I sidste uge gik arbejdsgivere og lønmodtagere hver til sit efter endnu en omgang maraton-overenskomstforhandlinger den 3. april. Siden var der larmende stilhed fra forligsmandens side. Mange var spekulationerne om, hvorfor der ikke blev indkaldt til nye forhandlinger.

Det skete imidlertid i lørdags, hvor forligsmand Mette Christensen indbød kommuner og regioner til nye forhandlinger henholdsvis onsdag og torsdag i denne uge. Forhandlerne på det statslige område er indtil videre ikke indkaldt.

Sidste uge bød også på to målinger blandt befolkningen af deres opbakning til lærerne.

Stort flertal har sympati med lærerne

I søndags bragte Avisen.dk en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har fået lavet sammen med analyseinstituttet Epinion. Her har man spurgt et udsnit i befolkningen, om de har mest sympati for lærerne eller for arbejdsgiverne i de igangværende overenskomstforhandlinger.

Resultatet er meget klart. Målingen viser, at hele 51 procent af danskerne har størst sympati for lærerne, mens kun 14 procent svarer, at de har størst sympati for arbejdsgiverne.

Det får Anders Bondo til at klappe i hænderne i Avisen.dk.

- Jeg synes, det er imponerende, at vi får de tal her, for det viser, at man efterhånden har forstået, at det bare er noget helt andet end normale regler, vi fik i 2013, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurder i Avisen.dk, at der ligger en vigtig besked til arbejdsgiverne i undersøgelsen:

- Arbejdsgiverne har forregnet sig, og målingen er udtryk for, at sympatien stadig ligger hos lønmodtagerne.

Aftalte vilkår er essensen

I en anden måling spurgte netavisen Altinget i torsdags direkte ind til, hvordan befolkningen vurderer lærernes arbejdsvilkår. I undersøgelsen, som Norstat har foretaget, er danskerne mere splittede. 41 procent svarer, at folkeskolelærerne har for hårde vilkår, mens 39 procent mener, at vilkårene er passende. Syv procent mener, at lærerne direkte har for gode arbejdsvilkår.

Undersøgelsen bekymrer dog ikke Anders Bondo Christensen, lærerformand og chefforhandler for de kommunalt ansatte.

- 41 procent er på vores side, og det er egentligt ikke så dårligt. Jeg synes, det er er stærk tilkendegivelse af danskerne, siger han til Avisen.dk.

Også Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, har ro i maven i forhold til målingen.

- Det er de færreste danskere, der kender lærernes arbejdsforhold i detaljer og således konkret kan vurdere, om de er passende eller for hårde. Befolkningen vurderer her nok ud fra, hvad lærerne leverer, og desværre bruger rigtig mange lærere deres fritid, for at kunne gøre deres arbejde godt nok. Det handler om, at få AFTALTE vilkår, der er på niveau med dem, der gælder for alle øvrige ansatte i den offentlige sektor, pointerer hun på det sociale medie, Twitter.

Målingen fik da også straks chefforhandler for arbejdstagerne i staten, Flemming Vinther, til at bakke lærerne op.

Vi vil have respekt for vores arbejde

Samlet giver de to undersøgelser et kraftigt fingerpeg om, at en stor del af befolkningen har respekt og sympati for lærerne. Og netop respekten er ifølge Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, helt central i de igangværende overenskomstforhandlinger.

- Vi vil ikke gøres til genstand for regeringens udgiftspolitik. Vi vil ikke reduceres til effektiviseringspotentiale. Vi vil have respekt for det flotte arbejde, vi udfører. Derfor er en god løsning på lønnen, arbejdstidsaftalen og spisepausen altafgørende, skriver hun i et blogindlæg i weekenden.