I disse kommuner er der lige nu udbudsforhandlinger eller udbud på vej
* Hjørring, Brønderslev, Rebild, Mariagerfjord, Favrskov, Sønderborg, Tønder, Næstved, 4K-kommunerne Lyngby, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe, samt Københavns kommune.
Danskuddannelse på tilbud
I den nye lov om mere erhvervsrettet danskuddannelse for voksne udlændinge præciseres det, at kommunerne kan sætte denne undervisning i udbud. Samtidig er refusionsreglerne ændret markant. Det har sat gang i den helt store udbudsrunde, hvor fokus er på pris. Flere frygter for kvaliteten.
Der er så travlt i kommunerne lige nu med at sende danskuddannelserne for voksne udlændinge i udbud, at de sprogcentre, der skal byde ind, knap kan følge med. Kommunerne har skubbet dette arbejde, indtil lovændringerne på området trådte i kraft den 1. juli i år, men herefter er det gået rigtig stærkt.
Gerhard Korbo, chef for Dansk Flygtningehjælps sprogcentre Lærdansk, har ikke oplevet noget lignende før:
- Der er helt, helt usædvanligt mange kommuner, der sender i udbud lige nu. I øjeblikket er markedet mættet af udbud, og vi, der er landsdækkende har svært ved at følge med, siger han.
Loven om danskuddannelser for voksne udlændinge blev ændret markant i efteråret 2016. Både i indhold og rammer for undervisningen. Blandt andet bliver det præciseret i loven, at hvis kommunerne ikke selv vil drive et sprogcenter, skal der ske udbud af opgaven. Og samtidig er de økonomiske vilkår ændret markant, så kommunerne ikke mere får automatisk statsrefusion pr. kursist, men får tildelt penge over bloktilskuddet – i skarp konkurrence med andre kommunale opgaver. Det har her og nu medført et hul i mange kommunale kasser og sat turbo på udbudsprocessen rundt omkring, for kan der måske spares penge på denne udgift for selvforsørgede udlændinge? Oveni ligger en anden presbold – en undersøgelse fra konsulentfirmaet Deloitte for Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har skubbet yderligere på udbudslysten. Den peger på store prisforskelle i kommunernes danskundervisning, der med deres målinger ikke kan begrundes med resultater.
- Det har givet en vis genlyd i kommunerne og KL. Og det – sammen med præciseringen af udbudsreglerne – er hovedforklaringen på det store antal udbud lige nu, mener Gerhard Korbo, der har opgjort antallet af kommuner, der lige nu forbereder eller har danskuddannelserne i udbud, til 13.
Det er vel godt med en masse udbud set med jeres øjne?
- Vi er en virksomhed, der lever af at byde ind på kommunale opgaver og synes i al almindelighed, at det går fint og udmærket. Men jeg kan godt have en mere principiel overliggende bekymring omkring det prispres, der også ligger på området. Vi har ikke set konkurser, men det er jo en risiko, der ligger her, siger han.
I nogle kommuner er man gået andre veje i forhold til udbuddet af danskuddannelsen. For eksempel har man netop i Frederikshavn Kommune forlænget den kontrakt om danskuddannelsen, man indgik med AOF for fire år siden med det, der kaldes et omvendt udbud. Det vil sige, at man fastsætter prisen og opstiller en række krav til ”varen”, som der så skal konkurreres om. I det her tilfælde sprogundervisningen af de mellem 350-400 i målgruppen.
Flemming Søborg, der er chef i Center for Arbejdsmarked i kommunen, understreger, at et omvendt udbud kræver, at man har gjort sit forarbejde rigtig grundigt – det vil sige gør sig klart, hvad man har behov for:
- Det er præcis, som hvis du skal have bygget et hus. Skal det være firkantet eller rundt? Hvilken kvalitet skal murstenen have – skal det være nogle, der kan holde i 100 år, eller skal de være porøse. Hvis du ikke er knivskarp i forhold til det, kommer du til at lappe på det senere, siger han.
Frederikshavn Kommune koncentrerede sig om fire udbydere, og en ekstern konsulent blev sat på opgaven med at vælge den skole ud, der gav det bedste tilbud rent kvalitetsmæssigt. Blandt kriterierne var for eksempel, at tilbudsgiveren skulle dokumentere, at kvalitet og effekt af undervisningen kunne måles, hvilke lærerkræfter og lokaler, man ville stille til rådighed, hvordan undervisningen skulle tilrettelægges, og hvordan sammenhængen mellem undervisningen og det praktiske liv skulle være.
- Vi er en beskæftigelsesinstitution, så selv om sproget primært er interessant i forhold til det hele menneske, ser vi også på, om kursisterne kan blive selvforsørgende, og om udbudsgiverne derfor havde dokumenterede kvalifikationer, interesse i og erfaring med området, siger Flemming Søborg om arbejdet med udbudsmaterialet.
Modellen har fungeret så godt i kommunen, at Flemming Søborg ”godt kunne finde på at foreslå samme model på et senere tidspunkt igen”, siger han.
En god forretning for kommunen
Og også Aalborg Kommune har valgt at gå en anden vej. Det kommunale tilbud, man valgte i 2004-2005 fungerer stadig – nu på 13. år. Her valgte man at gøre de kommunale sprogcentre til en virksomhed – et resultatcenter, der skal generere overskud. Det ligger i tæt tilknytning til aktiveringsindsatsen og fysisk i samme lokale som jobcentret – hvor Henrik Olsen, forstander på Aalborg Sprogcenter – i øvrigt er med i ledergruppen.
Der er for tiden cirka 1.000 selvforsørgede udlændinge i danskuddannelsen, og udgiften pr. kursist i en såkaldt benchmark-undersøgelse, som Københavns Kommune har foretaget blandt de fire største kommuner, ligger i top prismæssigt. Hvorfor bliver man så ved med at køre med dette dyre tilbud?
- Det er der kun én forklaring på. Det har vist sig at være en god forretning for kommunen. Fidusen er, at de penge, vi tjener, går tilbage til forvaltningen, og vi genererer hvert år overskud, siger Henrik Olsen.
- Hvis et privat sprogcenter får et overskud på for eksempel 10 millioner kroner, ville dette overskud gå ned i denne virksomheds kasse. Det er hele forskellen. Og hvis du tog vores overskud og kapitaliserede det i forhold til at sætte priserne ned, ville vi have en helt anden pris.
Er du bekymret over lovændringerne, hvor bloktilskuddet fremover skal fordeles i konkurrence med andre udgifter?
- Nej, ikke her og nu, for vi har et godt, tæt, konstruktivt samarbejde med forvaltningen, som vi er meget integreret del af, men man skal jo aldrig sige aldrig.
Stil også krav til kvalitet
Poul Neergaard, formand for de mere end 50 både private og kommunale sprogcentre i brancheforeningen De Danske Sprogcentre, deler bekymringen:
- Vi oplever, at prisen er kommet mere og mere i spil. Det er vores helt store bekymring, at situationen ender i et stort prisfald, og at kvaliteten kommer ned på et niveau, der ikke er rimeligt, siger han, der dog mener, at vi først for alvor vil se det øgede omfang af udbuddene i 2018.
Poul Neergaard peger på, at selv om staten ikke bestemmer over de kommunale budgetter, kan man jo tilrettelægge lovgivningen, så kommunerne bliver tvunget til at planlægge budgetterne på en anden led ved at have fjernet statsrefusionen fra området:
- Det alene gør, at kommunerne af økonomiske grunde lige pludselig får et hul i kassen og en stærk interesse i at tænke i prioriteringer og besparelser. Konsekvensen er, at det tvinger kommunerne til at se på, hvordan de kan spare penge eller billiggøre et område. Og i forlængelse af de overvejelser kan man godt forestille sig, at udbuddet bliver en del af løsningen mange steder, siger han og forklarer, at man i brancheforeningen derfor arbejder stærkt for, at kommunerne gør sig nogle bevidste tanker om kvaliteten, ”så det hele ikke drukner i billigst muligt”.
Aktuelle udbud
30 procent kvalitet
Hvordan man vægter pris i forhold til kvalitet, når man indhenter tilbud, er et af de punkter, der meget ofte diskuteres i kommunerne. Også i landets største kommune, København, hvor man i november sender sproguddannelsen for de cirka 12.000 voksne selvforsørgede udlændinge i udbud. Her havde man først besluttet at fokusere 100 procent på prisen. Blandt andet fordi man med de ændrede refusionsregler står med et hul i den kommunale kasse på 60,8 millioner kroner næste år. I det nylige budgetforlig har Socialdemokraterne, SF, DF og Enhedslisten dog besluttet til dels at kompensere for de manglende penge med cirka 45 millioner kroner – under forudsætning af, at resten af prisen hentes hjem ved et nyt og billigere tilbud på danskuddannelsen. Af budgetnotatet fremgår det, at man mener, der ligger et potentiale for at reducere prisen med cirka 19 procent.
Blandt andet Uddannelsesforbundets vedvarende indsats – både lokalt og centralt – har dog betydet, at prisen i et nyt tilbud nu ’kun’ skal vægtes med 70 procent. Og selv om det er bedre, er det stadig ikke godt nok:
- Kvaliteten burde have haft langt større vægtning, siger konsulent på området, Jette Gade. Prisen er stadig alt for udslagsgivende, og vi har heller ingen garanti for fortsat ansættelse af lærerne på området fra kommunen.
Uddannelsesforbundet kan ikke gøre noget ved selve udliciteringen af danskuddannelserne, men man arbejder i stedet for at sikre, at kommunerne også forholder sig til kvalitet og medarbejdere i tilbuddet, så der ikke ”konkurreres på lønninger”, som hun siger. Man arbejder hver gang for, at de lærere, der allerede er ansatte, kommer med over i de nye sprogcentre, der vinder tilbuddet, og at det ikke mindst sker på landsdækkende overenskomstmæssige vilkår:
- Det gør kommunerne nogen gange og andre gange ikke, konstaterer Jette Gade.
I Udbudsmaterialet fra Københavns kommune er denne del ikke kommet med.
