Sådan opgøres din arbejdstid

Din arbejdstid opgøres en gang årligt, men du har krav på en statusopgørelse hver tredje måned.

Når normperioden er slut, sker der en endelig opgørelse af din arbejdstid. Her finder I ud af, om du har haft overtid.

Læs om overarbejde, merarbejde og afspadsering nederst på siden.  

Din arbejdstid opgøres i: 

  • Arbejdsdage (minimum fire timer) og pauser, herunder frokostpause. 

  • Selvtilrettelagt arbejde (for eksempel hjemmearbejde). Nødvendigt forbrug af mertimer. 

  • Fravær afregnes, som hvis du var på arbejde inklusive selvtilrettelagt tid. 

  • Fravær over fire uger. Opgøres med 7,4 timer pr. dag. 

  • Afviklede feriedage og særlige feriedage.  

  • Søgne-/helligdage, der ikke falder i weekender.  

  • Aldersreduktion (gælder kun for lærere, der er født før den 1. august 1956) 

  • Afspadsering af overarbejde fra den forudgående normperiode.  

  • Lejrskole.  

  • Rejsetid.  

  • Tilkald. Tæller mindst tre timer, hvis det varsles mindre end 24 timer før.  

  • Frikøb.  

  • Ved mundtlige prøver i ungdomsskolen: Tid medregnes eller timeløn udbetales. Du kan finde det aktuelle niveau i løntabellen.  

Er du privatansat?

Artiklen her gælder for offentligt ansatte. Læs i stedet artiklen herunder.

Har du haft overarbejde? 

Arbejder du udover 1.924 timer (cirka 1.645 nettotimer) i løbet af normperioden, er der tale om overarbejde. Overarbejde skal være pålagt af ledelsen eller være nødvendigt, for at arbejdet er forsvarligt.     

Sådan afvikles overarbejde  

Du kan enten få overarbejde udbetalt eller afspadsere timerne med et tillæg på 50 procent.   

Afspadsering skal du afvikle i den efterfølgende normperiode. Der afspadseres mindst fire timer pr. dag. En eventuel rest afvikles sammenhængende.   
 
Hvis afspadseringen af praktiske årsager ikke afvikles i den efterfølgende normperiode, få du overarbejdet udbetalt, medmindre du aftaler andet med din leder.  

Planlægning af afspadsering 

Det er som udgangspunkt ledelsen, der fastlægger, hvornår du skal afvikle afspadseringen.  

Afspadsering skal varsles mindst 72 timer i forvejen.   

Er du syg, når afspadseringen begynder, afspadserer du ikke. Der skal i stedet ske en ny planlægning af godtgørelse for overarbejdet enten som afspadsering eller udbetaling.   

Ulempe- og weekendgodtgørelse kan også gives som afspadsering.

Læs mere i artiklen: Arbejdstid i normperioden   

I disse tilfælde tæller ekstra timer som merarbejde 

Arbejder du mindre end fuldtid (37 timer i gennemsnit pr. uge), er det først overarbejde, når du har arbejdet flere timer end ved fuldtidsarbejde.  

Indtil da tæller overtiden som merarbejde og afregnes 1:1. Den regel gælder for alle, der arbejder mindre end fuldtid, også hvis du benytter dig af nedsat tid ved 60 år.