Efter regeringen fremlagde det politisk udspil "Fra folkeskole til faglært", har Uddannelsesforbundet holdt møder med både en række af Folketingets EUD-ordførere og Danske Regioner. Det har givet anledning til yderligere politiske initiativer.
Den 13. september fremlagde regeringen deres EUD-udspil om erhvervsuddannelser til fremtiden. Her foreslås en indsats i folkeskolerne, 10. klasse, vejledningen af de unge, øgede krav til kommunernes indsats, ændring af strukturerne omkring og indholdet i erhvervsuddannelserne. Der er i alt afsat knap to milliarder kroner af til udspillets initiativer over fire år. Heraf cirka 1,5 milliarder kroner til EUD.
Regeringens udspil er ganske omfattende, og kan siges at udgøre en blandet buket af smukke, ligegyldige, visne og manglende blomster.
Af særlig interesse og på positivsiden kan fremhæves et forslag om at permanentgøre den forsøgsordning, der nu giver alle elever adgang til GF 1 i to år efter afsluttet grundskole. Hertil kommer indførelse af et nyt kort grundforløb (GF+) på 10 uger forud for grundforløbets anden del for uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer. GF+ er et tilbud til de elever, der ikke går i gang med en erhvervsuddannelse inden for to år efter 9. eller 10. klasse og derfor ikke har adgang til grundforløbets første del.
Et andet positivt element er ønsket om at styrke erhvervsuddannelseslærernes kompetencer. Det foreslås som supplement til det gældende krav om en erhvervspædagogisk læreruddannelse, at styrke erhvervsuddannelseslæreres undervisningspraksis gennem et praktisk forløb for nye lærere med supervision af deres undervisningspraksis. Endvidere foreslår regeringen, at erhvervsuddannelseslærere i øget omfang kommer i korte virksomhedsforløb.
På positivsiden må også henregnes et forslag om et forsøg med at give mulighed for, at elever, som kunne have søgt en uddannelse tættere på egen bopæl, kan uddanne sig på en anden skole med skolehjem, hvis denne skole ligger i et tyndt befolket område. Forslaget matcher fint med forbundets eget udspil om EUD 24/7, bortset fra at det ikke er et ”must” for Uddannelsesforbundet, at skolehjemmene kun skal være et tilbud for elever i det tyndt befolkede Danmark.
Blandt de visne blomster springer underfinansieringen af forslaget stærkt i øjnene. Stort set hele beløbet afsat til EUD ædes op af omprioriteringsbidraget, som planlægges fortsat. Hertil kommer, at der i lighed med tidligere år ikke gives et særligt tilskud til EUD på mellem 150 og 165 millioner kroner. Så på økonomisiden må forslaget vurderes som ren ”fake”
Ønsket om en ensidig erhvervsretning af 10. klasse anses ej heller for positivt. Uddannelsesforbundet betragter 10. klasse som et selvstændigt og vigtigt uddannelsestilbud til unge, som af forskellige årsager har brug for yderligere et uddannelsesår, inden de begynder på en egentlig ungdomsuddannelse. Forbundet lægger desuden særlig vægt på, at 10. klasse er løsrevet fra grundskolen og i øvrigt har et tilstrækkeligt bredt sigte i forhold til ungdomsuddannelser - både gymnasiale og erhvervsuddannelser. 10. klasse skal også kunne tilgodese de unge, der er knap så uddannelsesparate.
Ligeledes lægger Uddannelsesforbundet afstand til det i udspillet implicitte ønske om at lade gymnasierne udbyde EUD. Denne ambition er eksplicit kommet til udtryk i regeringens udspil til sammenhængsreform.
Regeringen forslag om at give erhvervsskolerne mulighed for at udbyde adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik til voksne elever på 25 år og derover som supplement til mulighederne på VUC er bestemt heller ikke Uddannelsesforbundets kop te. Disse kurser bør foregå i et voksenpædagogisk miljø, og tilmed er VUC i forvejen hårdt ramt af den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Cirka 40 procent af VUC-aktiviteterne overflyttes til FGU.
Forbundet havde gerne set flere blomster i buketten og har holdt møder med en række EUD-ordførere fra Folketinget- både fra regeringspartierne og oppositionen. Her er gjort opmærksom på problemstillingerne, og flere af disse møder vil give anledning til yderligere politiske initiativer.
Ikke mindst har vi slået på, at GF 2 indenfor flere uddannelser er meget pressede – alt for mange faglige mål, der skal nås på alt for kort tid, hvilket er til skade for både undervisningen og eleverne. Uddannelsesforbundet har derfor fremsat ønsket om et mere fleksibelt (forlænget) GF2 til særligt disse uddannelsesretninger.
Generelt kan man sige, at forslaget har både rigtig gode og rigtig dårlige takter. Men hertil kommer også flere ideologisk prægede elementer, som der ikke er redegjort for her.