Arbejdstid på det private område

Læs om de fællestræk, der er i Uddannelsesforbundets private overenskomster.

Bestemmelserne om arbejdstid varierer en del i Uddannelsesforbundet overenskomster med private arbejdsgivere. 

De regler om arbejdstid, som du kan finde herunder, favner de vilkår, der gælder på tværs af alle eller de fleste af Uddannelsesforbundets private overenskomster. For mere specifik information henviser vi til jeres overenskomst. Du er også altid velkommen til at søge yderligere rådgivning i sekretariatet. 

Normperiode og årsnorm  

I de fleste private overenskomster er normperioden et år, og årsnormen er på 1.924 timer.  

Normperioden kan enten være et kalenderår eller et skoleår.  Antallet af arbejdstimer beregnes typisk ved, at der fratrækkes ferie, eventuelle feriefridage og søgnehelligdage – dage hvor en helligdag falder på en hverdag. Med de timer fratrukket kommer man frem til, hvor mange timer den enkelte medarbejder skal arbejde i løbet af året.  

Undervisningsmængde 

Vær opmærksom på, om der er et loft for antal undervisningstimer om ugen eller i gennemsnit over en periode på for eksempel tre måneder.  

I nogle overenskomster er der et fast loft. I andre kan der være et undervisningstillæg, som udløses ved undervisning over en vis grænse. Det vil sige, at underviseren vil få et tillæg udbetalt for hver time, der undervises udover den fastsatte grænse. 

Tjek, hvad jeres overenskomst siger om undervisningsloft og eventuelle tillæg. 

Registrering af arbejdstid 

I overenskomsten eller jeres arbejdstidsaftale vil der være bestemmelser om, hvordan I skal registrere arbejdstid. Det kan være registrering af komme- og gåtid, eller det kan være forskellige typer opgaver, der skal opgøres tidsmæssigt, for til slut at kunne afgøre om en ansat har arbejdet mere end årsnormen.  

Overarbejde og merarbejde 

I alle de private overenskomster er overarbejde reguleret. Overarbejde kan afspadseres eller udbetales med et tillæg på 50 procent. 

For deltidsansatte tæller merarbejde først som overarbejde, når man har arbejdet flere timer, end hvad der svarer til fuld tid. Indtil da er der tale om merarbejde, som afvikles 1:1. I overenskomst/arbejdstidsaftale kan du læse de specifikke regler for udbetaling eller afspadsering ved overarbejde, og hvilke vilkår der er for afspadsering, for eksempel varsling.   

Hviletid og fridøgn

Reglerne, som er beskrevet i afsnittet her, bygger på arbejdsmiljøloven. Der kan være aftalt yderligere i jeres overenskomst eller i en lokal aftale på jeres arbejdsplads.

Den daglige hvileperiode er på 11 timer. Hviletiden er det tidsinterval, der går, fra en arbejdsdag slutter, til en ny begynder. Der kan være mulighed for undtagelsesvis at nedsætte hviletiden til otte timer. Hvis det sker, skal medarbejderen kompenseres ved tilsvarende hvileperiode eller fridøgn.  

Der skal over en periode på syv dage være et fridøgn. Man kan med andre ord højest arbejde seks dage, før man skal have en fridag.  

Ved lejrskole og studieture med overnatning er der som regel ikke krav om daglig hvileperiode. Tjek overenskomsten, hvis I har den type arrangementer på skolen. Strækker lejrskolen/studieturen sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være op til 12 døgn mellem to fridøgn.  

Lokalaftale 

Der er i de fleste overenskomster adgang til, at du som TR kan indgå en lokal aftale om arbejdstid med ledelsen. Vær opmærksom på, om der er paragraffer i overenskomsten, det ikke er muligt at afvige fra.  

Særligt for det almene område samt udvalgte sprogcentre 

For det private almene område og for Sprogcenter Midt og AOF Job & Dansk gælder særskilte arbejdstidsregler, der udover ovenstående indeholder bestemmelser om forberedelsestid og forskellige planlægningsbestemmelser. 

Forberedelse  

Til 60 minutters undervisning tildeles 42 minutters forberedelse, hvoraf underviseren selv råder over minimum 20 minutter. På sprogcenterområdet dog 26 minutter, hvis uddannelsen i dansk som andet sprog ikke er gennemført endnu.  

Som TR indgår du sammen med ledelsen aftaler om principper for tildeling af den øvrige forberedelsestid (de 22 minutter, der er tilbage).  Hvis I ikke kan blive enige om hvilken aftale, der skal gælde for tildelingen, er det ledelsen, som fastlægger principperne og melder dem ud til kollegerne. 

Når normperioden udløber, er det ledelsen, som opgør det samlede undervisningstimetal og den samlede udmøntede forberedelsestid. Lederen skal sørge for, at du som TR får opgørelsen.

Hvis den faktisk udmøntede forberedelsestid er lavere end den samlede forberedelsesressource, skal den pågældende underviser tillægges den forholdsmæssigt ud fra det antal undervisningstimer, der har været i normperioden. 

Som underviser skal man kende sin forberedelsestid forud for undervisningen.  

Det er i overenskomsterne beskrevet, hvilke opgaver forberedelsestiden skal anvendes til. 

Arbejdstidens tilrettelæggelse 

Dine kolleger skal kende deres arbejdstid så tidligt som muligt, og der er bestemmelser om ændringer i tjenesten og om delt tjeneste. Det er vigtigt, at du som TR er opmærksom på disse regler. 

For sprogcenterlærere gælder det, at de skal have en halvårsplan efter dialog med ledelsen. Den skal indeholde en plan for de opgaver, som skal løses i løbet af perioden.  

Ledelsen skal orientere dig som TR om det samlede timetal, hvordan de er fordelt.  

Opgørelse af arbejdstiden 

Er der ikke aftalt andet lokalt, opgør man arbejdstiden med tiden mellem lærerens start- og sluttidspunkt, medmindre arbejdsdagen undtagelsesvist er delt. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end en halv time. 

Underviseren skal have en månedlig arbejdstidsopgørelse (gælder ikke sprogcentrene). Ved slutningen af året opgøres arbejdstiden endeligt, ved at over- og undertimer fra året før indregnes sammen med arbejdstiden i den pågældende normperiode og eventuel sygdom og andet fravær. Overarbejde tillægges 50 procent (for fuldtidsansatte) og afspadseres som udgangspunkt. Man kan få undertimer overført, dog maksimalt 200 timer.  

Der kan indgås lokalaftale om dele af ovenstående, læs nærmere i overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser.