Din forberedelse

Skoleplanen beskriver, hvilke opgaver der løses i tiden til individuel forberedelse. Det giver dig mulighed for at forholde dig til ledelsens forventninger.

Det er centralt aftalt, hvor meget forberedelsestid, man skal have til sin undervisning. Men du kan blandt andet i forbindelse med dialogen om din opgaveoversigt give udtryk for, hvor meget forberedelsestid du vurdere at skulle have for at levere undervisning med den kvalitet, ledelsen ønsker. 

Forud for opgaveoversigten, har din TR og ledelsen drøftet forholdet mellem forberedelse og undervisning. Disse drøftelser munder ud i en præsentation af ledelsens udkast til den årlige skoleplan.

Både TR’s drøftelser og samarbejdsmødet, hvor skoleplanen præsenteres, er indgange, hvor du og kollegerne har mulighed for at kvalificere planlægningen og arbejde for at få den forberedelse, som kvalitet i undervisningen kræver.  

Forberedelse skal være sammenhængende 

Af arbejdstidsaftalerne på det kommunale og det statslige område fremgår det, at forberedelse skal kunne afvikles som effektiv og sammenhængende tid, samt at forberedelse ikke kan planlægges i elevpauser. 
 
Det er ledelsens ansvar - i samarbejde med dig - at forberedelse ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden. Hvis du oplever, at din tid til individuel forberedelse reduceres, kan du bede ledelsen om at få forberedelsen placeret i dit skema. Skemalagt forberedelse kan kun i særlige tilfælde inddrages til andre formål.  

Læs mere i artiklen: Samarbejde om arbejdstid på skolen

Er du privatansat?

Artiklen her gælder for offentligt ansatte. Læs i stedet artiklen herunder.