Repræsentantskabsmøde
Mellem kongresserne er repræsentantskabet Uddannelsesforbundets højeste myndighed
Foto: Marianne Jørgensen
Menu
Der er ordinært repræsentantskabsmøde midt i hver kongresperiode. Her tager repræsentanterne blandt andet stilling til overenskomstkrav på det offentlige område. Kan udtagelsen af krav ikke ske på det ordinære repræsentantskabsmøde, indkalder hovedbestyrelsen til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Repræsentantskabet består af:
- Hovedbestyrelsen.
- Foreningsformændene.
- Syv repræsentanter for hver sektion.
- Seniorgruppens bestyrelse deltager med taleret, men kan ikke stemme.
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i 2023
Seneste ordinære repræsentantskabsmøde blev afholdt i april 2022.
Den 13. september 2023 blev der desuden afholdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde om udtagelse af krav til OK 2024.
Find materiale fra mødet herunder.
Forbundets sang
Resolutioner vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde
En del af overenskomstresultatet i 2015 lød: ”Et godt samarbejde og et velfungerende partssystem er væsentlige elementer i udviklingen af statslige arbejdspladser præget af effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen samt motivation og trivsel. De centrale parter vil fremadrettet understøtte udviklingen af arbejdspladserne endnu bedre gennem en øget forståelse af værdien af et godt samarbejde med fælles ansvar, tillid og åbenhed samt kendskab til og respekt for parternes legitime roller og opgaver.”
Meget er sket i de otte år, der er gået siden, men at der er brug for respekt for parternes legitime roller og opgaver, har tiden ikke ændret på.
Partssystemet er helt centralt for vores overenskomster og vores danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor er det vigtigt, at vi både centralt og lokalt har dygtige partsrepræsentanter, og at der er respekt om dem og de opgaver, de løfter som parter.
Desværre er meldingerne fra en del af vores tillidsvalgte, at den lokale inddragelse og respekt om deres partsrolle fortoner sig i en travl hverdag. Det skal vi have ændret, så alle kan have tillid til et velfungerende partssystem både centralt og lokalt.
Vi oplever, at tillidsrepræsentanter bliver informeret ofte meget sent om forhold, de skulle have været inddraget i tidligere for at kunne bidrage med medarbejdernes forslag og synspunkter inden en beslutning var truffet.
Vi oplever, at tillidsrepræsentanter bliver pålagt tavshed, så de ikke kan drøfte arbejdspladsforhold med deres kolleger og dermed ikke indhente kollegernes synspunkter for at bidrage til en så nuanceret drøftelse med ledelsen som muligt.
Vi oplever, at antallet af tillidsrepræsentanter på en arbejdsplads og tiden til at udøve tillidsrepræsentantarbejdet bliver udfordret, så tillidsrepræsentanterne får sværere ved at være i løbende kontakt med de kolleger, de repræsenterer.
Gennem mange år har der været en proces mod højere grad af lokale aftalemuligheder fremfor centrale rettigheder. For at dette kan fungere, er det nødvendigt med en respekt for det lokale aftalepartsforhold og for medarbejdernes repræsentant – tillidsrepræsentanten.
Ved overenskomstindgåelsen i marts 2021 midt i en Coronanedlukning forudså aftaleparterne ikke den voldsomme inflation, der begyndte kort efter aftaleindgåelsen. Resultater, der gav generelle lønstigninger på lidt over 5 procent, tegnede dermed til at kunne give en positiv reallønsudvikling i løbet af overenskomstperioden. Sådan endte det som bekendt slet ikke.
I de sidste par år har vi oplevet historiske inflationsrater, som da de var højest var på over 10 procent. Priser på alt fra mælk og smør til træpiller og naturgas er steget markant og har resulteret i højere leveomkostninger for alle i Danmark og selvfølgelig også Uddannelsesforbundets medlemmer, der har oplevet et betydeligt reallønstab i overenskomstperioden.
Havde det lokale lønsystem fungeret, kunne der være en forventning om, at det lokale lønsystem løftede lønnen gennem lokale tillæg i en sådan situation. Det har på ingen måde været tilfældet. Det et blevet tydeligt, at det lokale lønsystem ikke er løsningen til generelt at få hævet lønnen.
De offentlige arbejdsgivere giver udtryk for, at løn i højere grad skal kunne differentieres og i højere grad aftales lokalt. Det er vi lodret imod. Og den fraværende lokale lønudvikling i den forgangne periode understreger, at det lokale lønsystem ikke fungerer på vores områder. Uddannelsesforbundet mener derfor ikke, at det lokale lønsystem skal udbygges yderligere.
Inflationen er aftagende, dog fortsat højere end vi har været vant til i mange år, samtidig går økonomien i Danmark godt. Derfor skal vi med et overenskomstresultat i 2024 have indhentet reallønstabet og samtidig sørge for, at reallønnen sikres i den kommende overenskomstperiode.
Foto: Marianne Jørgensen
Udtagelse af OK-krav
På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde blev der udtaget krav til OK24-forhandlingerne.
Krav til OK-24
Uddannelsesforbundet stiller krav om lønstigninger til alle, der skal rette op på reallønstabet de sidste par år og sikre en reallønsudvikling i den kommende overenskomstperiode. Lønstigningerne skal ske i kroner for at imødegå yderligere udbygning af lønforskelle mellem højt- og lavtlønsgrupper.
Reguleringsordningen skal videreføres for at have sammenhæng mellem den private og offentlige lønudvikling.
Uddannelsesforbundet mener, at:
- Det lokale lønsystem skal ikke udbygges yderligere.
- Midler til lokalløn skal være bundet op på udmøntningsgaranti, hvor lokallønsmidler fordeles ligeligt mellem faggrupper.
Tillidsrepræsentanten er omdrejningspunkt for det lokale partssamarbejde og repræsenterer medarbejdernes ønsker og interesser og skal derfor være tæt på sine kolleger. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om, at der kan vælges tillidsrepræsentanter på alle matrikler og at det præciseres, at tillidsrepræsentanten har rammerne til at varetage hvervet fyldestgørende og ansvarligt både i relation til kollegerne og ledelsen.
For at aftalesystemet fungerer på lokalt niveau, skal tillidsrepræsentanten respekteres af ledelsen som en ligeværdig repræsentant i lokale forhandlinger og samarbejder.
Tillidsrepræsentanter kan efter hvervets ophør stå i en sårbar situation, særligt hvis der har været en konfliktfyldt relation til ledelsen. Vi stiller derfor krav om forbedring af beskyttelsen i form af indførelse af efterværn på det kommunale område.
For at trives og være motiverede i lærerfaget og kunne bevare og udvikle arbejdsevnen gennem et helt arbejdsliv stiller Uddannelsesforbundet krav om overenskomstmæssige rammer, der giver medarbejdere et mere holdbart og bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er ret til fleksibilitet og faglig udvikling.
En vej til mere fleksibilitet er en lavere arbejdstid. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om en rammeaftale, der giver mulighed for lokalt at aftale en lavere årlig norm end 1924 timer med fuld løn.
For at understøtte seniorernes lyst til at blive ved med at arbejde, stiller Uddannelsesforbundet krav om forbedrede seniorvilkår i form af flere/tidligere seniordage/bonus.
For at opnå en bedre familie-arbejdslivsbalance stiller Uddannelsesforbundet krav om, at der aftales en lønret til de fem omsorgsdage eller en del af dem indført som lov (Lov 879) om støtte og omsorg til nærtstående ved alvorlig helbredsmæssig tilstand
Implementeringen af arbejdstidsaftalerne fra 2020 og 2021 skal styrkes for, at intentionerne bag aftalerne bliver til virkelighed og til gavn for medlemmerne.
Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om, at de centrale parter understøtter det lokale arbejde med arbejdstidsaftalerne gennem fælles fortolkninger af og vejledninger til aftalerne med et særligt fokus på skoleplanen og opgaveoversigten.
Skoleplanen
Det skal være klart, at skoleplanen skal opliste de opgaver, som lærergruppen skal varetage i normperioden med det formål at give overblik over, om opgavernes omfang matcher lærerressourcerne. Det skal give tillidsrepræsentanter og lærere mulighed for at kvalificere oplistningen af opgaver med deres praksiserfaring.
Der er behov for mere udtømmende at beskrive formålet med at sikre transparens i planlægningen og opgavefordelingen.
Det skal være klart, at indholdet i den individuelle forberedelse skal defineres i skoleplanen, så en lærer meningsfuldt kan forholde sig til, om forberedelsestiden giver mulighed for at honorere ledelsens kvalitetskrav til undervisningen.
Det skal være klart, at skoleplanen skal fremlægges for lærerne før dialogen om opgaveoversigter påbegyndes.
Opgaveoversigten
Det skal være klart, at det er ledelsens ansvar at indkalde alle lærere individuelt til en dialog om opgaveoversigten.
Det skal præciseres, at frokostpauser og elevpauser indgår i opgaveoversigten, for at pauser ikke i praksis bliver lagt i forberedelsestiden, samt at opgaver opgøres i timer på opgaveoversigten.