Kan vi stadig forvente, at der kommer en aftale om en ny, forberedende grunduddannelse, eller er den ved at afgå ved døden? Man kan godt komme i tvivl, når tidspunktet for, hvornår aftalen forventes at lande, hele tiden rykker sig.
Men ifølge formand, Hanne Pontoppidan, er det ikke spørgsmålet, OM aftalen kommer, blot kan man være usikker på hvornår. Mens vi venter, har vi stillet hende en række spørgsmål om, hvor Uddannelsesforbundet står i forhold til de nuværende forhandlinger.

Kommer der overhovedet en FGU?

Det er jeg ikke i tvivl om. Vi taler med alle de politikere, som er centralt placeret i forhold til en politisk aftale. De er klare i mælet: De ønsker en ny forberedende uddannelse, der samler nogle af de gamle tilbud. Men der har været nogle uenigheder undervejs for eksempel omkring forankring og skoleydelsen, som har været større, end man havde antaget, og derfor har det været sværere at nå til enighed end forventet.

Hvad er politikerne enige om på nuværende tidspunkt?

De er enige om, at der skal komme en ny forberedende grunduddannelse. Det er også mit indtryk, at de er enige om rigtigt mange indholdselementer, og forhåbentlig også om en forankring. Men der er stadig nogle store udeståender, som de forhandler videre om.

Inden den såkaldte ekspertgruppe kom med sine anbefalinger i begyndelsen af året, kæmpede Uddannelsesforbundet for en model, hvor de eksisterende skoleformer går sammen om at udbyde FGU’en i fællesskab i en statslig finansieret ramme – den såkaldte konsortie-model.
LÆS OGSÅ: Vi skal give restgruppen deres fremtid tilbage
Lige nu anbefaler Uddannelsesforbundet, at selve FGU-tilbuddet forankres på 25 moderskoler med cirka 90 lokale FGU-skoler med pædagogisk ledelse og en statslig forankring.
LÆS OGSÅ: Uddannelsesforbundet: Lad moderskoler sikre det lokale FGU-tilbud
Hvorfor har Uddannelsesforbundets anbefalinger ændret sig?

Partiernes ordførere, som lige nu forhandler en aftale om FGU, ønsker ikke en konsortie-model. Derfor arbejder vi lige nu hårdt for, at FGU bliver forsvarligt forankret.
Vi synes stadig, at et forpligtende samarbejde mellem skoler i en fælles organisatorisk ramme ville være det bedste. Men vi får ikke indflydelse på FGUen, hvis vi bare insisterer på en konsortie-model og ikke forholder os til andre modeller. Når politikerne klart har sagt, at de går efter at lave en helt ny uddannelse, er hovedbestyrelsen i Uddannelsesforbundet enige om, at vi hellere vil have maksimal indflydelse på det tilbud, der er i støbeskeen, fremfor at holde fast i vores oprindelige tilgang og stå udenfor indflydelse. Vi tror på, at vi får de bedste resultater på den måde.
Vi er helt sikre på, at vores indblanding er afgørende for, om de tilbud, de unge får fremover, bliver brugbare. Og vi må bare hele tiden holde politikerne fast på, hvem de unge, der skal bruge tilbuddene, er. Desuden er det afgørende for os, at vi i en ny konstruktion kan få sikret medlemmernes vilkår for at udføre godt lærerarbejde og have ordentlige ansættelsesvilkår.

Hvorfor har I ikke kæmpet mere for, at de eksisterende uddannelser skal bestå?

Det har vi i den grad også gjort. Vi har leveret input til ekspert-gruppen og holdt møder med formanden, hvor vi har uddybet vores forslag til den såkaldte konsortie-model. Og vi har siden forsøgt at "sælge den" til politikerne. Men vi måtte efter et ihærdigt arbejde desværre konstatere, at politikerne ville en radikal ændring og et helt nyt undervisningstilbud. Og vi vil hellere forsøge at sikre de bedst mulige rammer for lærerne og de unge inden for de muligheder, der er, end vi vil kæmpe for noget, som beslutningstagerne har dømt ude. Samtidig har vi gennem hele forhandlingsforløbet tydeligt tilkendegivet, at det er helt afgørende, at det er de unges behov, der skal styre. Derfor har vi også igen og igen fremhævet, at kommunerne SKAL have reel mulighed for at tilbyde unge andre typer uddannelsestilbud end FGUen, hvis det vurderes, at det er bedre for den unge. Og vi har tydeligt sagt til beslutningstagerne, at de ikke må glemme de mange unge og voksne udenfor målgruppen, der jo stadig skal have undervisning i de nuværende institutioner.

Hvor er det lykkedes Uddannelsesforbundet at få indflydelse?

Vi venter jo på den endelige aftale, så det er for tidligt at sige. Men for eksempel i forhold til forankringen, fleksibiliteten i uddannelsen, "suppleringstilbuddene" og kompetenceudvikling af lærerne har vi oplevet stor nysgerrighed og interesse for vores synspunkter fra de politikere, jeg har været i dialog med. Vi har mast på med alt det, der var af betydning for de unge og for vores medlemmer. Og jeg forventer at kunne se tydelige aftryk fra vores input i aftalen.

Det ser ud til, at VUC skal af med 40-50 procent af deres aktivitet. Hvorfor accepterer I det?

Vores udgangspunkt har hele tiden været, at de unge skal have det tilbud, der matcher den enkelte unges behov bedst. Vores holdning var, at det burde være den kommunale vejledning, der alene ud fra den unges behov (og ikke alder) skulle afgøre, om den enkelte unge ville få mest ud af at tage AVU på VUC eller FGU. Og vi har så sandelig kæmpet for det. Men også her må man på et tidspunkt tage bestik af, hvor beslutningerne er på vej hen. Og der var ingen tvivl om, at politikerne lagde sig op ad ekspertudvalgets anbefalinger om en fast aldersgrænse - ekspertudvalget og regeringsudspillet lagde op til en grænse på 30 år. Da vi ikke kunne komme fri af, at de gerne ville styre økonomien i uddannelsen ved hjælp af en fast aldersgrænse, satte vi i stedet alt ind på at få sænket aldersgrænsen fra 30 år – og vi medvirkede til, at den er landet på 25 år.

Hvornår forventer Uddannelsesforbundet, at der er en aftale?

Det er svært at sige. Vi har jo – ud fra meldinger fra beslutningstagerne - troet, at aftalen var lige på trapperne, men der bliver ved med at være knaster, så det kan tage lidt tid endnu. Der skal snart ligge en afklaring, hvis uddannelsen skal nå at træde i kraft august 2019 på en ordentlig måde.  Det skylder politikerne de af vores medlemmer, som arbejder på området. Usikkerheden må ikke være ødelæggende for skolerne i overgangsperioden til den ny uddannelse. Det er ikke i orden over for kursister og lærere.

Hvad er du mest optaget af lige nu?

At sikre et tilbud, som i højest mulig grad sikrer den enkelte unges behov og giver ordentlige løn og ansættelsesvilkår for lærerne. Og når aftalen er på plads, at sikre at alle lærerne bliver godt informeret om aftalens indhold og bliver inddraget i processen med at folde uddannelsen ud.

Læs mere

Få et overblik over vejen til den nye forberedende grunduddannelse på temasiden:

Overgange til ungdomsuddannelser