Erhvervsuddannelser rammes igen hårdt af besparelser

Regeringen vil fastholde det såkaldte omprioriteringsbidrag i hele uddannelsessektoren, en trinvist stigende besparelse, som siden 2016 har dikteret årlige besparelser på to procent på alle uddannelsesinstitutioner, og som betyder, at skolerne hvert år skal finde to procent mere end året før.

Det fremgår af det finanslovsudspil, regeringen fremlagde tidligere på dagen.

Dermed lægges der i finanslovsforslaget op til, at der for EUD og EUX bliver skåret cirka 120 mio. kr. af budgettet for næste år i forhold til i år og knap 360 mio. kr. næste år i forhold til i 2015.

Både i 2016 og 2017 valgte regeringen dog via trepartsforhandlinger at tilbageføre 150 mio. kr. til de hårdt ramte erhvervsuddannelser. På trods af det er erhvervsskolernes budgetter skrumpet, og nu er den altså gal igen.

Forbundsformand: Tudetosset

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, lægger ikke fingrene imellem.

- Det er ganske enkelt tudetosset at fastholde en besparelse på erhvervsuddannelserne, når man de to seneste år har måtte indse, at det var uoverlagt og tilbageført en del af pengene. Hvordan man kan begå dem samme bommert år efter år, det fatter jeg ganske enkelt ikke, lyder det hovedrystende fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

- Erhvervsuddannelserne har været ekstraordinært hårdt ramt af besparelserne, fordi man, samtidig med at man skar i deres budget, indførte en hel stribe af øgede krav med erhvervsskolereformen, som trådte i kraft i 2015. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har råbt op om, at vi skulle øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne og få flere til at vælge dem, siger hun og fortsætter:

- Det er jo dejligt, at vores politikere har ambitioner for området. Men når det kommer til reelt at betale for den vare, de har bestilt, løber de den anden vej, så stærkt som remmer og tøj kan holde.  Hvor er den politiske satsning for at få flere faglærte og højere kvalitet på erhvervsuddannelserne? Jeg kan i dén grad ikke få øje på den i finanslovsforslaget.

Gambling med udbud og kvalitet

Politikerne har sat et mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Dermed skal cirka 8.000 unge skal vælge anderledes end i dag, hvor kun 18,4 procent traf det valg i 2016.

I to nye analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremgår det, at man trods reformen ikke har været i stand til at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne betydeligt eller ændre på søgningen til skolerne. Det var ellers to af de primære mål med den erhvervsuddannelsesreform, man indførte i 2014.

- Skal vi leve op til målene i reformen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, og at flere skal gennemføre den, er det simpelthen på tide, at man faktisk også vil betale for de ambitioner, man har, fremfor finanslov efter finanslov at spare erhvervsskolerne i knæ og gamble med både udbud og kvalitet, understreger Hanne Pontoppidan. 

Omprioriteringsbidraget på uddannelse blev vedtaget i 2015 med en stigningstakt på to procent om året. Dermed blev budgettet for erhvervsuddannelserne skåret med to procent i 2016 og fire procent i 2017 i forhold til 2015-niveau. Med den nye finanslov skal der skæres seks procent i 2018, otte procent i 2019, ti procent i 2020 og 12 procent i 2021 i forhold til 2015.