Markant flere lærere syge efter lockout og lov 409

Et stigende antal lærere på landets erhvervsskoler og VUC’er sygemelder sig i kort eller lang tid. Det viser en opgørelse, som statens arbejdsgivere i Moderniseringsstyrelsen har lavet for Uddannelsesbladet.

Lærerne havde i gennemsnit tæt på 12 sygedage sidste år, og det er en stigning på hele 55 procent på eud og 29 procent på VUC-området. Tallene for lærernes langtidssygdom er banket endnu mere i vejret: På erhvervsskolerne er antallet af langtidsfraværsdage steget med 76 procent og på VUC’erne med 28 procent.

Således var 625 lærere på erhvervsskolerne sygemeldt i mere end 30 dage i 2015 sammenlignet med 299 i 2012. Samme kedelige tendens ses på VUC: Her var 152 lærere i 2015 langtidssygemeldt sammenlignet med blot 45 i 2012.

Dårligt arbejdsmiljø forringer kvaliteten
Det er en meget markant stigning i sygefravær, lyder vurderingen fra professor og ekspert i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Aalborg Universitet. For sammenligner man med sygefraværet for alle statsansatte, ser man ikke en tilsvarende stor stigning.

- Det tyder på, at der nogle massive arbejdsmiljøproblemer på skolerne, som jo meget tænkeligt hænger sammen med lockouten i 2013 og de nye regler om arbejdstid i 2014. Samtidig har man også ændret på en række andre ting i lærernes hverdag med eksempelvis erhvervsskolereformen, siger han.

Den store stigning går ikke kun ud over lærerne, men påvirker hele samfundet, slår professoren fast.

- Det giver store problemer med effektiviteten og kvaliteten, når sygefraværet vokser så meget. Eleverne mangler jo lærerne, og de mange afbrydelser giver mindre sammenhæng, så eleverne får dårligere undervisning ud af det. Det høje sygefravær påvirker altså også den kerneydelse, som skolerne skal levere til samfundet, siger Peter Hasle.

Alle alarmklokker bør ringe
Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan ser med stor alvor på den voldsomme stigning i sygefravær.

- Lærere er i forvejen meget tilbageholdende med at sygemelde sig, fordi de føler et stort ansvar for at gennemføre undervisning af høj kvalitet. Så en stigning som denne får alle alarmklokker til at ringe og er normalt ensbetydende med store arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, siger hun.

Hendes opfordring til skolelederne er derfor klar:

- I dialog med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter må de forsøge at se bag om tallene og finde ud af, hvad stigningen i sygefravær dækker over. Er der for eksempel nogle organisationsændringer på arbejdspladsen, som kan have forringet arbejdsmiljøet, skal de tage fat om det med det samme, så den negative udvikling standses, siger hun.

Lokale løsninger på lokale problemer
Den opfordring er lederne på erhvervsskolerne og VUC’erne helt enige i.

-  Det er vigtigt, at forklaringerne afdækkes lokalt. Hvis enkelte medarbejdere er pressede i en kortere periode og derfor har flere sygedage end normalt, er det noget forbigående, men det store problem er langtidssygdommen. Gør man ikke noget ved den, er der risiko for, at personen helt mister tilknytningen til arbejdet, og det går udover den enkelte, arbejdspladsen og hele samfundet, siger Verner Rylander-Hansen, formand for lederforeningen for VUC.

Han understreger, at der ikke findes nogle undersøgelser af årsagerne til det stigende sygefravær fra centralt hold, og derfor mener han ikke, udviklingen nødvendigvis handler om lockout og arbejdstidsregler.

- Det er muligt, og jeg kan ikke afvise det på nogen måde, men jeg kan bare se på langtidsfraværet på min egen institution, og her skyldes det nogle helt andre ting, siger han.

Fordi Moderniseringsstyrelsen blot registrerer sygefravær, findes der ingen kortlægninger af årsagerne. Et stort antal fyringer på erhvervsskolerne i 2015 kan eksempelvis have bidraget.

Ekstremt krydspres
Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, mener, det er vigtigt at dykke ned i de komplekse årsager, da det efter hans mening fortærskede begreb ’dårligt psykisk arbejdsmiljø’ ikke er en tilstrækkelig forklaring.

- Erhvervsskoleområdet er under et enormt krydspres fra flere sider, og der er ingen, der har koordineret styringen eller overvejet hvilken effekt, den har på de lærere, der skal føre de høje ambitioner ud i livet. Lærernes arbejdsvilkår påvirkes af beslutninger truffet af både arbejdsmarkedets parter, Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet, og vi har jo oplevet, at en uddannelse blev revideret så ofte, at hvert hovedforløb kørte efter sin egen udgave, siger han.

- Det er blot en konstatering, men man kunne godt ønske sig, at Undervisningsministeriet kiggede på den samlede effekt af den styring, siger han og peger på, at lærere på stx og hf – der ikke har samme komplekse styringsstruktur – heller ikke har samme høje sygefravær.