Lønforbedringer for alle. Bedre vilkår for tillidsrepræsentanternes arbejde. Et arbejdsliv i balance. Arbejdstidsaftalerne skal give gennemsigtighed i opgaverne.
Det er de fire overordnede krav, som Uddannelsesforbundet går videre med til overenskomstforhandlingerne for medlemmerne ansat i staten og kommunerne. Det blev vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde om OK24-forhandlingerne den 13. september. Her blev der udelukkende taget stilling til de tværgående og generelle krav. De specielle krav, som bliver forhandlet indenfor hvert enkelt overenskomstområde, vil forbundets hovedbestyrelse først tage stilling til senere.
De statslige medlemmer i Uddannelsesforbundet er typisk ansat på erhvervsskoler, AMU, erhvervsakademier, FGU og VUC. På de kommunale områder arbejder medlemmerne på de kommunale sprogcentre, heltidsundervisningen i ungdomsskolen og beskæftigelsesområdet.
Kravene er blevet til på baggrund af en medlemsundersøgelse, som er udsendt til medlemmerne i 2022, og en række møder, hvor det har været diskuteret og konkretiseret, hvilke problemstillinger overenskomstkravene skal løse.
Tilbagemeldingerne fra medlemmerne har kredset om hovedoverskrifterne løn, arbejdstid, fleksibilitet, kompetenceudvikling og seniorvilkår. Det er så blevet til de fire overordnede krav.
Kravene skal nu efterfølgende indgå i en proces med de to andre forbund i LC (Lærernes Centralorganisation), som er Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.
"Erfaringerne har vist, at når der stilles for mange krav, så kan arbejdsgiverne reelt vælge, hvad de vil gå videre med, sagde formanden."
LC går videre med kravene. Dels til Forhandlingsfælleskabet, som forhandler på vegne af forbund med medlemmer ansat i kommunerne, dels til CFU, som forhandler på vegne af forbund med medlemmer, der arbejder i staten.
Da formand Hanne Pontoppidan fremlagde kravene på repræsentantskabsmødet gjorde hun opmærksom på, at Uddannelsesforbundet denne gang stiller få krav frem for at møde op med en stor bunke krav.
-Erfaringerne har vist, at når der stilles for mange krav, så kan arbejdsgiverne reelt vælge, hvad de vil gå videre med, sagde formanden.
Løn var et af de helt store temaer, da Uddannelsesforbundet spurgte medlemmerne om, hvad der skal prioriteres til overenskomstforhandlinger i 2024. Det er derfor også blevet et af de generelle krav.
Formand Hanne Pontoppidan pointerer, at der er behov for store lønstigninger på grund af, at den stigende inflation har udhulet medlemmernes købekraft.
De nuværende arbejdstidsaftaler på både kommunale og statslige skoler har nu været i brug i op til et par år. Uddannelsesforbundet stiller krav om, at de centrale parter skal påtage sig ansvaret for, at intentionerne i aftalerne bliver til virkelighed på skolerne. De største problemstillinger er i forhold til skoleplanen og opgaveoversigter, det er derfor her, der fokuseres for at få aftalerne til at fungere.
Under debatten på repræsentantskabsmødet var der fra både statslige og kommunale repræsentanter kritik af arbejdstidsaftalerne, som har virket siden august 2021 på det kommunale område og januar 2022 på statslige.
Selvom det har været tydeligt, at der nogle steder er problemer med at få lokale arbejdsgivere til at leve op til aftalernes intentioner, så er det ifølge formand Hanne Pontoppidan for tidligt at stille nye krav til arbejdstidsaftalerne, da der fortsat er gang i implementering og evaluering af aftalerne.
Hovedbestyrelsens anbefalede krav blev vedtaget med en enkelt præcisering.
Uddannelsesforbundet stiller krav om lønstigninger til alle, der skal rette op på reallønstabet de sidste par år og sikre en reallønsudvikling i den kommende overenskomstperiode. Lønstigningerne skal ske i kroner for at imødegå yderligere udbygning af lønforskelle mellem høj- og lavtlønsgrupper.
Reguleringsordningen skal videreføres for at have sammenhæng mellem den private og offentlige lønudvikling.
Uddannelsesforbundet mener, at:
Tillidsrepræsentanten er omdrejningspunkt for det lokale partssamarbejde og repræsenterer medarbejdernes ønsker og interesser og skal derfor være tæt på sine kolleger. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om, at der kan vælges tillidsrepræsentanter på alle matrikler og at det præciseres, at tillidsrepræsentanten har rammerne til at varetage hvervet fyldestgørende og ansvarligt både i relation til kollegerne og ledelsen.
For at aftalesystemet fungerer på lokalt niveau, skal tillidsrepræsentanten respekteres af ledelsen som en ligeværdig repræsentant i lokale forhandlinger og samarbejder.
Tillidsrepræsentanter kan efter hvervets ophør stå i en sårbar situation, særligt hvis der har været en konfliktfyldt relation til ledelsen. Vi stiller derfor krav om forbedring af beskyttelsen i form af indførelse af efterværn på det kommunale område.
For at trives og være motiverede i lærerfaget og kunne bevare og udvikle arbejdsevnen gennem et helt arbejdsliv stiller Uddannelsesforbundet krav om overenskomstmæssige rammer, der giver medarbejdere et mere holdbart og bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er ret til fleksibilitet og faglig udvikling.
En vej til mere fleksibilitet er en lavere arbejdstid. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om en rammeaftale, der giver mulighed for lokalt at aftale en lavere årlig norm end 1924 timer med fuld løn.
For at understøtte seniorernes lyst til at blive ved med at arbejde, stiller Uddannelsesforbundet krav om forbedrede seniorvilkår i form af flere/tidligere seniordage/bonus.
For at opnå en bedre familie-arbejdslivsbalance stiller Uddannelsesforbundet krav om, at der aftales en lønret til de fem omsorgsdage eller en del af dem indført som lov (Lov 879) om støtte og omsorg til nærtstående ved alvorlig helbredsmæssig tilstand
Implementeringen af arbejdstidsaftalerne fra 2020 og 2021 skal styrkes for, at intentionerne bag aftalerne bliver til virkelighed og til gavn for medlemmerne.
Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om, at de centrale parter understøtter det lokale arbejde med arbejdstidsaftalerne gennem fælles fortolkninger af og vejledninger til aftalerne med et særligt fokus på skoleplanen og opgaveoversigten.
Det skal være klart, at skoleplanen skal opliste de opgaver, som lærergruppen skal varetage i normperioden med det formål at give overblik over, om opgavernes omfang matcher lærerressourcerne. Det skal give tillidsrepræsentanter og lærere mulighed for at kvalificere oplistningen af opgaver med deres praksiserfaring.
Der er behov for mere udtømmende at beskrive formålet med at sikre transparens i planlægningen og opgavefordelingen.
Det skal være klart, at indholdet i den individuelle forberedelse skal defineres i skoleplanen, så en lærer meningsfuldt kan forholde sig til, om forberedelsestiden giver mulighed for at honorere ledelsens kvalitetskrav til undervisningen.
Det skal være klart, at skoleplanen skal fremlægges for lærerne før dialogen om opgaveoversigter påbegyndes.
Det skal være klart, at det er ledelsens ansvar at indkalde alle lærere individuelt til en dialog om opgaveoversigten.
