Ved at sløjfe de årlige besparelser på to procent tager den nye regering et stort skridt imod at redde de udsultede uddannelser. Men der skal også investeringer til de kommende år, hvis uddannelserne skal genoprettes, mener Uddannelsesforbundet.
Bliver den nye S-regerings forslag til finansloven for 2020 vedtaget, betyder det et farvel til de årlige besparelser på to procent – kaldet omprioriteringsbidraget – på uddannelsesområdet.
Og det er en meget god nyhed, mener Uddannelsesforbundet.
- Nu er der sat prop i, at der sker yderligere forringelser i uddannelsessektoren. Vi kunne heller ikke tåle mere, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Børne- og Undervisningsministeriets område vil blive løfte med omkring 345 millioner kroner i 2020 som følge af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Hanne Pontoppidan glæder sig også over, at regeringen vil videreføre den såkaldte kvalitetspulje på erhvervsuddannelserne med 168 millioner kroner årligt til 2023. Puljen ville ellers være udløbet i år.
At der er sat en stopper for det omstridte omprioriteringsbidrag er ifølge forbundsformanden dog kun det første skridt i den rigtige retning for regeringen. Hun håber, at regeringen følger tankegangen op med yderligere handling de næste år.
- Det er nødvendigt, at regeringen ved de kommende års finanslove går fra at stoppe besparelserne til en egentlig investeringsstrategi på uddannelse, så vi kan få genopbygget kvaliteten af uddannelserne, påpeger Hanne Pontoppidan.
Omprioriteringsbidraget, der blev vedtaget i 2015, har hvert år skåret to procent af alle uddannelser. Sidste år droppede den daværende VLAK-regering omprioriteringsbidraget for erhvervsskolerne, men fastholdt det for resten af uddannelsessektoren.
Så meget skal skoleområderne ikke længere spare
Mio. kr. pr. år |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
Erhvervsskoler |
59 |
114 |
169 |
225 |
VUC |
37 |
70 |
103 |
135 |
AMU |
15 |
31 |
37 |
49 |
FGU |
0 |
0 |
0 |
32 |
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet