På et samråd om OK18 forhandlingerne om lærernes arbejdstidsregler fastslog ministeren for offentlig innovation Sophie Løhde, at regeringen anerkender den danske model og gerne vil forhandle lærernes arbejdstid.
Mener ministeren, at der skal være frie og fair forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler ved OK18?
Sådan lød spørgsmålet til minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der tirsdag den 7. november var kaldt til samråd i Undervisningsudvalget.
Til det svarede ministeren meget klart:
- Her kan jeg svare et rungende JA. Selvfølgelig skal der være frie og fair forhandlinger. Det gælder ikke kun forhandlinger om lærernes arbejdstid men også forhandlinger om alle andre krav, der bliver lagt på forhandlingsbordet. I regeringen tror vi på det unikke i den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter i konstruktiv dialog – også hvor det er svært – kan finde fælles løsninger på de udfordringer, vi står overfor.
Den udmelding får en tommel op fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan:
- Det er jeg rigtig glad for at høre. Det er unægtelig ikke det, vi har været vidne til de seneste 5 år, men hvis ministeren lægger den her kurs for forhandlingerne, så er det godt.
Helt så klart fremgik det ikke i starten af juni, hvor ministeren på DJØF’s forhandlerkonference meldte ud, at det var ”afgørende” for hende, at ”lærernes nuværende arbejdstidsregler fastholdes ved OK18”.
Men udtalelserne var, forklarede ministeren på samrådet, alene udtryk for hvad hun som repræsentant for arbejdsgiversiden fandt vigtigt, når parterne senere skal forhandle overenskomstkrav, ligesom de faglige organisationer også offentligt har tilkendegivet, at de ønsker at ændre de gældende arbejdstidsregler.
Udtalelsen var derimod ikke udtryk for, understregerede Sophie Løhde flere gange på samrådet, at man ikke vil forhandle om lærernes arbejdstid.
- Jeg har aldrig sagt, at der noget, der ikke kan forhandles. Men jeg har udtrykt klart, hvad vi lægger afgørende vægt på. De faglige organisationer afgør suverænt, hvilke krav de vil stille til arbejdsgiversiden, og vi er selvfølgelig klar til at forhandle alle de krav, der måtte komme, lød det fra ministeren.
Den melding bliver mødt med overraskelse af Hanne Pontoppidan.
- Jeg må tilstå, at vi er mange, der med undren har hørt på udtalelser om, at lærernes arbejdstid overhovedet ikke kunne ændres. En sådan udtalelse fra en minister er jo ikke et udtryk for at man præsenterer sine krav, men signalerer at man politisk vil intervenerer i aftaleforhandlingerne. Men hvis ministeren er kommet på andre tanker, er det bestemt rigtigt glædeligt.
Jacob Mark fra SF, som havde taget initiativ til samrådet, understregede gentagne gange, at der ifølge hans opfattelse ikke havde været frie og fair overenskomstforhandlinger i 2013. Han bad ministeren garantere, at hun var for frie og fair forhandlinger i OK18.
Og mens Sophie Løhde altså i flere runder gav udtryk for netop dette, forudså hun dog også, at de kommende forhandlinger sandsynligvis bliver svære:
- Jeg tror, at der er mange, lange svære forhandlinger forude, hvor der hviler et enormt stort ansvar på begge sider af bordet i forhold til at finde løsninger i fællesskab – også på de spørgsmål, der er svære.
Hanne Pontoppidan er helt med på det store og fælles ansvar, men:
- For mig er det helt afgørende, at Moderniseringsstyrelsen ændrer attitude, og kommer tilbage til at ville forhandlede løsninger på løn- og arbejdsforhold og på de problemer, sektorerne og medarbejderne står med. De seneste år er der sket det skifte, at arbejdsgiverne ikke længere lever op til indholdet og arbejdsformen i en forhandlingsmodel, men i stedet håndterer overenskomsterne som et snævert administrativt/juridisk ledelsesgrundlag, som man kan rykke ensidigt på uden forhandling. Det kan vi ganske enkelt ikke acceptere fortsætter.
Ministeren udelukkede ikke, at det kunne ske, man ikke nåede til enighed.
- Hver gang der er overenskomstforhandlinger på såvel det offentlige som det private område, er det et muligt scenarie, at der kan komme en konflikt, som Folketinget vel at mærke i sidste konsekvens kan vælge at standse med et lovindgreb. Jeg tror, at det for alle parter er det værste og sidste scenarie. Men det er ikke korrekt at spørge, om regeringen vil gribe ind. Det kan en regering ikke. Det er folketinget, og dermed 90 mandater i et demokrati, der beslutter det.