Intet ligger lærerne mere på sinde end at hjælpe deres elever med at udvikle sig. Men der er især én barriere for, at lærerne kan indfri det mål – nemlig den afgrænsede tid de har til at forberede sig.
Lærerne opfatter det at udvikle deres elever som deres allervigtigste opgave. Og det er da også især det, der giver dem arbejdsglæde.
Det er imidlertid ikke altid selve arbejdet med at udvikle de unge, som lærerne kan bruge deres tid på. De oplever ind i mellem, at manglende tid til forberedelse medfører, at de ikke har forberedt sig godt nok til undervisningen. Og det frustrerer dem.
Det viser en rapport, som konsulentfirmaet Oxford Research har udarbejdet for Uddannelsesforbundet blandt lærere ved ungdoms- og produktionsskoler, erhvervsskoler, sprogcentre og VUC.
“Mange kursister kunne blive bedre, hvis jeg havde mere tid med demˮ
- Den manglende forberedelsestid stiller ofte lærerne i et dilemma. De kan ikke finde ud af, om de skal bruge deres egen fritid til at forberede sig – det må de jo ikke og har egentlig heller ikke lyst til – eller om de skal levere et produkt, som efter deres mening ikke altid synes, er godt nok og kan være bekendt over for eleverne, forklarer Nete Krogsgaard Niss, chefanalytiker ved Oxford Research.
Rapporten viser, at tilfredsheden hos lærerne generelt er størst de steder, hvor der er løsnet lidt op for reglerne for tiden til forberedelse og fundet en balance.
- Deltagerne i undersøgelsen har hovedsageligt holdt fast i, at regler er regler og dermed ikke brugt deres fritid til at forberede sig. Der, hvor der var relativt rigide arbejdstidsregler, holdt lærerne sig også til dem. Omvendt synes flere også, at det er meget fedt at kunne holde helt fri, når de ikke er på skolen. De vil jo også gerne bruge deres liv på andet end arbejde, fortæller Nete Krogsgaard Niss.
“Man skal være godt forberedt, når man går ind og underviser eleverne, uanset hvad det er for nogle. Ellers er vi ikke sikre på, at vi kommer hen til det mål, vi har sat, og at de får lært det, de skalˮ
På tværs af alder
Mange af de adspurgte lærere synes desuden, at det er vanskeligt at forberede sig i fællesrummene på skolerne eller umiddelbart, efter at de har undervist. Det gælder på tværs af alle aldersgrupper.
- Vi gik nok ind i undersøgelsen med en forventning om, at de unge var mere åbne over for forberedelse på skolerne. Den forventning har vi ikke fået bekræftet, pointerer Nete Krogsgaard Niss.
De ældre lærere kan til gengæld i højere grad trække på deres erfaring.
- De fortæller også, at de ryster noget op af ærmet, når de ikke har kunnet nå at forberede sig. Men de er ikke selv tilfredse med at gøre det på den måde. De synes ikke, det lever op til deres egne kvalitetskrav, forklarer Nete Krogsgaard Niss.
“Vi har før måttet læse hjemme, når vi havde en dag, vi ikke var i skema. Det var helt fantastisk, og man nåede meget mere, når man ikke kom til at følge med i en samtale eller blev forstyrret, da man kunne koncentrere sigˮ
Værd at stå op til
For chefanalytikeren er den største overraskelse ved undersøgelsen, hvor meget eleverne og kvaliteten af undervisningen fylder for lærernes trivsel i forhold til egne forhold, såsom løn og fritid.
- De kan være lidt utilfredse med nogle konkrete forhold, men ingen af dem er kede af at være lærer. De synes alle, at det er et meget meningsgivende arbejde, de udfører. Og de svarer typisk, at de aldrig har en dag, hvor de ikke kan se meningen med at komme ud af sengen om morgenen, gengiver Nete Krogsgaard Niss.
“Metodefriheden er begrænset nu, og vi må eksempelvis ikke selv vælge bøger længere. Det tager noget af det, da det er en stor del af det at være lærer. Man kan ikke længere bestemme selvˮ
Kilde: ’Lærer Arbejdsliv 2017 – betydende faktorer for lærernes arbejdsliv’, Oxford Research for Uddannelsesforbundet