Det stiller store krav til dig som lærer om hurtigst muligt at tune ind på, hvordan dine elever har det. Her får du værktøjer til at læse kropssprog og ansigtsmimik – og gode råd til, hvad du kan gøre ved dit eget udtryk. Det er vigtigt for læreren. Især når elevgruppen er mere blandet og holdene større end tidligere.
Det er selvfølgelig ikke udelukkende dit ansvar, hvad der sker i relationen til eleverne. Men det er lettere at blive bevidst om dine egne virkemidler eller se på, hvad du selv kan gøre for at afkode dine elever hurtigt, end at tage 20-28 elever i ed. Vi har bedt ekspert og underviser i kropssprog og de syv grundfølelser, ansigtsmimik og NLP, Christel Seierø give nogle af sine værktøjer videre her.
- En stor del af vores kommunikation ligger i vores kropssprog, siger hun, og hvis vi ikke er bevidste om, hvad de forskellige signaler betyder, bliver vores kommunikation mere instinktiv og mindre konstruktiv.
Kropsproget afspejler også vores følelsesmæssige tilstand, og følelser smitter:
- Så hvis man ikke er bevidst om, hvad man udstråler, er man med til at sætte en stemning i klasseværelset, som påvirker indlæringen og klimaet.
Forskellige undersøgelser viser ifølge den amerikanske psykolog og pioner inden for kropssprog, Paul Ekman, at uanset kultur, historie, alder og andet, har vi syv forskellige grundfølelser, som ansigtet udtrykker. De er Glæde, Vrede, Afsky, Tristhed, Frygt, Overraskelse og Foragt.
Vi dømmer lynhurtigt andre ud fra en scanning af disse ufrivillige signaler, men også ud fra de 'frivillige' som dit udseende, alder, køn, påklædning, kropssprog, briller, makeup, skæg, briller…
Her ser du eksempler på, hvad man kan læse af kropssproget – og hvordan man som lærer kan blive mere bevidst om sit eget. Uddannelsesbladet har fået hjælp fra tre modeller til at vise, hvad Christel Seierø arbejder med. Det er lærer på Danseværkstedet på Produktionsskolen k-u-b-a i København, Ditte Gram Bastholm, som er cand.mag. i musikvidenskab med dansevidenskab som sidefag samt de to elever fra skolen: 18-årige Maria Pedersen og Bernard Mensah på 17 år, der begge gerne vil uddanne sig til danselærer efter k-u-b-a.
Hvordan kan du som lærer bedst træde ind i et rum og på samme tid skabe autoritet og tryghed hos eleverne? Her får du et eksempel på, hvordan du med kropsholdning og gestus kan vise, at nu tager du over. Her bruger du det, som Christel Seierø kalder Power Poses: Her hører alt det, der generelt får kroppen til at virke større og får os til at fylde mere, under. Det vil sige ’løfte kroppen’, brede armene ud, træde ind i rummet fyldt med energi.
- Du behøver ikke at være dominerende eller autoritativ som lærer, fordi du tager ledelsen. Men de kan mærke, at du har overblikket. Du sørger for at tale med dem, involvere dem og er nysgerrig på dem og deres holdninger. På fotoet forneden smiler Ditte ovenikøbet og viser klart, at hun er nærværende, og der er god kontakt, siger Christel Seierø.
Ditte viser med hele sin krop, at hun er frisk, glad, åben og nærværende.
… Hænderne. De betyder meget, når du gerne vil vise, om du vil eleven noget.
… Spejling og matching: En virkelig effektiv måde at vise, at du gerne vil møde eleven, er ved at spejle ham eller hende. Inden for naturlighedens grænse. Det kan være ved verbalt at gå ned i tempo, hvis en elev er længe om at svare eller har brug for længere tid til refleksion og ved at gå op i tempo, hvis det er det taletempo, eleven bruger. Men det kan også være kropsligt, så når eleven for eksempel har armene over kors, kan du lægge benene over kors, og hvis eleven læner sig en smule mod dig med hovedet, kan du gøre det samme med dit hoved.
Bernard læner sig lidt til siden, og Ditte gør det samme - uden at overdrive. Det kaldes spejling eller matching.
Noget af det, mange lærere frustreres over, er, når eleverne ikke kigger, ikke giver respons eller er svære at få øjenkontakt med. Men lad være automatisk at tage det som et tegn på, at eleven ikke er interesseret. Når du som lærer har sagt noget, og eleven kigger væk, kan det være, hun reflekterer over det, du har sagt, siger Christel Seierø.
Det behøver ikke betyde, at eleven er uopmærksom eller ukoncentreret, hvis han kigger ned eller ud ad vinduet. Tværtimod kan det være hans måde at koncentrere sig på.
Et af de mest misforståede kropssignaler er, hvis elev – eller lærer for den sags skyld – har armene over kors. Det tolkes ofte som: Hun vil mig ikke, hun lukker af. Men faktisk kan korslagte arme betyde alt muligt andet: At vedkommende fryser, at eleven er utryg og i virkeligheden mest har lyst til at gemme sig, men også at eleven ikke gider høre på dig.
Korslagte arme kan dog også være udtryk for refleksion: En detektiv kan eksempelvis også stå med armene over kors ved et gerningssted, mens han forsøger at ”samle brikkerne” og danne sig et overblik.
Også ben-placeringer kan misforstås som et ’jeg lukker mig inde’ eller omvendt ’jeg er åben for hvad som helst’. Christel Seierø forklarer, at både ben og fødders retning kan afsløre, om eleven er på vej væk... men at de også kan vende bort, fordi eleven bare gerne vil undgå et bordben.
Så, som Christel Seierø siger, skal man altid se det i sammenhæng med situationen.
Korslagte arme kan betyde flere ting, men her er der ingen tvivl om, at Maria holder om sig selv. Det understreges også af, at hun har korslagte ben.
Det er vigtigt at tænke de fire K’er med, hvis du skal aflæse kropssproget hos en elev. De er nemlig årsag til, at en bestemt gestus kan have flere forskellige betydninger:
