Systemet er lidt besværligt at bruge, men lærernes modstand mod at skulle registrere al deres arbejdstid blev vendt i løbet af sidste skoleår. Sådan har formand for Esbjerg Tekniske Lærerforening, Finn Klinkeby Marcussen, oplevet det på Teknisk Skole Rybners, hvor han er tillidsrepræsentant:
- Det har jo vist sig, at vi er ude over de evindelige diskussioner om paragraftimer, om hvad der var forberedelse, og hvad der ikke er. Nu får vi timer for det, vi laver, siger Finn Klinkeby Marcussen.
Ledelsen på skolen er enig i, at der er gevinster ved tidsregisteringen:
- Det bevirker, at hver medarbejder får tid, for den tid de arbejder. Og det er mere retfærdigt for den enkelte. Men det vigtigste for os, er at bruge tidsregisteringen som dialogværktøj til at tale med medarbejderne om, hvordan vi bruger tiden bedst til gavn for eleverne, siger direktør Annalise Schmidt.
Mindre tid med eleverne
Tidsregisteringen giver et billede af, hvad tiden bliver brugt til. Ved skoleårets udgang var resultatet, at lærernes overtid er faldet lidt sammenlignet med tidligere. Det er svært helt at sige præcist, fordi opgørelserne ikke er helt sammenlignelige. Men det er tydeliggjort, hvad timerne reelt er brugt til, og det har vist sig, at lærerne bruger mindre tid sammen med eleverne, end ledelsen ønsker.
Målet er, at 39 procent af lærernes tid i gennemsnit skal bruges med eleverne. Det er den samme andel af arbejdstiden, som var målet i den gamle arbejdstidsaftale. De 39 procent svarer til 750 arbejdstimer, men pt ligger tallet omkring 35 procent.
- Det der ligger rundt om undervisning, som forberedelse, forældresamarbejde, snakke med mestre og lignende fylder mere, end vi gerne vil have. Så der skal vi som ledelse ind og se på, om vi sætter for mange projekter i gang, eller hvad det kan skyldes, og så skal vi prioritere, siger Annalise Schmidt.
- 39 procent konfrontationstid er meget, og jeg synes, det er flot, at vi lægger så højt. Man bliver nødt til at se på, hvad det er for vilkår, vi har for at kunne præstere, og jeg glæder mig til at komme i gang med diskussionen om, hvordan vi kan få mere undervisning, uden at lærerne føler sig mere presset.