OK24 debatmøder i marts – tilmeld dit klubmøde

Som en del af optakten til OK24 afholder forbundet to hybridmøder, hvor der er lejlighed til at høre om rammerne for OK24 og samtidig holde lokalt medlemsmøde, hvor I drøfter kravene til OK24.

Hybridmødeformatet indebærer, at der lokalt holdes medlemsmøder på mange arbejdspladser samtidig, og at der er online deltagelse fra forbundet.

Mødet indledes virtuelt af formand Hanne Pontoppidan, der vil fortælle om rammerne for den kommende overenskomstforhandling. Herefter drøfter I lokalt jeres tanker og krav til OK24 og skriver spørgsmål og bemærkninger i chatten, som der kan samles op på, når mødet afsluttes virtuelt med de øvrige arbejdspladser.

Der afholdes møder den 14. marts og den 23. marts kl. 16-18. I kan lokalt vælge, hvilken dato der passer jer bedst.

Medlemmerne skal inviteres til medlemsmøde i et mødelokale, hvor der er opkobling til net og skærm, så den virtuelle del kan gennemføres.

Forslag til invitation kan findes her

Du skal tilmelde dig medlemsmødet på den valgte dato. Inden mødet modtager du et link til den virtuelle del.

Tilmed dig medlemsmødet her:

Den 14. marts

Den 23. marts