Mangelfuldt dansk skaber dårlig integration på jobbet

Taler en kollega ikke et godt nok dansk, kan det give store problemer med samarbejdet – for alle. Det kan give en risiko for fejlkommunikation, som igen leder til usikkerhed og angst og meget ofte fører det til, at medarbejdergrupperne simpelthen gensidigt undgår hinanden. Sådan hedder det i en ny analyse fra det Nationale forskningscenter for Velfærd, SFI. Og seniorforsker og forskningsleder for analysen, Frederik Thuesen, siger uddybende:

 - På de arbejdspladser, hvor indvandrere ikke taler så godt dansk, er der en tendens til, at kollegerne undgår dem, og så får de slet ikke talt eller lært sproget. 

Analysen er foretaget på baggrund af en interviewundersøgelse med 31 ledere og ansatte på to multietniske arbejdspladser – et supermarked og en kommunal parkeringsforvaltning. Og den viser, at sproget har afgørende betydning for samarbejdet, den gensidige tillid og etableringen af de sociale relationer. Den svenske sprogforsker Karin Sandwall forklarer da også i det nye nummer af Uddannelsesbladet, hvor vigtig sprogtræningen er for integrationen både før og når indvandrere sendes ud på arbejdspladserne, og at der skal en vis struktur på indlæringen af sproget, for at de fleste lærer det. Men både i Sverige og Danmark hersker der stadig en udbredt politisk opfattelse af, at det er arbejdspladsen, der skal være indgangen til sproget. For eksempel fremsætter den danske regering i marts sit lovforslag, der fokuserer på at gøre sprogundervisningen endnu mere arbejdsmarkedsrettet end før og med et loft på max 15 timers sproglektioner om ugen. 

I hver sin gruppe i kantinen

En tidligere undersøgelse fra SFI viser, at omkring en fjerdedel af danskerne – 24 procent – som udgangspunkt er meget eller stærkt negative over for at arbejde sammen med en kollega, der taler et mangelfuldt dansk. De vil hellere arbejde sammen med en kollega med nedsat arbejdsevne. Forskningsleder Frederik Thuesen peger i den forbindelse på, hvor vigtigt det er, at alle parter tager et ansvar. Også arbejdsmarkedets parter. Blandt andet ved en træning af tillidsrepræsentanten og dennes rolle:

-  Han eller hun kan for eksempel lære om den dynamik, der let kan opstå, når man ikke forstår hinanden, og undslippe ens opmærksomhed, og hvor resultatet bliver, at folk ender med at sidde i opdelte grupper i kantinen, siger han. Thuesen peger derfor på, at tillidsrepræsentanterne blandt andet kan lære, hvad sprog betyder rent socialt, og hvordan man kan bryde isen eller håndtere de konflikter, der let opstår, når ikke alle taler dansk. Det kan omvendt også være, hvordan man håndterer det, når indvandrere oplever, at det er svært at tale eller forstå dansk, fordi kollegerne taler meget indforstået, siger Frederik Thuesen. 

En ekstraordinær indsats fra ledelsen

Helt afgørende vigtigt er det, at ledelsen er opmærksom på, at der nogen gange skal en ekstraordinær indsats til for at få samarbejdet til at fungere. At den tager et ansvar for, at der kommer fokus på de sproglige barrierer, og at man for eksempel ved, om de andre får talt ”ti eller to minutter med Ahmed eller Jasmin”, og gør noget ved det, hvis det ikke sker. 

- For eksempel kan ledelsen give mulighed for, at de medarbejdere, der taler dårligt dansk, kan gå til sprogundervisning i arbejdstiden eller give nogle ekstraordinære muligheder for, at medarbejderne på tværs kan være og tale sammen ved for eksempel sociale arrangementer, siger Frederik Thuesen.