Det er fint og godt at skaffe og formidle inspiration til at støtte EUD-skolernes arbejde med kvalitet, men det er simpelthen ikke godt nok, at man ikke har taget skolernes virkelighed i ed, lyder kritikken fra Uddannelsesforbundet til et udspil fra Undervisningsministeriet. Den er nu blevet hørt.
Det er hverken rimeligt eller til nogen hjælp at udsende værktøjer og inspirationsmateriale til EUD-skolerne, når det slet ikke kan bruges i praksis. Sådan lyder kommentaren fra Uddannelsesforbundet til nyt EUD-værktøj og inspirationskatalog fra Undervisningsministeriet, der har udviklet et nyt koncept for handlingsplan for øget gennemførelse: Der mangler ganske enkelt en fornemmelse af, om forslagene og værktøjerne har en jordisk chance i skolernes hverdag. Ministeriet har på baggrund af kritikken nu lovet, at de parter, der ved, hvad der rører sig på skolerne og er praktisk muligt, vil blive inddraget fremover.
Målet med handlingsplanen har været at sikre en tættere kobling mellem skolernes kvalitetsarbejde – handlingsplan for øget gennemførelse, fælles pædagogisk didaktisk grundlag mv. – og EUD-reformens fire mål samt at gøre kvalitetsarbejdet på skolerne og ministeriets tilsyn mere data- og vidensbaseret.
For at understøtte arbejdet med handlingsplanen har ministeriet fået udviklet forskellige værktøjer:
Uddannelsesforbundet har rost ministeriet for, at man har ønsket at skaffe og videreformidle inspiration til at støtte skolernes kvalitetsarbejdet, men kritiseret materialet for ikke at være godt nok. Flere af de forslag, der nævnes i kortlægningen og inspirationskataloget, kan ikke gennemføres med de regler, der gælder, eller med de ressourcer, der er til rådighed. Derfor er det hverken rimeligt eller nogen hjælp, at der udsendes forslag til tiltag på erhvervsskolerne, som skolerne ikke må eller kan realisere. Tværtimod mener Uddannelsesforbundet, at det er uforskammet, at ministeriet rådgiver underviserne om, hvor vigtigt de sociale relationer, feedback, små hold og fleksibilitet overfor elever, der har brug for ekstra tid, er, når man samtidig med reformen og ved besparelser forhindrer, at det kan lade sig gøre i praksis.
På baggrund af den rejste kritik har ministeriet nu givet tilsagn om, at Uddannelsesforbundet og andre organisationer med viden om praksis på erhvervsskolerne vil blive inddraget fremover, når der skal laves inspirationsmateriale.
Inspirationskataloget er dog ikke kun skidt. Der er gode ideer og inspiration at hente, men det kræver en kritisk læsning og tid til at tilpasse ideerne til lokale forhold.
Kortlægningen peger på, at den eksisterende lovgivning rummer barrierer for at indfri reformens fire mål. Derfor håber Uddannelsesforbundet, at kortlægningen og inspirationskataloget skaber forståelse for, at der skal politisk vilje og handling til at indfri reformens mål. Det er nødvendigt, fordi de nuværende rammer for erhvervsskolerne står i vejen for, at man kan sætte mange af de indsatser i gang, som virker og som kan bidrage til, at flere søger og gennemfører en erhvervsuddannelse, bliver så dygtige de kan og trives på skolerne.