selvkritik i forhold til politikernes rolle i 2013. Det ville være på sin plads om andre fulgte trop. Desuden er det en kende hult, at regeringen giver udtryk for ikke at blande sig i forhandlingerne, når finansministeren her i ugens løb tværtimod har hævdet, at lønmodtagerne netop forhandler med regeringen. 

Ansatte skal ikke betale for regeringens udgiftspolitik

Siden 2011 har der været en stærk kobling mellem regeringens udgiftspolitik og overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Det skal simpelthen høre op. Derfor vil det være meget klogt, hvis vi, når vi er på den anden side af overenskomstforhandlingerne, får lavet et særdeles kritisk eftersyn af vores forhandlingsmodel på det offentlige område. 

Men inden da vil jeg give min højre arm for at lande et resultat, der sikrer :

• en lønfremgang, der matcher den på det private arbejdsmarked
• en arbejdstidsaftale, der sikrer lærerne forhold som andre offentligt ansatte
• at den betalte spisepause indskrives i overenskomsterne