Det skal du sikre, hvis din skole får arbejdstidsaftale fra august 2022

Arbejder du på en statslig uddannelsesinstitution, der skal overgå til en ny arbejdstidsaftale efter sommerferien, så skal du som tillidsrepræsentant sammen med ledelsen i gang med forarbejdet til aftalen.

Skoler, der overgår til august 22

En stor gruppe skoler på statens område overgår til en ny arbejdstidsaftale i august 22. Det er derfor allerede nu tid til sammen med ledelsen at gå i gang med samarbejdssporet i arbejdstidsaftalen.

Her skal du som tillidsrepræsentant ifølge de centrale aftaler med LC og Moderniserings- og Kompetencestyrelsen i inddrages i et forpligtende samarbejde med den lokale ledelse. Det betyder, at du skal inddrages i arbejdet i arbejdet med det beslutningsgrundlag, der skal udarbejdes på skolerne, før der træffes beslutninger om prioriteringer i forhold til lærernes arbejdstid. Det er på den baggrund der derefter udarbejdes en skoleplan og opgaveoversigter til lærerne.

I den kommende tid vil alle TR'ere på skoler med overgang til ny arbejdstidsaftale i august 22 blive inviteret til et kursusforløb af Uddannelsesforbundet med inspiration til arbejdet med samarbejdssporet.