Regeringen vil reducere udbuddet af forberedende tilbud og erstatte 95-procent-målsætningen med nyt mål, som anerkender, at den rette vej at starte for nogle unge kan være et ufaglært job fremfor en uddannelse. Det er noget af det, vi ved, om det reformudspil af de forberedende uddannelsestilbud, som forventes at være lige på trapperne.
Regeringen og undervisningsminister Merete Riisager (LA) varmer op.
Inden længe kommer deres udspil til, hvordan de vil reformere de forberedende tilbud, så færre unge mister retningen fra folkeskolen mod ungdomsuddannelse.
Undervisningsministeren har i løbet af den sidste uge i hvert fald både i Politiken og Jyllands-Posten varslet, at hun og resten af regeringen ”om kort tid” præsenterer sit udspil. Og selv om hun ikke i nogle af aviserne vil ud med, hvad udspillet mere specifikt vil indeholde, smider hun dog flere informationslunser.
En af de helt store ændringer, som det ser ud til, vi vil finde i udspillet, er et opgør med 95-procent-målsætningen, som skiftende regeringer ellers har styret efter siden 1990’erne.
I stedet vil regeringen gå efter en to-delt målsætning: For det første skal 90 procent af unge have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25. For det andet vil regeringen halvere andelen af unge under 25, som hverken er i job eller uddannelse.
“Det er afgørende, at de unge, som kommer i ufaglært arbejde, stadig har en uddannelsesplanˮ
- Vi må erkende, at uddannelse ikke er den rette start på voksenlivet for alle unge. Den nye målsætning anerkender, at erhvervserfaring er den bedste vej for nogle unge efter folkeskolen. Et job på en maskinstation er bedre end et hav af nederlag og frafald på ungdomsuddannelser, siger Merete Riisager til Jyllands-Posten. I samme artikel pointerer Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan:
- Det er afgørende, at de unge, som kommer i ufaglært arbejde, stadig har en uddannelsesplan. Ellers svigter vi dem. Man må ikke stille sig tilfreds med, at hver tiende forbliver i en ufaglært tilværelse, hvor man oftere bliver ramt af arbejdsløshed og sygdom, siger Hanne Pontoppidan.
Både i Politiken og Jyllands-Posten giver ministeren også klart udtryk for, at regeringen – ganske som ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelse anbefalede – vil reducere udbuddet af forberedende tilbud og give de unge én indgang.
- Der skal være én indgang for de unge, der ikke er klar til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Uddannelsen skal være fleksibel, så den både kan rumme unge, der har sociale og psykiske problemer, og skoletrætte unge, der har brug for praktik i stedet for at sidde på skolebænken, siger Merete Riisager til Jyllands-Posten.
Her anerkender hun også, at karakterkrav på både erhvervsskolerne og gymnasierne vil sortere en større gruppe unge fra ungdomsuddannelserne end i dag, og at det på den måde bliver sværere at få ni af ti unge gennem en uddannelse.
Hos Uddannelsesforbundet følger man udviklingen nøje og venter spændt på udspillet og på i hvor høj, regeringen har valgt at lytte til de anbefalinger, som ekspertgruppen, regeringen nedsatte for at få gode råd, kom med.
Med særligt tilbageholdt åndedræt afventer man, om regeringen vil give staten eller kommunerne ansvaret for en ny, forberedende uddannelse. Ekspertudvalget anbefalende klart en model, hvor staten får det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar for området.
At forankre opgaven i staten er, ifølge Uddannelsesforbundet, den eneste måde at spænde ben for kommunal kassetænkning og sikre alle unge lige muligheder for uddannelse.
Derfor håber formand, Hanne Pontoppidan, at regeringen har fulgt eksperternes anbefaling i deres udspil.
- Det er efter min mening den væsentligste faktor for, om politikernes ambitioner om at få flere i uddannelse, lykkes, lyder det fra formanden.
Ligegyldigt hvor regeringen vælger at lægge sit snit, følger Uddannelsesforbundet det naturligvis tæt og arbejder intensivt for, at en politisk aftale på området ender med nogle forberedende uddannelsesveje, der giver mening for de unge, og som adresserer de behov, den enkelte har.
Uddannelsesforbundet informerer løbende både medlemmer og tillidsrepræsentanter om sagen.