Uddannelsesforbundet: Også for de statsligt ansatte var lockouten i 2013 planlagt på forhånd

Efter at overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og KL brød sammen 1. april 2013, valgte KL, der repræsenterer kommunerne, at lockoute cirka 67.000 overenskomstansatte lærere.

Officielt hed det sig, at parterne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst. Men en ny bog af den dobbelte cavlingvinder Anders-Peter Mathiasen afslører, at det var aftalt spil mellem den daværende SRSF-regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen og KL, der førte til lockouten.

- Bogen dokumenterer det forløb, vi alt for godt kender. Nemlig at der var tale om aftalt spil. Lærerne skulle have nye arbejdstidsaftaler - no matter what, siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

I bogen ’Søren og Mette i benlås’ vedgår SF’s tidligere formand Annette Vilhelmsen, at SRSF-regeringen besluttede lockouten og altså ikke KL, hvilket ellers er normal praksis mellem lønmodtager og arbejdsgivere. Også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, siger i bogen, at han havde hørt om regeringens plan, længe inden at lockouten blev sat i værk.

Styrelse havde samme plan

Bogen har dog primært fat i forløbet omkring den kommunale lockout, påpeger Hanne Pontoppidan.

- Mange er nok ikke opmærksomme på, at de statslige arbejdsgivere faktisk lockoutede deres lærere før kommunerne. Det var endda så grotesk, at Moderniseringsstyrelsen gennemførte en skinforhandling, efter at den beviseligt havde afsendt lockoutvarslerne til alle de statslige lærere, fremhæver forbundsformanden.

Hun kalder hele forløbet for usmageligt og udansk med henvisning til, at det i den danske aftale model traditionelt er arbejdsmarkeds parter, der aftaler løn- og arbejdsvilkår – vel at mærke uden statens indblanding.

- Indgrebet handlede grundlæggende om at få finansieret folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen. En noget utraditionel og stærkt usympatisk måde at finansiere politiske ambitioner på. Det er decideret ødelæggende for den danske model, når politikerne på denne måde sammenblander den politiske kasket med arbejdsgiverkasketten, fastslår Hanne Pontoppidan.

Lockouten, der betød, at lærerne blev frataget retten til at møde på deres arbejde, sluttede efter 25 dage, da et flertal i Folketinget vedtog et lovindgreb baseret på et udspil, regeringen havde fremlagt dagen før, og som stort set flugtede med arbejdsgivernes krav. Desuden blev lærernes arbejdstid ændret og deres ret til aldersreduktion ophævet med loven.

Ser frem mod kommende forhandlinger

Selv om Uddannelsesforbundets formand betegner forløbet i 2013 som mildest talt uskønt, ser hun frem mod de kommende overenskomstforhandlinger.

- Det er positivt, at flere politikere giver udtryk for, at de vil holde øje med, at de kommende forhandlinger bliver reelle forhandlinger. Desuden åbner nogle for, at de penge, der sporløst forsvandt ud af overenskomsterne i forbindelse med regeringsindgrebet, bliver genforhandlet. Det vil vi se frem til, understreger Hanne Pontoppidan.

Fra nytår til starten af marts 2018 skal lønmodtagerorganisationerne forhandle en fornyelse af overenskomsten med arbejdsgiversiden. I første halvdel af marts ventes resultatet at foreligge.