Kom med input til alternativ brobygning

Har dine kollegaer erfaring med brobygning, så send denne mail videre til dem. Vi søger efter alternative modeller for brobygning og introduktion til ungdomsuddannelserne på eud og 8-10 klassetrin.

Uddannelsesforbundet, andre organisationer og Børne- og Undervisningsministeriet er gået sammen om en fælles indsats for at udbrede erfaringer og anvendelsesorienterede inspirationsmaterialer om introduktion til ungdomsuddannelserne, der bl.a. kan understøtte skoler, ungdomsuddannelser i at tilrettelægge alternativ forløb til brobygning.

Det foregår ved at: 

  • Undervisere eller elever fra ungdomsuddannelser besøger grundskoler fysisk for at introducere en eller flere ungdomsuddannelser for grundskoleklasser.
  • Ungdomsuddannelsesinstitutionerne gennemfører virtuelle forløb for grundskoler
  • Udarbejde digitale materialer, der er målrettet udskolingselever eller deres forældre

Til denne fælles indsats er der brug for forslag fra jer, der allerede har erfaringer med eller materialer om overstående. Målet er at få samle inspirationsmateriale på emu.dk og ug.dk. Har du eller din institution gode eksempler eller understøttende materialer, der kan deles med ministeriet og organisationerne med henblik på publicering eller formidling?

Så send det til Center for Grundskole i Styrelsen for Undervisning og kvalitet på vejledning@stukuvm.dk