KOMMISSIONSFORMAND: Lærernes arbejdsvilkår er vigtige for Danmarks udvikling

Interviewaftalen kommer i stand med kort varsel, selv om Per B. Christensen i øjeblikket må have en hvidglødende kalender. I øjeblikket er han blandt andet opmand for den kommende forberedende grunduddannelse (FGU) og derudover i fuld gang med at tegne konturerne af den undersøgelseskommission, der blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC), da de ikke kunne nå til enighed om en arbejdstidsaftale for lærerne i overenskomstforhandlingerne.

Per B. Christensen skal stå i spidsen for kommissionen, og der er ingen tvivl om, at der er – og bliver – nok at tage fat på. Men:

- Jeg har altid tid til Uddannelsesforbundet, er den lune melding fra manden, som uddyber, at han i mere end ti år selv har været medlem ( i det, der før fusionen hed LVU, mens han var kontorchef i Storstrøms Amt) og kender Uddannelsesforbundet og vores områder godt.

Friske øjne gavner opgaven

Det kendskab – og sit mangeårige kendskab til den øvrige uddannelsesverden – får han intenst brug for, når han det næste halvandet år sammen med resten af undersøgelseskommissionen skal zoome ind på, hvad god undervisning er, og hvad der skal til, før den kan lykkes.

“Vi ER forpligtet til at se på det her med friske øjne og ikke bare tage papirerne, som arbejdsmarkedets parter i overført betydning efterlod i Forligsinstitutionen, med os. Vi skal gribe opgaven anderledes an.ˮ

Per B. Christensen.

Kommissionen skal fremlægge anbefalinger og løsningsforslag til at skabe størst mulig kvalitet i undervisning og skal blandt andet afdække, hvordan lærere, ledere og forvaltninger oplever, at eksisterende regler understøtter eller udfordrer mulighederne for at skabe kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø.

Det er med andre – og Per B. Christensens egne – ord slet ingen nem opgave, han har fået. Men det er klogt af parterne at give den komplicerede og svære opgave til nogle andre, som kan ”se på friske øjne på problemstillingen”, mener han.

- Og vi ER forpligtet til at se på det her med friske øjne og ikke bare tage papirerne, som arbejdsmarkedets parter i overført betydning efterlod i Forligsinstitutionen, med os. Vi skal gribe opgaven anderledes an.

Hvordan?

- Ved først og fremmest at have fokus på hvad god undervisning er, hvad der skal til, før underviseren føler, han kan magte den, hvordan man bedst understøtter arbejdet med pædagogisk ledelse, og hvilken relation der skal til mellem leder og lærer for både at frigive et ledelses- og professionsfagligt råderum. Først når dét er grundigt udredt, kan man gå videre til nogle sigtelinjer for anbefalinger om arbejdstid, mener kommissionsformanden.

Dette er ingen syltekrukke

Da det i OK18-forløbet blev klart, at der ikke ville lande en aftale om arbejdstid for lærerne, var skuffelsen så massiv, at man kunne bygge huse af den. Den kommission, som LC og KL i stedet enedes om, er flere steder blevet udråbt til et nederlag og en god, gammeldaws syltekrukke. Og Per B. Christensen tænkte sig da også grundigt om, inden han sagde ja til jobbet som formand. Men, siger han, han tror på det.

- Jeg er gået ind i det her, fordi jeg tror, det kan lykkes. Jeg har så mange tilkendegivelser fra parterne om, at man vil en anden type samarbejde med lærernes arbejdstid, og havde jeg haft den mindste mistanke om, at det her var tænkt som en syltekrukke, havde jeg svaret klart nej til jobbet.

“Lærernes arbejdsvilkår er vigtige for skolens skyld, for uddannelsens skyld – og jo helt grundlæggende for samfundets og Danmarks udviklings skyld.ˮ

Per B. Christensen

Mange lærere er meget skuffede over, at man ikke fik en arbejdstidsaftale. Bliver kommissionsarbejdet et reelt plaster på såret?

- Jeg vil i hvert fald gøre mit yderste for, at vi lykkes med opgaven. Jeg kan jo ikke garantere, at vi kan lave et set up, som parterne vil bruge til at lave en arbejdstidsaftale, men jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at lave et så godt grundlag som overhovedet muligt. Det er ikke en opgave, man siger ja til, medmindre man virkelig vil folkeskolen, ungdomsskolen og sprogcentrene det bedste.

Lærer-vilkår vigtige for Danmarks skyld

Per B. Christensen er uddannet lærer og har undervist i fire år i ungdomsskolens heltidsundervisning. Han har arbejdet med store og små børn i folkeskolen, undervist på den daværende indvandrerlæreruddannelse og også undervist kommende ledere inden for alle tre områder. Derudover har han siddet i en række råd og udvalg, som næsten alle har med uddannelse (og læreruddannelse) at gøre, og han har arbejdet 19 år som direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune.

Han har – med egne ord – interesseret sig for lærernes arbejdsvilkår i mere end 40 år. Men hvorfor?

- Fordi hele grundvilkåret for at drive en god skole, sprogcentervirksomhed eller ungdomsskole er, at der er nogle fornuftige rammevilkår, og at lærerne synes, de kan magte den undervisning, de står for, siger han og uddyber:

“På alle parametre betyder uddannelse noget. Og uddannelse lykkes, når rammevilkårene er der for, at underviseren kan magte opgaven.ˮ

Per B. Christensen

- Lærernes arbejdsvilkår er vigtige for skolens skyld, for uddannelsens skyld og jo helt grundlæggende for samfundets og Danmarks udviklings skyld, hvis man skal blive lidt principiel. Uddannelse er den vigtigste ressource, vi har. Den er fundamentet for hele Danmarks udvikling og for et godt liv. Mange undersøgelser viser, at uddannelse giver større chancer for job og et lykkeligt liv i form af sundhed og deltagelse i demokratiet. På alle parametre betyder uddannelse noget. Og uddannelse lykkes, når rammevilkårene er der for, at underviseren kan magte opgaven.

Husker de små lærergrupper

Kommissionen for lærernes arbejdstid er aftalt på det kommunale område.

Det betyder, at de områder, som kommissionen skal se på alene er folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Hvor folkeskolen er den kommunale mastodont, udgør heltidsundervisningen i ungdomsskolen og sprogcenterundervisningen en forsvindende lille del.

Arbejdsvilkårene for især sprogcenterunderviserne er også – med aften- og weekendarbejde og hyppige omlægninger af arbejdet – markant anderledes end folkeskolelærernes.

Så hvordan vil formanden sikre, at kommissionen også har blikket rette mod de mindre lærergrupper?

- For det første har jeg næsten i 20 år beskæftiget mig med sprogcentre og ungdomsskoler, som en del af mit direktørområde, så jeg har indgående kendskab til området. Jeg har også været souschef på en ungdomsskole i fem år og kender udmærket heltidsundervisningen. Og så er det selvfølgelig også oplagt, at vi i denne proces har samtaler med sprogcentre og ungdomsskoler, for jeg er helt bevidst om, at der er nogle andre vilkår for de to personalegrupper, vi taler om her.

Og der vil du også tale med selve lærerne på de to områder?

- Ja, klart. Ellers ville jeg ikke passe mit arbejde. Men også med lederne. Jeg skal allerede tale med nogle i næste uge for at blive klædt på til opgaven.

Vil se på arbejdsmiljø

En af de opgaver, som kommissionen skal forholde sig til, er at afdække, hvordan man bedst understøtter et godt arbejdsmiljø. Præcist hvordan, det skal ske, er ikke afklaret endnu.

Vi oplever et markant øget sygefravær i kølvandet på OK13, og at mange lærere bliver syge af, at forventningerne til dem er for høje i forhold til den tid, de kan få til at udføre arbejdet. Er det noget, I vil have fokus på?

“Det er for tidligt at sige, hvordan vores anbefalinger konkret vil udkrystallisere sig.ˮ

Per B. Christensen

- Lærerens arbejdsmiljø er klart et undersøgelsesfelt i det arbejde, vi skal i gang med, men jeg vil ikke tage stilling til alle de undersøgelser, I har lavet om det. Men vi skal jo se på sammenhængen mellem forberedelse og undervisning – og nu oversætter jeg lidt – lærerens mulighed for at være ordentligt forberedte og kunne indgå i samarbejde med andre lærere i teams, så balancen er jo i vores undersøgelsesfelt. Hvad det er, der skaber kvalitet i undervisningen – og hvilke rammevilkår det kræver.

I skal fremlægge anbefalinger og løsningsforslag til at skabe størst mulig kvalitet I undervisningen. Du i Politiken tidligere afvist, at det bliver i form af et konkret bud på en arbejdstidsaftale?

- Det var for hårdt trukket op i det interview. Jeg vil ikke afvise det. Men det er for tidligt at sige, hvordan vores anbefalinger konkret vil udkrystallisere sig. Om det bliver faktiske modeller, eller om det bliver anderledes anbefalinger, vil jeg helst ikke gisne om, halvandet år før vi skal aflevere opgaven, og inden jeg har haft mulighed for at sætte holdet og tilrettelægge processen sammen med det.

Per B. Christensen vil heller ikke komme med et bud på, om man fra statens side kan tænkes at lade sig inspirere af de anbefalinger, han og den øvrige kommission når frem til.

- Det er ikke noget, jeg har forholdt mig til. Lige nu koncentrerer jeg mig fuldt ud om den her konkrete opgave og tænker ikke så meget på, hvordan andre vil modtage den.