Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, blogger om overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder.
Forhandlingerne på statens områder har stadig ikke givet resultat. Det er dybt bekymrende, at arbejdsgiverne tilsyneladende ikke mener, at offentlige ansatte skal have del i opsvinget.
Endnu en dag uden et resultat. Der forhandles stadig på det statslige område, og det kommunale område er fortsat i venteposition.
Den største knast lige nu er den økonomiske ramme. Det er dybt bekymrende, at det tilsyneladende er så svært for arbejdsgiverne at forstå, at også de ansatte på det offentlige område skal have del i det økonomiske opsving efter nogle magre overenskomstår.
Vi ønsker en aftale, og vi arbejder for at få en aftale. Men der skal som bekendt to til en tango.
Lykkes det ikke at indgå en aftale om en tilfredsstillende ramme, så vi kan få nogle tilfredsstillende lønstigninger, få løst spisepauseproblemstillingen og få en lærerarbejdstidsaftale, ja så kommer konflikten.
Det er ikke til at spå, hvor lang tid forhandlingerne tager. Men vi nærmer os 28. februar med hastige skridt. Og 28. februar er den dag, der skal afsendes konfliktvarsel, hvis en konflikt skal træde i kraft 1. april, hvor den nye overenskomst ellers burde træde i kraft.
Selv om det ikke er det, vi ønsker, rykker en konflikt tættere på. Sker det, skal vi nok være beredte. Vi vil sørge for, at alle vores tillidsrepræsentanter bliver klædt godt på, så de kan svare på spørgsmål ude på arbejdspladserne og løbende kan informere alle medlemmer om, hvad der kommer til at ske, og hvilke regler der gælder.