Uddannelsesforbundet til arbejdsgiverne: Lad os nu få gang i forhandlingerne

Allerede i efteråret sendte forhandlerne for lønmodtagerne i det offentlige et brev til deres arbejdsgivere, hvori man annoncerede, at man ikke ville begynde forhandlinger på andre områder, før arbejdsgiverne var gået med til at føre reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid.

Men der kom aldrig et imødekommende svar fra Moderniseringsstyrelsen, arbejdsgivernes forhandlere på det statslige område.

Da parterne i sidste uge så officielt udvekslede deres krav til den kommende overenskomst med hinanden, brugte lønmodtagernes forhandlere det som anledning til at aflyse de i kalenderen fastlagte forhandlingsdatoer, indtil der har været afholdt forhandlinger om lærerens arbejdstid. Såvel på det kommunale som det statslige område.

De første forhandlinger skulle ellers have fundet sted på nuværende tidspunkt.

Solidaritet blandt lønmodtagerne

Uddannelsesforbundet, der repræsenterer en del af de berørte lærere i både stat og kommuner, er taknemlig over for de øvrige lønmodtagerorganisationer for opbakningen til lærerne.

- Det er super fedt at se det fællesskab og den solidaritet, som udspiller sig mellem organisationerne, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Ifølge hende kommer forhandlingerne med aflysningen til at stå stille, indtil Moderniseringsstyrelsen og KL indkalder til forhandlinger, der afsat til lærerens arbejdstid.

- Jo længere de venter, jo større tidspres bliver de og vi underlagt i sidste ende, påpeger Hanne Pontoppidan.

Følger man den traditionelle tidsplan for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, skal parterne været nået til enighed om en ny overenskomst, som kan træde i kraft senest 1. april.

Uddannelsesforbundets krav

Selv om parterne ikke lige umiddelbart har udsigt til at mødes omkring forhandlingsbordet, fik både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere i sidste uge dog udvekslet krav.

Uddannelsesforbundet har fire hovedkrav, nemlig en ny arbejdstidsaftale, højere løn, styrkelse af tillidsrepræsentanterne og en bedre seniorordning.

På netop arbejdstidsområdet kræver forbundet, at dets medlemmer – i lighed med alle andre offentligt ansatte – får en overenskomstaftale for deres arbejdstid, og ikke som tilfældet er nu lovbestemte arbejdstidsregler.

Ligeledes når det gælder lærernes løn, mener Uddannelsesforbundet, at dets medlemmer bør stilles bedre.

- På nogle af de statslige områder er vores medlemmer bagud på lønnen i forhold til andre lærergrupper, der udfører et tilsvarende arbejde, påpeger Hanne Pontoppidan.

Arbejdsgivernes krav

Også fra den anden side af forhandlingsbordet er der blevet fremsat krav til modparten.

Både på det statslige og på det kommunale område går henholdsvis Moderniseringsstyrelsens og KL’s ønsker til medarbejdernes løn – måske ikke så overraskende – den anden vej end lønmodtagernes. Både KL og Finansministeriet, som Moderniseringsstyrelsen hører under, hævder, at lønningerne i den offentlige sektor udvikler sig hurtigere end i den private sektor.

- De kommunale lønninger er siden 2008 steget mere end de private, og der er skabt et løn gab til den private sektor. Det er arbejdsgivernes ambition at lukke løngabet og bringe lønudviklingen i balance, skriver KL.

Moderniseringsstyrelsen går endvidere til forhandlingerne med et mål om at skabe, hvad styrelsen kalder ”et tidssvarende lønsystem, der passer til fremtidens arbejdsmarked. ”

- Det vil sige med større fokus på lokal løn, der motiverer medarbejderne. Det indebærer, at en langt større del af lønnen skal forhandles lokalt fremfor centralt, skriver Moderniseringsstyrelsen.