FGU-institution ser stort på samarbejde ved massefyring

I den hidtil værste sag i rækken af fyringsrunder på landets FGU-institutioner har forløbet sendt samarbejdsklimaet ned under gulvbrædderne. Uddannelsesforbundet er stærkt kritiske overfor håndteringen af sagen på FGU Midt-Vest og appellerer til ledelse og bestyrelse om at få skabt et ordentligt grundlag for samarbejde fremover.

En dårlig økonomi og et fald i antallet af elever er årsagen til, at der er sket fyringer på FGU Midt-Vest efter nytår. Umiddelbart lyder det ikke meget anderledes end på stort set alle andre af landets FGU-institutioner, som gennem det seneste to et halvt år har fyret omkring 500 lærere og vejledere. Dykker man ned i mails, dokumenter og samtaler i processen med massefyringer på FGU Midt-Vest, tegner der sig dog et helt andet forløb – nemlig den til dato mest uprofessionelle håndtering af fyringer på FGU, som konsulenter og formanden for Uddannelsesforbundet har været involveret i.

- Vi oplever, at ledelsen ikke anerkender hele fundamentet for, hvordan det offentlige arbejdsmarked fungerer. Det er dybt problematisk. Både for de medarbejdere, der er udsat for den uprofessionelle behandling, men også for eleverne, som i høj grad har brug for trygge rammer på deres uddannelse, siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

-  Det er ingen tvivl om, at det ikke er en nem opgave for ledelserne på stort set alle FGU-institutionerne, der har været igennem en fyringsproces. Vi har bare aldrig været ude for en situation, der er håndteret så uanstændigt, fortsætter Hanne Pontoppidan.

Så sin egen fyring på mail før tid   

FGU Midt-Vest, der har afdelinger i både Herning, Ikast og Skjern, havde inden årets begyndelse lagt et budget for 2022, hvor der var en forventning om et underskud på 7,6 millioner kroner. Dertil kommer, at årsregnskabet for 2021 også har meget røde tal på bundlinjen.

Derfor var der lagt op til fyringer af medarbejderne. Det fremgår allerede i en mail, som ved en fejl bliver sendt til en medarbejder sidste år. Af mailen kan man læse, at direktøren, HR-chefen og den lokale skoleleder fra skolen i Skjern på et møde 9. november 2021 har gennemgået alle medarbejdere på skolen i Skjern. Udfor en række medarbejdere står der allerede ”afvikles”. Medarbejderen, som modtager mailen kan se, at vedkommende selv skal ”afvikles”.

Har ikke mulighed for at forberede sig

Først efter nytår bliver samarbejdsudvalget på skolen indkaldt til ekstraordinært SU-møde. Her fremgår det af dagsordenen, at der skal fremlægges budgetter og præsenteres tiltag, som skal bringe mere balance i økonomien.

På mødet bliver medarbejdernes repræsentanter præsenteret for en køreplan for en masseafskedigelse. De har ikke før mødet fået tilsendt materialet, der gennemgås, og kan derfor ikke forberede sig på, hvad der konkret skal behandles på mødet.  

På FGU Midt-Vest oplever tillidsrepræsentanterne, at det er en præsentation af og ikke en dialog om planen for masseafskedigelser – stik imod reglerne for arbejdet i samarbejdsudvalget. For samarbejdsudvalget skal netop foretage en egentlig behandling og give mulighed for høring af de emner, som tages op i udvalget.

Fællestidsrepræsentanten forsøger derfor i en mail at få direktøren til at justere planen for hele afskedigelsesprocessen. For eksempel får medarbejderne kun to dage til at overveje, om de vil melde sig til en frivillig aftrædelsesordning.

Tages til indtægt for ledelsens plan

Direktøren afviser mailen fra fællestidsrepræsentanten og udlægger SU-mødet overfor medarbejderne som om, at tillidsrepræsentanterne anerkender processen for den kommende fyringsrunde. Det er dog ikke tillidsrepræsentanternes oplevelse, at de har gjort det – hvilket netop understreges af den efterfølgende mail fra fællestillidsrepræsentanten.

Hele processen lever ifølge Uddannelsesforbundets konsulenter ikke op til de krav, der er i Lov om Masseafskedigelser. Det advokatfirma, som FGU Midt-Vest har hyret til at hjælpe i sagen, mener dog på møder med Uddannelsesforbundet, at loven er overholdt.

- Vores næste træk skulle jo så i givet fald være at politianmelde FGU Midt-Vest for at have overtrådt loven. Det ville bare være en utrolig ukonstruktiv handling, fordi det, vi reelt ønsker, er et samarbejde. Og en politianmeldelse ville ikke her og nu hjælpe vores medlemmer, som er på FGU-institutionen, siger Hanne Pontoppidan.  

Betaler dyrt for at pege på beskyttede

Den 5. januar orienteres medarbejderne på FGU Midt-Vest om, at der skal være en stor fyringsrunde. Fem dage efter bliver de medarbejdere, som ledelsen ønsker at afskedige, orienteret pr. mail om, at de skal til samtale. Det drejer sig om 16 medarbejdere.

I bunken er der tre, der er underlagt en særlig beskyttelse på grund af deres tillidsposter. Senere på måneden er der en forhandling mellem Uddannelsesforbundet og ledelsen på FGU Midt-Vest om disse medarbejdere. Her trækkes den ene varslede fyring af en arbejdsmiljørepræsentant tilbage. Der aftales anseelige godtgørelser for de to andre beskyttede. At pege på de beskyttede kommer samlet set til at koste FGU Midt-Vest et beløb svarende til næsten to årsværk.

- Når man påtager sig at være valgt til en tillidspost, så påtager man sig at tale kollegernes sag og kommer i en udsat position. Derfor er der på det danske arbejdsmarked aftaler om, at man som tillidsvalgt nyder en særlig beskyttelse mod sanktioner og eksempelvis afskedigelser. Der skal noget helt ekstraordinært til for at afskedige netop de tillidsvalgte, og hvis der ikke er det, så koster det naturligvis dyrt, hvis man alligevel vil afskedige dem, siger Hanne Pontoppidan.   

Unødvendig hård behandling af de fyrede

Da fyringerne blev effektuereret med udgangen af januar, fik de afskedigede medlemmer af Uddannelsesforbundet besked på, at de ikke skulle komme på arbejdspladsen længere. De må heller ikke være i kontakt med de elever, som de indtil for få dage siden underviste – hverken ansigt til ansigt eller på mail.

- Den behandling er unødvendig hård og sender et signal om, at medarbejderne har gjort noget meget forkert. Det har de ikke! De har blot været i den uheldige situation, at elevgrundlaget er blevet mindre, og at skolens økonomi tilsagde, at der måtte ske personalereduktioner. Der er simpelthen behov for en helt anden måde at håndtere det her på, og det håber jeg, at både ledelsen og bestyrelsen kan indse, siger Hanne Pontoppidan.