Nyvalgt AMR? Sådan kommer du godt i gang

En ting er at blive valgt – men hvordan kommer du i gang, og hvad skal du være opmærksom på? Det kan du læse mere om her på siden.

Umiddelbart efter, at du er blevet valgt som AMR, skal du give Uddannelsesforbundet besked.  

Anmeld valget her 

Vi skriver til din arbejdsgiver, at du er blevet valgt. Arbejdsgiveren kan gøre indsigelse mod de formelle forudsætninger for valget. Skulle din arbejdsgiver have nogle indsigelser, skal de afleveres inden for tre måneder.  

Få afsat tid til arbejdet 

Du skal have afsat tid til dit arbejde som AMR. De timer, det kræver, skal du finde frem til i samarbejde med din leder. Lav derfor gerne en aftale med din leder, som sætter nogle rammer for tiden til dine AMR-opgaver. 

Bliv klædt på gennem uddannelse 

Udover afsat tid kan du også komme godt fra start med uddannelse. Du skal gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse i løbet af de første tre måneder efter dit valg. Derefter kan du deltage i supplerende uddannelse.

Samarbejd med TR om dine AMR-opgaver 

Som AMR skal du repræsentere dine kolleger. Det er din allervigtigste opgave. For at kunne gøre det bedst muligt, er det vigtigt, at du ved, hvad der rører sig på arbejdspladsen, og hvad kollegerne ser som udfordringer for arbejdsmiljøet.  

Derfor anbefaler vi også, at du arbejder tæt sammen med TR, som ofte har tæt adgang til ledelsen og også arbejder med det psykiske arbejdsmiljø.  

Dine faste opgaver som AMR 

Som AMR er du blandt andet med, når I en gang om året skal drøfte arbejdsmiljøet på din arbejdsplads i arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Og når I hvert tredje år skal lave en egentlig arbejdspladsvurdering (APV)

Vi guider dig til, hvordan du arbejder med den årlige arbejdsmiljødrøftelse (LINK: ARTIKEL4) her og med selve arbejdspladsvurderingen her:

De årlige arbejdsmiljødrøftelser

Kontakt

Det skal du huske, når du er valgt som AMR 

  • Du skal give os besked om, du er valgt som AMR (link til anmeldelsesformular). 

  • Du skal have et lovpligtigt kursus kort efter valget og tilbydes supplerende uddannelse. (link til artikel fem)  

  • Du skal have den fornødne tid til dit arbejde som AMR.  

  • Samarbejd med tillidsrepræsentanten (TR). Snak med TR og aftal at gøre det jævnligt. 

Her kan du søge mere information

Er du i tvivl om reglerne, kan du altid kontakte Arbejdstilsynet. Også anonymt.