En omfattende undersøgelse af forberedende forløb til ungdomsuddannelser viser, at tilbuddene svinger meget fra kommune til kommune.
I nogle kommuner får omkring 15 procent af de bogligt svage et forberedende tilbud, som skal ruste dem til at begynde på en ungdomsuddannelse. I andre kommuner er det 35-40 procent. En undersøgelse fra SFI viser, at brugen af de forberedende tilbud varierer meget fra kommune til kommune, og det mener Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, er en uacceptabel forskel:
- Jeg kan kun forestille mig en grund til de markante forskelle, nemlig at nogle kommuner har øje for, hvad der tjener de unge bedst, så de kan komme videre i livet, mens andre kommuner ser isoleret på nu og her økonomien og ikke prioriterer de rigtigt tilbud til de unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse.
Blandt de unge, der har gået på et forberedende forløb, er cirka 43 procent i gang med en ungdomsuddannelse året efter. 63 procent af de unge er i gang med en uddannelse eller er kommet i beskæftigelse tre år efter. Viser undersøgelsen.
- De tal er udtryk for en flot succes, som mere end antyder, at det er denne vej, alle kommuner burde betræde, siger Hanne Pontoppidan.
I rapporten konkluderer SFI dog på baggrund af tallene, at det ikke nødvendigvis vil have en positiv effekt at udvide ordningen med de forberedende tilbud, hvis det nuværende system forbliver, som det er. Derfor vil undervisningsministeren løfte kvaliteten af de forberedende tilbud. I Erhvervsskolereformen, der blev indgået sidste år af et bredt politisk flertal, er der fokus på at forbedre kvaliteten af de forberedende tilbud.
Undersøgelsen er bestil af Undervisningsministeriet og lavet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og baseret på data fra 53.907 unge, som har deltaget i forberedende tilbud i perioden 2005 til 2010.
Læs rapporten: Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse