Det voksenpædagogiske miljø trives på Forberedende Voksenundervisning, FVU. Lærerne kan bare det med at undervise en gruppe af forskellige voksne uden basale færdigheder, og der er generelt den store fleksibilitet i tilbuddet, som der skal være ifølge loven.
Det viser en evaluering af de voksenpædagogiske miljøer fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut: Otte ud af ti ledere og lærere på FVU vurderer, at læringsmiljøet i høj eller nogen grad har fokus på voksenpædagogik. 85 procent mener, at de har et voksenpædagogisk miljø af høj kvalitet.
Evalueringen viser dog også, at FVU er stærkt udfordret på kvaliteten på grund af stram økonomi og meget store forskelle i deltagernes forudsætninger – fagligt, men især sprogligt.
- Hvis man vil sikre voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet, er det oplagt, at man på det politiske og administrative niveau overvejer, om de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for FVU er de rette, siger konsulent Maria Thiemer i EVA på baggrund af undersøgelsen, som hun er projektleder for.
"“Når forskellene er så store, kan det især være svært at rumme i samme undervisningslokaleˮ"
For tallene viser, at der er brug for FVU-tilbuddet: 400.000 danskere vurderes at være i målgruppen for et FVU-tilbud, men kun 27.000 deltager i dag. Undersøgelsen peger derfor på nogle af barriererne for, at flere med dansk som modersmål bruger tilbuddet.
Undersøgelsen består dels af en spørgeskemaundersøgelse, dels af casebesøg på skoler, der tilbyder FVU. Det vil sige VUC, erhvervsskoler, sprogcentre og oplysningsforbund. Og her angiver ledere og lærere, hvad de ser som udfordringer. Blandt andet snævre økonomiske rammer, som gør det svært at sikre både passende holdstørrelser og tilpas ensartede hold. Samlæsning er derfor stærkt udbredt.
Det betyder, at deltagere med vidt forskellige faglige og sproglige forudsætninger ofte kommer på samme hold. Det udfordrer lærerne pædagogisk – og gør det svært at holde et fagligt niveau.
- Et af de resultater, der har overrasket os mest, er, at på for eksempel VUC angiver 81 procent af respondenterne, at mellem 76-100 procent af deres FVU-hold er samlæsning, oplyser Maria Thiemer.
Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan mener, at rapporten peger på mange vigtige udfordringer. Blandt andet samlæsning mellem FVU-niveauer. Det er helt nødvendigt, fordi uddannelsesstederne gerne vil sikre et meget bredt udbud og hyppig holdstart:
- Men det udfordrer undervisningen fagligt og pædagogisk, og det er enormt krævende for både lærere og kursister at stå med de blandede hold, siger hun.
En anden markant udfordring går igen på de skoler, der tilbyder FVU. Nemlig antallet af kursister, der ikke har dansk som modersmål. FVU er et tilbud om undervisning af voksne, der har brug for at styrke deres basale færdigheder i forhold til særligt at læse, skrive og regne. Og tilbuddet er for deltagere, som har et vist danskniveau, men har brug for meget specifikke skriftlige færdigheder. Her viser undersøgelsen, at FVU bruges af en anden målgruppe end den tiltænkte.
På VUC vurderer for eksempel 70 procent af de ledere og lærere, der deltager i undersøgelsen, at det i høj eller nogen grad er en udfordring for det faglige niveau, at deltagerne har vanskeligt ved at tale og forstå dansk. Og det er også på VUC, at 53 procent svarer, at de har ”ingen” eller ”næsten ingen” kursister med dansk som modersmål.
Maria Thiemer har selv overværet undervisning på undersøgelsens casebesøg og fortæller, at deltagerne her talte om, hvad en trillebør er, om vi har et kongehus i Danmark, og hvordan en svane ser ud.
EVA har både foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor 222 har svaret – 44 ledere og 178 lærere på FVU. Derudover en caseundersøgelse hos uddannelsesinstitutioner, der udbyder FVU, henholdsvis VUC’er, erhvervsskoler, sprogcentre, oplysningsforbund med flere.
"“Det betyder, at de tosprogede ikke lærer det, der er tænkt, på FVU. Og måske betyder det også, at kortuddannede danskere kan komme til at se FVU som et indvandrerundervisningstilbud.ˮ"
- Det har man selvfølgelig brug for at vide som tosproget, men som deltager med dansk som modersmål er det ikke lige så relevant, siger hun og tilføjer, at der da heller ikke deltog nogen med dansk som modersmål i undervisningen.
- Jeg synes, det er et meget godt billede på, hvor stor forskel der er på målgrupperne. Og når forskellene er så store, kan det især være svært at rumme i samme undervisningslokale.
Det er forståeligt, at mange tosprogede bruger FVU-tilbuddet, mener Hanne Pontoppidan. Men det sker i mangel af andet. For det er ikke beregnet til folk, der ikke kan dansk, når de starter.
- Det betyder, at de tosprogede ikke lærer det, der er tænkt, på FVU. Og måske betyder det også, at kortuddannede danskere kan komme til at se FVU som et indvandrerundervisningstilbud – og dermed ikke noget for dem. På den måde svigter vi i virkeligheden begge målgrupper, som hun siger.
EVA’s evaluering giver anbefalinger af, hvordan man kan sikre kvaliteten i FVU-tilbuddet fremover. Og man kan vælge at gå to veje. Enten skal FVU kunne rumme hele målgruppen. Men så er man nødt til at se på, om der skal være mere FVU-start eller FVU, der har fokus på det mundtlige og tosprogsundervisningen. Eller man kan i højere grad lede deltagere til de tilbud, der allerede eksisterer – og som har fokus på tosprogede. Det vil sige dansk som andetsprog på den almene voksenundervisning eller danskuddannelserne, lyder det.
Maria Thiemer fra EVA understreger, at det er op til andre at afgøre, hvilken vej man vælger. Det, undersøgelsen konkluderer, er, at der er pædagogiske udfordringer, og at en måde at håndtere denne udfordring på kunne være at skabe et særligt FVU-tilbud for tosprogede.
- Det ville formentlig også styrke rammerne for at levere undervisning af høj kvalitet i de tilbud, der er tiltænkt deltagere med dansk som modersmål, siger hun.
Hanne Pontoppidan understreger, at basis skal være på plads, før deltagerne begynder på FVU. Det vil sige, at det grundlæggende danskuddannelsestilbud på sprogcentrene skal være tilgængeligt for tosprogede, indtil de har et dansk sprog, der gør, at de kan klare sig videre i uddannelse og på job.
- Og så er det klart, at de siden hen – lige som danskere – kan have brug for at styrke nogle skriftlige sider af det danske sprog og her profitere af FVU, siger hun, men hun tror samtidig på, at faget dansk som andetsprog på VUC for rigtig mange tosprogede vil være en bedre overbygning end FVU.
