TR’s indflydelse på kompetenceudviklingen 

Bliv klogere på, hvordan du kan være med til at sikre dine kollegers kompetenceudvikling. 

Du kan være med til at sikre, at dine kolleger både på kort og lang sigt får de kompetencer, de oplever at have behov for i et job, der konstant byder på nye udfordringer. 

Du kan søge indflydelse på kompetenceudviklingen på din arbejdsplads ved at påvirke strategien og de økonomiske rammer for kompetenceudvikling. 

Sådan får du indflydelse 

Som TR har du mulighed for at få indflydelse på kompetenceudviklingen via din rolle som medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalget – det udvalg, der i daglig tale kaldes SU eller på kommunale arbejdspladser MED-udvalget.  

I samarbejdsudvalget har I en nøglerolle i forhold til at udstikke de strategiske rammer for arbejdspladsens kompetenceudvikling. 

I skal i samarbejdsudvalget: 

  • Drøfte udviklingsmålene for arbejdspladsen. 

  • Beslutte, hvilke kompetencer medarbejderne skal have for at kunne matche udviklingsmålene og tage stilling til, hvilke typer af kompetenceudvikling der skal til. 

  • Opstille kriterier for uddeling af kompetenceudviklingsmidler. 

Som TR har du samtidig mulighed for at få en oversigt over de ressourcer, der er afsat til kompetenceudvikling, og for at påvirke, hvor mange midler der fremover skal afsættes. 

Sæt kompetenceudvikling på dagsordenen 

Det er en god idé, at I som samarbejdsudvalg drøfter kompetenceudvikling én gang årligt.  

Vi anbefaler, at det sker inden budgetlægningen, så de prioriteringer, I som udvalg kommer frem til vedrørende kompetenceudvikling, kan indarbejdes i næste års budget. 

TR på det private område?

Tjek i den gældende overenskomst, om der står noget om kompetenceudvikling.

Inddrag dine kolleger 

Det er vigtigt, at du inden processen i samarbejdsudvalget afklarer med dine kolleger, hvad der er vigtigt for jer i forhold til kompetenceudvikling, og hvilke former for kompetenceudvikling I ønsker. 

Vend for eksempel, om I: 

  • Prioriterer, at flest muligt får glæde af kompetenceudvikling, eller at få kolleger får mere omfattende kompetenceudviklingsforløb. 

  • Foretrækker, at flere kan tage afsted sammen? 

  • Ser et behov for fokus på pædagogisk efteruddannelse eller mere faglig efteruddannelse? 

Når I har drøftet kompetenceudvikling i udvalget, skal du orientere kollegerne om de beslutninger, der blev truffet. 

Det giver dine kolleger mulighed for at bruge det aktivt i forbindelse med deres MUS-samtaler. 

Har I en kompetencestrategi? 

Mange arbejdspladser har en kompetencestrategi, hvor det står beskrevet, hvordan arbejdspladsen på kort og længere sigt vil udvikle medarbejdernes kompetencer.  

Kompetenceudviklingen skal sørge for, at medarbejderne kan medvirke til at indfri denne strategi, samtidig med at det også er centralt, at medarbejdere udvikler deres kompetencer, så de bevarer og øger deres værdi på arbejdsmarkedet. 

Hvis din arbejdsplads ikke har en kompetencestrategi, kan du bringe det op i samarbejdsudvalget og arbejde for, at I får udarbejdet en strategi. 

Gode argumenter for prioritering af efteruddannelse kan være, at det skaber arbejdsglæde og fastholder nuværende medarbejderne. Efteruddannelse styrker skolen som helhed, da nye kompetencer hos medarbejderne sikrer, at skolen er opdateret og klædt på til nye udfordringer. Nye opgaver kræver nye færdigheder. 

Hvor kommer pengene fra? 

Pengene til almindelig efteruddannelse er inkluderet i institutionernes taxametre. 

Derudover er der afsat penge til ekstra kompetenceudvikling i forbindelse med treparts- og overenskomstforhandlinger. 

Hvad er kompetenceudvikling? 

Kompetenceudvikling er mange ting.  

Den kan være formel og ekstern i form af efter- og videreuddannelse med eksamen. Det kan være videregående voksenuddannelse, diplomuddannelse, masteruddannelse eller lignende. Her foregår efteruddannelse typisk væk fra arbejdspladsen på blandt andet uddannelsesinstitutioner. 

Kompetenceudviklingen kan også være uformel og intern. Her kan der for eksempel være tale om pædagogiske dage, kurser eller udviklingsprojekter på arbejdspladsen. Der kan også være tale om sidemandsoplæring, mentorstøtte eller føl-ordninger. 

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik

Som lærer på en erhvervsuddannelse skal man senest fire år efter ansættelsen have tilegnet sig kompetencer fra en pædagogisk uddannelse, der som minimum svarer til en gennemført pædagogisk diplomuddannelse. 

Uddannelsen kaldes i daglig tale DEP. Arbejdsgiver skal betale for både deltagergebyr, bøger og timeantal. 

MED-rammeaftalen på det kommunale område 

Det er aftalt i MED-rammeaftalen, at hovedudvalget skal aftale en række procedureretningslinjer, herunder kommunens personalepolitik, der eksempelvis omfatter ligestilling, kompetenceudvikling med videre. 

Det kan fremgå af den lokale MED-aftale, hvordan bestemmelsen konkret udmøntes i jeres kommune. 

Samarbejdsaftalen på det statslige område 

Samarbejdsaftalen på det statslige område giver SU eller MIO-udvalg på arbejdspladserne en nøglerolle i for hold til at udstikke de strategiske rammer for arbejdspladsens kompetenceudvikling. 

Den Statslige Kompetencefond

Den Statslige Kompetencefond giver ansatte i staten mulighed for at få individuel støtte til kompetenceudvikling. Midlerne i fonden er afsat af overenskomstparterne, og de skal være et supplement til de midler, som arbejdspladsen i øvrigt anvender til kompetenceudvikling. Derudover er det en forudsætning, at pengene bliver brugt til et forløb, der er en del af en individuel udviklingsplan.