Kan Uddannelsesforbundet og FOAS ikke selv blive enige om en ny overenskomst, kan forligsinstitutionen forsøge at agere mægler.
Er Uddannelsesforbundet og FOAS ikke selv i stand til at finde tilbage til forhandlingsbordet for at forhandle en overenskomst, vil parterne blive indkaldt til et møde i Forligsinstitutionen, inden den varslede konflikt går i gang.
Forligsinstitutionens hovedopgave er at hjælpe stridende parter med at blive enige om en overenskomstaftale og dermed mindske risikoen for konflikter på arbejdsmarkedet.
Forligsmændene i Forligsinstitutionen blander sig typisk, hvis arbejdsgivere og lønmodtagere opgiver selv at nå frem til en overenskomstaftale, eller hvis en af parterne har varslet konflikt.
Og forligsmændene har en række redskaber i deres værktøjskasser.
I første omgang kan forligsmanden udsætte en konflikt i 14 dage, hvis forligsmanden anser det for realistisk, at parterne kan blive enige med Forligsinstitutionens hjælp. Forligsmanden kan oven i det udsætte konflikten i yderligere fire dage.
For at øge chancen for et forlig kan forligsmanden indkalde parterne, som har mødepligt, og afkræve dem oplysninger fra forhandlingen, inden den brød sammen.
Forligsmanden kan desuden lægge pres på parterne ved at afkræve dem indrømmelser.
Hvis der stadig ikke er kommet et resultat på bordet efter de 14 dage, kan en konflikt starte på femtedagen fra udløbet af udsættelsesperioden eller fra det tidspunkt, hvor forligsmanden har opgivet mægling.
Forligsinstitutionen blev oprettet i 1910.