Regeringen vil have flere unge i uddannelse eller job: Men det går den helt gale vej, viser nye tal

Regeringen har store ambitioner om at få de titusinder af unge, der hverken er i job eller uddannelse, videre. Men det går den stik modsatte vej.

Det står klart, efter at en ny opgørelse viser, at der er sket et markant fald i optaget af elever på den forberedende grunduddannelse (FGU), som netop er sat i verden for at hjælpe den store gruppe af unge, der står uden job eller uddannelse.

Helt præcist var der i august 2021 en tilgang på 2.622 elever. Det er 1.058 færre elever end i august 2020 og svarer til et fald i tilgangen i denne måned på knap 30 procent sammenlignet med samme måned sidste år, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

- Vi vidste, at det står slemt til. Men en elevnedgang på knap en tredjedel siden sidste år er alligevel voldsomt rystende, siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet.

I efteråret lancerede regeringen reformudspillet ”Danmark kan mere I” og bebudede i den forbindelse, at den vil afsætte 2,5 milliarder til uddannelse årligt. Regeringens mål er blandt andet at hjælpe de 50.000 unge, der i dag står uden job eller uddannelse, videre ind på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.

Og det er faktisk også formålet med FGU, som åbnede i august 2019 og er målrettet unge mellem 16 og 24 år uden arbejde eller ungdomsuddannelse.

- Men FGU er ikke blevet brugt, som det skulle, og som vi alle havde håbet på. Det er noget rigtig møg, at vi dermed ender med endnu engang at skuffe en gruppe unge, som er blevet skuffet så mange gange før i uddannelsessystemet. Vi burde simpelthen kunne sikre de her unge en god trædesten videre i uddannelse eller job, påpeger Hanne Pontoppidan.

I august i år gik der 9.979 elever på FGU, mens der i august sidste år gik 11.457 elever, fremgår det af tal, som Uddannelsesforbundet har trukket fra Børne- og Undervisningsministeriets statistik-database uddannelsesstatistik.dk. Samtidig blev det i den reform, som FGU blev skabt med, og som finansieringen af FGU er bygget op omkring, forudsat, at der ville gå 14.000 elever på FGU.

Det faldende elevtal afspejler sig også i økonomien hos FGU-institutionerne. Og det har ført til 142 fyringer fra 1. august til 30. november, hvorefter der er små 1.500 ansatte lærere tilbage på FGU, viser tal fra Uddannelsesforbundet. De nye fyringer kommer på trods af, at skolerne har været igennem adskillige afskedigelsesrunder allerede inden sommerferien.

- FGU mister nogle rigtigt dygtige undervisere. Og hvis man først har afskediget lærerne, kan det blive svært at få dem tilbage igen, fordi de finder arbejde andre steder, pointerer Hanne Pontoppidan.

Ser man på FGU-institutionernes økonomi, havde fem ud af landets i alt 27 FGU-institutioner underskud sidste år. Men havde FGU’erne ikke modtaget et særligt tilskud i 2020, ville 19 af de 27 institutioner have kørt med underskud, og der ville have været et samlet underskud på 74 millioner kroner, viser beregninger fra FGU Danmark.

De manglende lærere og institutionernes stramme økonomi betyder, at FGU-eleverne ikke får det uddannelsestilbud, de burde have.

- Det største problem med massefyringerne er, at det går ud over uddannelsens kvalitet. Det er simpelthen ikke muligt at undervise på den måde, som den her gruppe unge har behov for, og som FGU-loven foreskriver, hvis der mangler lærere, forklarer Hanne Pontoppidan.

Hun appellerer derfor til partierne bag FGU-reformen om at handle hurtigt.

- Politikerne må sikre, dels at kommunerne bruger FGU’s tilbud, dels at der er et taksameter, der gør, at vi kan leve op til ambitionerne for FGU, også selv om man i en periode med højkonjunktur får et mindre optag, efterlyser forbundsformanden.