Lønnen er steget på de offentlige områder

Den 1. oktober bliver lønnen reguleret for ansatte i kommuner, på de statslige arbejdspladser og for privatansatte på almene virksomhedsoverenskomster.

Kommunale arbejdspladser

Den 1. oktober 2022 stiger lønnen med en generel regulering på 1,9 procent som aftalt ved overenskomstforhandlingen i 2021.

Det betyder, at reguleringsprocenten ændres fra 45,6933 til 49,4018.

Næste lønstigning for ansatte i kommunerne er 1. april 2023.

Statslige arbejdspladser og private daghøjskoler, oplysningsforbund mv.

Den 1. oktober stiger lønnen med en generel regulering på 0,3 procent som aftalt ved overenskomstforhandlingen i 2021.

Det betyder, at reguleringsprocenten ændres fra 13,4104 til 13,7411.

Næste lønstigning er 1. april 2023.