Den nye hovedorganisation FH vil gøre 2019 til arbejdsmiljørepræsentanternes år. En ny kampagne skydes i gang med et stormøde i januar.
I 2019 sætter fagforbundene i den ny hovedorganisation FH fokus på at støtte arbejdsmiljørepræsentanterne i de vigtige opgaver, der hver dag følger med hvervet som kollegernes repræsentant. Der sættes en kampagne i gang, der skal sikre bedre arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne gennem styrkelse af arbejdsmiljørepræsentanten.
Målet er der skal være aktiviteter over hele landet i løbet af 2019. 2000 arbejdsmiljørepræsentanter har muligheden for at være med til at skyde AMR 2019 i gang den 8. januar ved et stormøde i Odense. På dagen vil der blive delt erfaringer mellem stort set alle brancher i Danmark. Her skal høre, lytte, og lære af hinanden. Derudover vil AMR’erne også få redskaber til at samarbejde med ledelsen og til at motivere kollegerne til løbende at styrke det gode arbejdsmiljø på din arbejdsplads.
Din AMR-kollega har fået en mail med invitation til at deltage i mødet. AMR’en skal tilmelde sig senest den 3. december. Prisen er 850 kr. Uddannelsesforbundet betaler ikke gebyret – deltagelse og betaling skal aftales med arbejdsgiveren. Send evt. link med tilmelding videre til din AMR.