Dialogmøde: Opgaveoversigter skal blive bedre
En ting stod klart på det sidste af tre dialogmøder om arbejdstiden på de statslige områder. Arbejdet med at lave fyldestgørende opgaveoversigter er langt fra fuldendt – og dialog er forudsætningen for, at det lykkes.
Hvordan står det til med arbejdstiden på statens områder?
Det var omdrejningspunktet på et dialogmøde den 31. maj i København, hvor 140 ledere og tillidsrepræsentanter var mødt op. Formålet var at dele erfaringer, inspiration og synspunkter om opgaveoversigter, kvalitet i opgaveløsningen og arbejdsmiljøet efter overenskomstforhandlingerne i 2015. Der har tidligere på måneden været afholdt møder i Svendborg og Aarhus.
Møder følger op på mål
Lærernes Centralorganisation (LC) og Moderniseringsstyrelsen kunne ikke blive enige om en ny arbejdstidsaftale under overenskomstforhandlingerne i 2015. Derfor er det stadig Lov 409, som er grundlaget for lærernes arbejdstidsvilkår.
Men parterne blev ved OK15 enige om et bilag til bestemmelserne om arbejdstid, som beskriver initiativer, der kan hjælpe lærere, deres tillidsrepræsentanter og ledere til at løfte opgaven. Parterne var ligeledes enige om, at de havde et fælles ansvar for at fremme initiativerne og evaluere og følge op på, om målsætningerne i arbejdstidspapiret bliver nået.
Dialogmøderne er en del af den opfølgning – og altså et forsøg på at tage bestik af, hvorvidt man er lykkedes med at ”skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital”, som det hedder i arbejdstidsbilaget.
“Det har været svært, for vi har jo været vant til at forhandle, og det skulle vi så ikke mere. Det tog noget tid at finde ud af, hvordan vi respektfuldt kom videreˮ
På mødet var der både skoler, som fremlagde eksempler på, hvordan de har grebet det nye samarbejde om arbejdstiden an, og der var workshops, hvor lærere og ledere fra hele landet kunne dele deres gode – og mindre gode – erfaringer.
Udfordrende opgaveoversigter
Én ting gik igen og igen i diskussionerne. Nemlig hvor stor en udfordring det har været at udvikle fyldestgørende opgaveoversiger. Konklusionen var mange steder, at det var man ikke i mål med. Opgaveoversigterne er et værn mod det grænseløse arbejde, og diskussionen af, hvordan man udformer dem, så de som tænkt fungerer som forventningsafstemning mellem leder og medarbejder og tydeligt illustrer den enkeltes arbejdsbyrde, gik lystigt.
Eksempelvis fortalte ledere og tillidsrepræsentant fra Selandia, hvordan de var nået frem til en konstruktiv løsning hos dem. Noget, de ikke var kommet til uden bump på vejen.
- Det har været svært, for vi har jo været vant til at forhandle, og det skulle vi så ikke mere. Det tog noget tid at finde ud af, hvordan vi respektfuldt kom videre, for hele konteksten for, hvordan vi taler om vores arbejdstid, er blevet ændret. Dét er en stor kulturændring, som tager tid – og det har været svært for alle implicerede, fra ledere til mellemledere, tillidsrepræsentanter og lærere, og vi er ikke i mål endnu, fortalte Michael Kaas-Andersen, direktør på Selandia.
Der var godt gang i debatten, erfaringsudvekslingen – og armbevægelserne - på et stort møde om arbejdstid på de statslige områder, som blev afholdt 31. maj i København. Foto: Heidi Kvistgaard Güttler
Han fortalte også, at de på Selandia har haft gode erfaringer med et tidsstyringssystem udviklet på erhvervsskolen Rybners. Systemet har givet dem overblik over tiden til opgaverne, arbejdspresset på den enkelte – og ender ud med en række opgaveoversigter. Alt, hvad der bliver tastet ind i systemet, er baseret på en forpligtende dialog i teamet og at man i samarbejde med chefen planlægger et halvt år af gangen.
Når opgavesigterne er spyttet ud af systemet, har man en dialog om, hvorvidt de ser fornuftige ud. På den måde bliver det tydeligt, hvordan opgaverne for lærerne er prioriteret, og hvilke ressourcer, der er sat af til opgaveløsningen.
Samtale fremmer forståelsen
En anden ting, som var gennemgående hele dagen, var, at man selv om dialogen om eksempelvis opgaveoversigterne har været slidsom mange steder, så er det netop dialogen, der er en helt afgørende forudsætning for at styrke kvaliteten af både opgaveoversigter – og af undervisningen.
På Selandia havde læren dels været, at man skulle lære en ny og langt mere præcis måde at tale sammen på for at definere både organisationens og lærernes behov, og dels at den øgede dialog om opgaverne ifølge direktør Michael Kaas-Andersen har medført en sidegevinst:
“Jeg hører, at I virkelig efterspørger kvalificerede, strukturerede og systematiske opgaveoversigter. Og jeg hører, at I er på vej – og at vejen derhen er dialogenˮ
- Det har givet os gode snakke, som giver et mere tydeligt, fælles træk i lærergruppen. Vi bliver tvunget til at tale om alt det, der ligger rundt om selve undervisningen. Det, som kvalificerer den – og hvad vi vil prioritere i de mange situationer, hvor der ikke er tid nok til det hele.
Målet: Kvalitet og tilfredse medarbejdere
Netop den pointe var en af dem, Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, vendte tilbage til i sin afrunding af dagen.
- Jeg hører, at I virkelig efterspørger kvalificerede, strukturerede og systematiske opgaveoversigter. Og jeg hører, at I er på vej – og at vejen derhen er dialogen, selv om nogle af jer var overraskede over, at man faktisk skal have dialogen, før opgavesigten bliver lavet. Dialogen i sig selv er dog uinteressant. Det er, som man har erfaret på Selandia, et spørgsmål om at være meget præcis om, hvad man vil, hvor man skal hen, og hvordan man vil prioritere ressourcerne vejen derhen.
“For det grundlæggende skal være at styre efter kvalitet i undervisningen, og hvordan vi får nogle tilfredse medarbejdere, som kan levere denˮ
Det betyder, ifølge formanden, også en anerkendelse af, at forberedelse er en lige så reel opgave som alle andre, og at den skal adresseres både i dialogen og i opgaveoversigten:
- Og så bliver man nødt til at gå fleksibelt til diskussionen om fuld tilstedeværelse. Vi har hørt på vores møder her, at den også kan være en barriere for eksempelvis at mødes. Det må den ikke. Man skal jo tage udgangspunkt i, hvor det giver mening at have tilstedeværelsen. For det grundlæggende skal være at styre efter kvalitet i undervisningen, og hvordan vi får nogle tilfredse medarbejdere, som kan levere den.
Det blev noteret af Moderniseringsstyrelsen, som takkede for et godt engagement og stor flid:
- Vi siger tak fra Moderniseringsstyrelsen side. I har givet os en masse at tænke over og tage med hjem, så vi kan forsøge at skabe nogle rammer for jer, så I kan drive den bedst mulige skole.