Udgangspunkt for aftaler om pålagt ferie er meget forskellige

Forskellen i aftalerne om pålagt ferie skyldes primært, at udgangspunkterne for aftalerne på det offentlige og det store private område i Danmark er ret forskellige. Aftalerne er dermed ikke er helt sammenlignelige, fortæller Uddannelsesforbundet formand Hanne Pontoppidan.

Fredag den 26. marts 2020 blev der indgået en ny aftale mellem parterne på det offentlige område, og bundlinjen var klar: Medarbejdere på det kommunale og statslige område kan pålægges at afholde op til fem ferie- eller afspadseringsdage, mens landet er lukket ned grundet coronavirus.

På Uddannelsesforbundets Facebookside er der siden blevet stillet spørgsmål til, hvordan det kan være, at der er så så stor forskel på den aftale, der gælder for de privatansatte i Danmark, og den, som gælder for de offentligt ansatte.

Udgangspunktet har været forskelligt

Ifølge Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan skyldes forskellene primært, at udgangspunkterne for aftalerne på det offentlige og det private område er ret forskellige: 

- På det store private område har problemet været, at der nogen steder simpelthen ikke er noget arbejde og dermed ikke er en indtægt til lønninger. Derfor har arbejdsgiverne været i alvorlige overvejelser i forhold til at skulle afskedige rigtig mange medarbejdere. I et forsøg på at indgå det, er der aftalt en ordning, hvor arbejdsgiverne kan få lønkompensation for en stor del af de ansattes løn til gengæld for ikke at fyre dem, siger hun. 

Hanne Pontoppidan understreger, at aftalerne dermed ikke er helt sammenlignelige. Hun mener først og fremmest, det er vigtigt, at man med aftalerne kan se værdien af den danske model, hvor der netop er tale om en aftalt løsning, som sikrer alles behov.