Nu får flere unge lov at begynde på grunduddannelse 1

Da erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft i 2015, gik man samtidig fra at have ét grundforløb til at dele grundforløbet op i et grundforløb 1 og grundforløb 2.

GF1 skulle være til de unge, som havde afsluttet grundskolen inden for det seneste år, mens GF2 var til unge, som blev færdige med 9. eller 10. klasse for mere end et år siden.

Men nu er aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen netop blevet enige om at lave et forsøg, så omkring 900 unge i 2018 også får mulighed for at begynde på GF1, selvom der er gået op til to år siden, de afsluttede grundskolen.

Frafald og problemer med overgangskrav

Baggrunden for beslutningen om forsøget er, at der ifølge Undervisningsministeriet, allerede nu er indikationer på, at frafaldet er lavere for elever, der først er igennem første del af grundforløbet sammenholdt med de elever, som starter direkte på anden del.

Samtidig viser reformens følgeforskning, at en del af de elever, der skal starte på grundforløbets anden del, har svært ved at nå overgangskravene til at komme videre på hovedforløbet. 

Stor efterspørgsel på muligheden

Det tager undervisningsminister, Merete Riisager, konsekvensen af med sit nyt forsøg.

- Grundforløb 1 er en af de ting, der tegner til at fungere godt i reformen. Nu giver vi flere unge mulighed for at få styr på de grundlæggende kompetencer som en del af uddannelsen. Det kan være nødvendigt for dem, der kommer fra for eksempel produktionsskole, ufaglært arbejde eller måske et år på en gymnasieuddannelse, siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

“Med forsøget håber jeg, at vi bliver klogere på, hvad der skal til for at fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne.ˮ

Undervisningsminister Merete Riisager

- Der har været stor efterspørgsel efter at udvide den adgang både fra sektoren og den sparringsgruppe, jeg har haft nedsat, og med forsøget håber jeg, at vi bliver klogere på, hvad der skal til for at fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne, uddyber hun.
Formålet med forsøget er at undersøge, om frafaldet for den nye udvidede målgruppe af elever bliver mindre ved at give dem adgang til det længere og mere afklarende grundforløb 1.

Pontoppidan: Behov skal afgøre adgang

Hos Uddannelsesforbundet giver formand, Hanne Pontoppidan, forsøget en tommel op.
- Vi har, siden reformen blev besluttet, peget på risikoen for, at det blev fors vært for nogle at starte direkte på grundforløbets anden del. Derfor er vi rigtig glade for, at forligskredsen har besluttet at give flere unge adgang til GF1, lyder det fra formanden.

“Vi havde gerne set, at skolerne selv kunne vurdere sammen med den unge, om der var behov for første del af grundforløbet eller ej.ˮ

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Det er rigtig svært for de unge at afgøre, hvilken en af de over 100 erhvervsuddannelser, de skal vælge, og de skal nå alt for meget på tyve uger. Derfor er der ingen tvivl om, at det her er en stor håndsrækning til de unge, der nu får mulighed for at få GF1, mener Hanne Pontoppidan.
Hun understreger dog, at det i hendes optik ville være endnu bedre, hvis det alene var den unges behov, der afgjorde, om de kunne få første del af grundforløbet.
- Vi havde gerne set, at skolerne selv kunne vurdere sammen med den unge, om der var behov for første del af grundforløbet eller ej, uanset den unges alder eller hvor mange måneder siden, det er, man afsluttede grundskolen. Men at retten til GF1 nu udvides til to år efter endt grundskole er bestemt en imødekommelse, som jeg gerne vil kvittere for.
Forsøget er afgrænset til cirka 900 elever i 2018. Skolerne vil få orienteringsbrev om forsøget i uge 3.