Stress-ekspert: Vi skal lære af stress

De, der har magten i en organisation, er også dem, der har de bedste muligheder for at påvirke de ansattes forhold. Blandt andet når det gælder forebyggelse og løsning af stressproblemet på en arbejdsplads. Og selv om de økonomiske rammer er stramme lige nu, kan ledelsen gøre en kæmpe forskel ved blot at sætte ord på de overordnede vilkår, så den enkelte ikke føler, at det er hendes eller hans egen skyld, at de får stress, og at de ikke kan magte opgaverne.

Det mener psykolog Malene Friis Andersen, der er ph.d. og i flere år har forsket i stress på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – NFA – og sammen med psykolog Marie Kingston har skrevet ”Stop Stress – håndbog for ledere”.

- Der er selvfølgelig grænser for, hvad en leder på en skole kan gøre i forhold til nogle bestemte rammer og vilkår, der er bestemt af staten, og der er ingen, der kan fremtrylle en arbejdsplads, hvor der aldrig fremkommer mistrivsel og stress, men alligevel er der et ret stort rum for at gøre noget, siger hun.

Malene Friis Andersen udtaler sig på baggrund af de danske stresstal, der bliver ved at stige. Stressforeningen har gjort op, at cirka 430.000 danskere årligt har daglige og alvorlige symptomer på stress, og nye tal fra både FTF og NFA viser, at lærerne i høj grad er i risikozonen som ’vidensarbejdere’. Blandt andet fordi de er udsatte for mange omstillinger, nye vilkår og i Uddannelsesforbundet mange sårbare og udsatte elever og kursister, og fordi de i så høj grad bruger sig selv i arbejdet.  

“Som leder skal man huske at sige, at det måske er vanskelige rammer, og at dem kan vi lige nu i dette øjeblik ikke påvirke, men derfor kan vi stadig godt blive påvirket af det.ˮ

Malene Friis Andersen

Lederen skal selvfølgelig selv have de rette redskaber og rammer. En barriere kan være, at vedkommende har for mange medarbejdere under sig til at kunne drive god, synlig, nærværende personaleledelse, eller at lederen kun bliver målt på at reducere sygefravær, ”for så er det jo ikke altid trivslen, der bliver sat i højsædet”, siger hun.

- Og hvis der er for stor ubalance i ressourcevægtskålen med alt for mange undervisningstimer og elever, alt for mange arbejdsopgaver, alt for mange, der skal tages hensyn til – samtidig med, at ens tid til at gøre det bliver mindre, så kan selv en god leder ikke nødvendigvis få tingene til at gå op, så trivslen fungerer.

Dét, en god ledelse imidlertid kan gøre, er at forhindre, at den enkelte lærer føler det som en personlig falliterklæring, hvis han eller hun føler stress eller bliver syg af stress ved at trække det ind som et kollektivt fænomen og forklare, at ”det er noget, vi alle oplever”:

- Dermed kan den følelse af utilstrækkelighed, den enkelte kan have, normaliseres, så han eller hun ikke føler sig forkert eller skør, siger hun:

- Så som leder skal man huske at sige, at det måske er vanskelige rammer, og dem kan vi lige nu i dette øjeblik ikke påvirke, men derfor kan vi stadig godt blive påvirket af det. Der skal være plads til at tale om, hvad det gør ved os at arbejde under betingelser, der skævvrider vores og elevernes muligheder.

Når man har hinandens ryg

Det er dog ikke kun ledelsen, der kan være med til at forhindre, at der opstår en ”kollegial kynisme-kultur” med en holdning om, at stress er ”for svagpissere og noget, man får, fordi man ikke kan klare mosten her”, som hun siger. De kan i stedet arbejde for det gode kollegafællesskab, hvor hver især kan ”spejle” deres oplevelser i hinanden og tale om dem. Måske er det endda i særlig grad godt for undervisere at have et sådant fællesskab, fordi de så ofte står alene om alt i et klasseværelse:

- Det forudsætter, at man har en grundlæggende tillid til hinanden om, at man faktisk kan sige, når det bliver for meget, hvor der er plads til, at vi både kan dele det svære og det gode, siger hun.

Malene Friis Andersen henviser til det begreb, som den amerikanske forsker Amy Edvardsson har udviklet. Det hedder Psykologisk Sikkerhed og handler om, at man i højere grad i teams eller på arbejdspladsen arbejder for at skabe en følelse af, at ”vi er på samme hold”. Det vil sige en grundlæggende følelse af, at ”man har hinandens ryg og vil hinanden det godt”:

- Det betyder også, at der er en åbenhed og villighed og modtagelighed, så man føler, at man kan melde ind med det, der er svært, eller det, man er i tvivl om – men selvfølgelig også, hvis man har haft et godt undervisningsforløb eller forhindret en elev i at droppe ud:

- De steder, hvor man praktiserer psykologisk sikkerhed, er der en langt større grad af læring, trivsel og gode resultater. Det sker, fordi man medreflekterer og har en fælleslæring for øje: Hvad kan vi lære af de her fejl og usikkerheder? Hvordan kan vi understøtte den enkelte, så vedkommende ikke føler usikkerhed? Eller omvendt: Hvad kan vi lære af de rigtig gode forløb, den enkelte lærer har haft. Det er en win-win, fordi det er en opdagelse af, at vi faktisk er sammen om det her. Man går fra et ”Jeg” til et ”Vi”, siger Malene Friis Andersen.